halfway up the hill there’s a tree dreaming of becoming a cloud
like those sailing away in the blue September sky
in a wind going North to where the mountains wear white hats
its roots itching to leave the soil
its leaves eager to become ten thousand wings
its branches stretching for the bottomless blue
unending unending
“What are you standing there for?” asked a little cloud “Why don’t you come with us? We’re going to Norway to the land of rugged hills and long tales.”
”I wish I could” said the tree “but I must stay here if I want to or not.”
“Why?” asked the cloud. “Because I’m a tree.”
.
halvvejs oppe ad højen et træ der drømmer om at blive en sky
som dem der sejler væk på den blå septemberhimmel
for en vind der går nordpå til dér hvor bjergene bærer hvide hatte
dets rødder ivrige efter at forlade jorden
dets blade opsatte på at blive titusinde vinger
dets grene strækkende sig mod det bundløse blå
uendeligt uendeligt
”Hvorfor står du dér?” spurgte en lille sky ”Hvorfor kommer Du ikke med os? Vi er på vej til Norge landet med de barske høje og lange historier.”
”Jeg ville ønske, at jeg kunne” sagde træet ”men jeg må blive her om jeg vil eller ej.”
