These were published in Otoliths earlier this year, 2021. Thanks to Mark Young.
Paired Sentences
//Category: one-line story
//6 stories/6 historier
//the darkness she saw in her daughter didn’t register as a raven
.
“I don’t think you should read this”, she said handing him bunch of papers with children’s drawings of faces on them
.
he saw her as a wounded deer and offered her a watchtower
.
a week after being smoked the cigar stump went into the stove to Händel’s Music for the Fireworks
.
so little of it is true and even less when you look at it through a jar of raspberry jam
.
“sometimes”, she said “the essence of the palaver is a hat”
…
mørket hun så i sin datter opfattede hun ikke som en ravn
.
”jeg synes ikke, Du skulle læse dette her”, sagde hun og rakte ham et bundt papirer med børnetegninger af ansigter
.
han så hende som et såret dyr og tilbød hende et vagttårn
.
en uge efter at være blevet røget ryger cigarstumpen i brændeovnen til Händels Music for the Fireworks
.
så lidt af det er sandt og endnu mindre hvis man betragter det gennem et glas hindbærmarmelade
.
”nogle gange”, sagde hun ”er kernen i palaveren en hat”
like when … / som når …
//like when you spin around trying to shake the liquid shark at your heels
like when you bite into light and teeth/no teeth doesn’t matter
like when the ear in your chest is clogged with slugs
like when a dream presents itself as a yellow field with a trampoline
like when your window fills with cracked sky
like when you discover the swifts are back but you’re not
like when you try to become rain but are stuck in your pocket
like when you inner gyroscope decides it’s a flounder
.
som når du drejer omkring og forsøger at ryste den flydende haj i dine hæle af
som når du bider i lys og tænder/ingen tænder er ligegyldigt
som når øret i dit bryst er stoppet til med snegle
som når en drøm præsenterer sig selv som en gul mark med en trampolin
som når dit vindue fyldes af revnet himmel
som når du opdager at svalerne er tilbage med du selv er ikke
som når du prøver at blive til regn men sidder fast i din lomme
som når dit indre gyroskop beslutter det er en flynder
like when … / som når …
//like when you’re too occupied with your self (of dry leaves and cobwebs) to write poem
like when the grasses stop dreaming you up
like when the dog of compact darkness runs away with your path
like when all your closets are full of you and your mirrors too
like when you try to dig out a face from the fog
like when all you have to hold on to is the light from dead stars
like when the dust avoids you
the when your self image cannot even be used in a collage
.
som når du er for optaget af dit selv (af tørre blade og edderkoppespind) til at skrive et digt
som når græsset holder op med at drømme dig frem
som når hunden af kompakt mørke stikker af med din sti
som når dine skabe er fulde af dig og dine spejle også
som når alt du har at holde fast i er lyset fra døde stjerner
som når støvet undgår dig
som når dit selvbillede ikke engang kan bruges i en collage
seq. 11.05 2019 /sekv. 11.05 2019
//hidden among us the mudtiger whispers of starless clay pots
it’s a drum and you recognise your cardboard forefather in the rain
just enough teeth to bit into the light given
the void as a concept replaced by a broom
gotta emphasise the wig in earwig
lilac (vb.)
.
skjult mellem os hvisker muddertigeren om stjerneløse lerpotter
det’ en tromme og du genkender din forfader af pap i regnen
akkurat tænder nok til at bide i det skænkede lys
intetheden som koncept erstattet af en kost
må fremhæve tvisten i ørentvist
syren (vb.)
seq. 30.04 2019/sekv. 30.04 2019
//windless our sails of blood and bone become moons in a jar
when all else is emptied your name takes on the shape of a swan
lift us out of this this endless shopping mall and restore our wings of grass
continuously dragging the wooden beams from our eyes to build a rocking horse
banging The Big Drum you watch the same stairs go up and down
once the waters touched you and you sent the white letter
.
vindløse bliver vore sejl af blod og ben til måner i en krukke
når alt andet er tømt tager dit navn form af en svane
løft os ud af dette endeløse indkøbscenter og genskab vore vinger af græs
hele tiden trækker vi bjælker ud af vore øjne for at bygge en gyngehest
slående på Den Store Tromme ser du de samme trapper gå op og ned
engang berørte vandene dig og du postede det hvide brev
likes again / som’er igen
//like not being able to remember a dream you cannot wake up from
like the scarecrow you once new when he was a rake
like living inside a bubble in a fish’s ear full of the consonants of waves
like when during a migraine you can hear the clouds scratch against the sky
like the elderly men who say that in reality there is no reality and pay their bills
like the elderly men who say reality don’t exist to any fly that’ll listen
like when your artistic source dries up and you begin to knit pets from barbed wire
like the needle in your eye becomes a gate for camels
.
som ikke at kunne huske en drøm du ikke kan vågne fra
som fugleskræmselet du kendte da han var en rive
som at leve inde i boble i en fisks øre fuld af bølgernes konsonanter
som under et migræneanfald du kan høre skyerne skrabe mod himlen
som de ældre mænd der siger virkeligheden ikke eksisterer i virkeligheden og betaler deres regninger
som de ældre mænd der siger at virkeligheden ikke eksisterer til enhver flue der vil lytte
som når din kunstneriske kilde tørrer ud og du begynder at strikke kæledyr af pigtråd
som nålen i dit øje der bliver en port til kameler
still yet more likes/stadig flere som’er
//like life was a party where everyone got drunk too fast
like the allegory that scratched your corneas during an untimely moth storm
like looking out on the ocean is a second head spinning on a stick
like F. was a pianist growing Hasidic dreadlocks to get a sharper F#
like the creaking doors in your house when you’re out
like the tiny shark in your shadow is an entrance to a bigger volcano
like the Evening Land’s Evening Land that cannot hide from itself
like when the years of pilgrimage ended up in turning a chickpea this way and that way
.
som var livet en fest hvor alle blev fulde for hurtigt
som allegorien der ridsede dine iriser under en utidig natsværmerstorm
som det at kigge ud over havet er et hoved nummer to der roterer på en kæp
som var F. en pianist der fik hasidiske dreadlocks for at få et skarpere F#
som de knirkende døre i dit hus når du er ude
som den lille haj i din skygge er en indgang til en større vulkan
som Aftenlandets Aftenland der ikke kan gemme sig for sig selv
som da pilgrimsårene endte i at vende en kikært den ene vej og den anden
more likes / flere som’er
//
like the hand that shakes your eyes for rain
like the vague figure with a presence of a hovering rock of light
like your absentminded walking in crosses and horses
like when you refrain from commenting on the fly on the hero’s bald head
like something-something swaying and cutting something-something: sulk!
like the dizziness when another’s horizon goes through you
like a glass holding its own perpetual vortex
like the wing you lost in a dream about cardboard humans
.
som hånden der ryster dine øjne for regn
som den vage figur med et nærvær som en svævende klippe af lys
som din distræte gåen rundt i kors og heste
som når du afholder fra at kommentere fluen på heltens skaldede hoved
som noget-noget der svajer og skærer noget-noget: surmul!
som svimmelheden når en andens horisont går gennem dig
som et glas der indeholder sin egen vedvarende malstrøm
som vingen du tabte i en drøm om papmennesker
6 one-line fairy tales / 6 en-linje eventyr
//bending the rain to form a door the boy with a bird in his head leaves the room
under an umbrella he tunes his frog guitar in the key of ”falling building”
swept away by the song of the grass he is now lichen on an oak tree
the girl with dragonfly wings pulls away the shadow of a cat
to the sound of imaginary cars she opens her belly for the Wetern Wind
an accidental mirror meant she’d stay in the salamander forever
:
bøjer regnen så den bliver til en dør forlader drengen med en fugl i sit hoved værelset
under en paraply stemmer han sin frøguitar i ”faldende bygning” tonearten
fejet væk af græssets sang er han nu lav på et egetræ
pigen med guldsmedevinger trækker skyggen af en kat væk
til lyden af imaginære biler åbner hun sin mave for vestenvinden
et tilfældigt spejl betød at hun ville forblive i salamanderen for altid