halfway up the hill
there’s a tree dreaming
of becoming a cloud
like those
sailing away
in the blue
September sky
in a wind going North
to where the mountains
wear white hats
its roots itching
to leave the soil
its leaves eager
to become ten thousand wings
its branches stretching
for the bottomless blue
unending
unending
“What are you standing there for?”
asked a little cloud
“Why don’t you come with us?
We’re going to Norway
to the land of rugged hills
and long tales.”
”I wish I could”
said the tree
“but I must stay here
if I want to or not.”
“Why?” asked the cloud.
“Because I’m a tree.”
.
halvvejs oppe ad højen
et træ der drømmer
om at blive en sky
som dem
der sejler væk
på den blå
septemberhimmel
for en vind der går nordpå
til dér hvor bjergene
bærer hvide hatte
dets rødder ivrige
efter at forlade jorden
dets blade opsatte på
at blive titusinde vinger
dets grene strækkende sig mod
det bundløse blå
uendeligt
uendeligt
”Hvorfor står du dér?”
spurgte en lille sky
”Hvorfor kommer Du ikke med os?
Vi er på vej til Norge
landet med de barske høje
og lange historier.”
”Jeg ville ønske, at jeg kunne”
sagde træet
”men jeg må blive her
om jeg vil eller ej.”
”Hvorfor?” spurgte skyen.
”Fordi jeg er et træ.”
