Month: December 2017

Gnosienne no. 1 – rengay and haibun

admin/ / haibun, rengay

for each sundown
in each cell a piano playing
Gnosienne no. 1

you’ll get a C minus
if the furniture doesn’t move!

the wig she left
if watered will grow
on you

after the waltz you wake up
as a fleur-de-lis in stucco

attempting to befriend neon-lights
the mountain man
grows a woodpecker tongue

then your third eye gets transplanted
to a nameless gynoid

metal fatigue
to fall in love with a fridge
and fail

after a week you strangle
the god of the Northern wind

…

that distance in his voice while looking down into the street (counting the cobblestones around her body as per instinct): Oh, she couldn’t fly

cloud food, milk food, white bread
a pure mind sees
only the mechanics

*

for hver solnedgang
i hver celle spiller et klaer
Gnosienne nr. 1

Du får et 3-tal
hvis møblerne ikke bevæger sig

parykken hun efterlod
vil du holde mere af
hvis du vander den

efter valsen vågner du
som en fransk lilje i stuk

han forsøger at blive venner med neonlysene
manden fra bjergene

så bliver dit tredje øje transplanteret
til en navnløs gynoide

metaltræthed
at blive ulykkeligt forelsket
i et køleskab

efter en uge kvæler du
nordenvindens gud

…

det dér fjerne i hans stemme mens han kigger ned på gaden (og tæller brostenene omkring hendes krop som per instinkt): Åh, hun kunne ikke flyve

skymad, mælkemad, hvidt brød
et rent sind ser
kun mekanikken

Gnosienne no.1: famous piano music by Eric Satie, who also wrote “music for furniture”.
File date: 21.12. 2017

(solo) rengay 26.12 2017

admin/ / linked verse, rengay

space ego sans chairs
his coughing attracts
ballet-beetles

it’ll float, it’ll float
the water-boat

there’s a hole in the sock
that’s how
haiku gets out

electricks
how the eel got elected
and sold the aurora

if it matters so much to you
we’ll start the next universe in a sugar cube

used box day
you put emptiness
on top of emptiness

..

rum-ego sans stole
hans hosten tiltrækker
balletbiller

den flyder, den flyder
vandbåden

der er et hul i sokken
det’ sådan
haiku kommer ud

elektricks
sådan blev ålen valgt
og solgte morgenrøden

hvis det betyder så meget for dig
begynder vi det næste univers i en sukkerknald

brugtkassedag
du stabler tomhed
oven på tomhed

gembun 16.12 2017

admin/ / gembun, haibun

in heartache city shadows taste like rain

poker face
I pretend a death god’s
strawberry jam is good

.

i de knuste hjerters by smager skygger som regn

poker face
jeg lader som om en dødsguds
jordbærmarmelade er god

:

Nuages for 2 fingers, cigarette and mustache

street cabaret
a passing shower
mimics an ostrich

.

Nuages for to fingre, cigaret og moustache

gadecabaret
en forbigående byge
efterligner en struds

:

solstice, it’s not really the middle of anything

woosh woosh
barking like an ocean
a puddle ascends to Heaven

.

solhverv, det er ikke rigtig midten af noget som helst

wuush wuush
gøende som et hav
opstiger en vandpyt til Himlen

:

in the absence of light your mood materialises as a lead millipede

face to face with a wall
she smokes
a nail

.

i fraværet af lys materialiseres dit humør som et tusindben af bly

ansigt til ansigt med en væg
ryger hun
et søm

:

, and as usual there’s a crow on the house opposite

death in the birth
the winter sky is a desert
without lizards

.

, og som sædvanlig er der en krage på huset overfor

døden i fødslen
vinterhimlen er en ørken
uden øgler

:

even before awakening lati- and longitudes pass straight through you

winter soltice
my spirit animal
is a horse of mud

.

selv før du vågner går længde- og breddegrader direkte gennem dig

vintersolhverv
mit åndedyr
er en mudderhest

08.12 2012

admin/ / ku, monostich, one line poem
skin cell hourglass 50 million time-steps in the winter wind

hudcelletimeglas 50 millioner tidsintervaller i vintervinden

*

on top a paper-ladder pissing down I wish I could wish for something

på toppen af en papirstige jeg ville ønske jeg kunne ønske noget

*

built from water n stuff my morning feet

lavet af vand og noget mine morgenfødder

*

part icles stabilityeveryothersec ond

part ikler stabilitethvertandetsek und

*

my palm upwards no longer a rose intact

min håndflade opad ikke længere en hel rose

notes / noter 05.12 2017

admin/ / micropoetry, monostich, one line poem, poem, poetry, prose, prose poem
from an apple to a supernova a thread of dogs’ barks

fra et æble til en supernova en tråd af hundegøen

:

beneath the world beyond a bone is missing all your steps stick to the sole of your shoes

under den hinsides verden mangler en knogle alle dine skridt klæber til dine såler

:

you have a voice it’s copper and finger nails attracting time-moths

du har en stemme den er kobber og negle der tilstrækker tidsmøl

:

not a sensible word from the pine but you turn over The Hanged Man and whistle what you can of So What

ikke et fornuftigt ord fra fyrretræet men du vender Den hængte mand og fløjter hvad du kan af So What

:

there’s a ship built of dust and a legend where frogs are reincarnated as frogs and you yawn

der er et skib bygget af støv og en myte hvor frøer genfødes som frøer og du gaber

:

the water in the glass isn’t half in or out the world it just doesn’t care but you drink it

vandet i glasset er ikke halvt inde eller ude af verden det er bare ligeglad men du drikker det

:

for a moment you think about what a gull looks like to a mandolin and then you can’t get Vivaldi out of your head

et øjeblik tænker du på hvordan en måge ser ud for en mandolin og dernæst kan du ikke få Vivaldi ud af hovedet

Just to talk / Bare for at tale – haibun

admin/ / haibun
Just to talk about something, well, really just to talk, I talk about my childhood as a little screw in a big ship and how I grew to become the big pot in which lobsters were boiled for the passengers on 1st class before I retired to this bench in the park. The dog (which I kneaded from darkness – there’s plenty of that around here) looks at me with eyes that suggest I’d call myself his father. »Ha, you don’t fool me, boy. I could never be your father. I’m a human being and you’re a dog«, I say and it seems to understand. It dissolves into the surrounding darkness whence it came and joins the continued invasion of furniture and minds.

under
December’s
moon

December’s
moon

in
a puddle

.

Bare for at tale om noget, eller rettere bare for at tale, taler jeg om min barndom som en lille skrue på et stort skib, og hvordan jeg voksede op til at blive den store gryde, hvori hummerne til passagererne på 1ste klasse kogtes, før jeg pensioneredes til denne bænk i parken. Hunden (som jeg æltede af mørke – der er masser af dét heromkring) ser på mig med øjne, der gerne vil ha’, at jeg kalder mig selv hans far. »Ha, mig narrer du ikke, min dreng. Jeg er et menneske, og du er en hund«, siger jeg og den ser ud som om den forstår. Den opløses i det omkringliggende mørke hvorfra den kom og tilslutter sig den forsatte invasion af møbler og sind.

under
decembers
måne

decembers
måne

i
en vandpyt