6 one-line stories / 6 en-linje-historier

cut 7 gulls from the clouds and built a bridge of the Polar wind

took every vowel out of psalm 130 and creaked my way through the remains of the day

whistled for my shadow it came in the shape of water

stood on a chair to see the sun and grasses and trees return to my head

slept with rose water on my eyes to curve its scent

at vespers I read aloud from The Book of Stars for a dying vine

.

skar 7 måger ud af skyerne og byggede en bro af polarvinden

tog alle vokaler ud af salme 130 og knirkede mig vej gennem resten af dagen

fløjtede efter min skygge den kom i vandets form

stop på en stol for at se solen og græsser og træer vende hjem til mit hoved

sov med rosenvand på på øjnene for at bøje dets duft

ved aftenbønnen læste jeg højt af Bogen of Stjerner for en døende klatrevin

.

from 2015

a decent cappuccino on a wobbly bench in the early dusk around 3.30 PM of a wet-ish and warm December day outside a very small coffee shop with room for only one table and two small chairs while we talk about the winters in our past that were really tough and when you couldn’t leave the house/village/town because of snow and the road departments ran out of salt and salt didn’t work anyway because it was too cold and the music from the inside comes out to us and it’s Siouxsie & the Banshees Tinderbox and the fish monger from next door says that we shouldn’t buy fish these days ”They’re too expensive. Hardly anyone has landed anything because of the storms and what makes it to the shop is far too expensive”, and the young woman beside me says that she doesn’t like fish anyway and I have sweetened my drink with lots of sugar and gulp down a couple of painkillers and we talk about how to save dry tobacco with slices of potato or apple and agree that potatoes are best because they don’t give off taste and the guy on the other side tells me that he once lived in a place where he was snowed in for a month and the snow drifted to make piles four bicycles tall and I forget to ask how he measured that

between Venus and Mars clouds touching a church tower

.

en ordentlig cappuccino på en vakkelvorn bænk i det tidlige tusmørke ved 15.30 tiden på en fugtig og varm decemberdag udenfor en meget lille kaffebar der kun har plads til eet bord og to små stole mens vi taler om de vintre for nogle år siden der var virkelig hårde og hvor man ikke kunne komme ud af huset/byen/landsbyen på grund af sne og vejvæsenet løb tør for salt og salt virkede ikke alligevel fordi det var for koldt og musikken indefra kommer ud til os og det er Siouxsie and the Banshees’ Tinderbox og fiskehandlere fra ved siden af siger at vi ikke skal købe fisk for tiden ”De er for dyre. Der er næsten ingen, der har landet noget på grund af stormene og det, der kommer til butikken er alt for dyrt”, og den unge kvinde ved siden af mig siger at hun heller ikke kan lide fisk og jeg har sødet min drik med masser af sukker og sluger et par smertestillende piller og vi snakker om hvordan man redder tør tobak med skiver af kartoffel eller æble og bli’r enige om at kartofler er bedst fordi de ikke afgiver smag og fyren ved siden af mig siger at han engang boede et sted hvor han var sneet inde en måned og sneen lavede driver der var fire cykler høje og jeg glemmer at spørge om hvordan han fik målt det

mellem Venus og Mars skyer der rører et kirketårn