, who masking the mud went on to childhood
, hvis maskering af mudderet gik videre til barndommen
words and art by Johannes S. H. Bjerg
vind
hav
vind
høj
vind
hav
vind
høj
vind
hav
vind
høj
hav
vind
høj
hav
høj
vind
vind
hav
vind
høj
vind
hav
høj
vind
høj
hav
hav
høj
høj
vind
høj
hav
du
mader
din
mor
hav
vind
høj
du
mader
din
mor
.
wind
sea
wind
hill
wind
sea
wind
hill
wind
sea
wind
hill
sea
hill
wind
sea
hill
wind
wind
sea
wind
hill
wind
sea
hill
wind
hill
sea
sea
hill
hill
wind
hill
sea
you
feed
your
mother
sea
wind
hill
you
feed
your
mother
åbn vinduet og lad tallerknerne tørre
åbn vinduet
og lad tallerknerne
tørre
åbn vinduet og lad tallerknerne tørre
åbn vinduet
for fluen
åbn vinduet
for fluen
og lad tallerknerne tørre
åbn vinduet og lad tallerknerne tørre
åbn
vinduet
og lad det
der vil ind
komme
ind
og det
der vil ud
komme ud
åbn vinduet
og lad tallerknerne
tørre
.
open the window and let the dishes dry
open the window
and let
the dishes dry
open the window and let the dishes dry
open the window
for the fly
open the window
for the fly
and let the dishes dry
open the window and let the dishes dry
open
the window
and let that
which wants to come in
come in
and that
which wants to get out
get out
open the window
and let
the dishes dry
while N. was looking at an ear on a tree his navel made of copy of itself in his ego
real and imagined hurt is sexless and can replace any ink or salmon
she used the word ’soul’ and I went deaf and out for bread
sighing like a fish I cross the railroad track
we came out of it alive in the blue shed
a child withering stars
.
mens N. kiggede på et øre på et træ lavede hans navle en kopi af sig selv i hans ego
virkelig og indbildt smerte er kønsløst og kan erstatte al blæk eller alle laks
hun brugte ordet ’sjæl’ og jeg blev døv og hentede brød
sukkende som en fisk krydser jeg jernbanesporet
vi kom ud af det i live i det blå skur
en barn visnende stjerner