Month: January 2018
Pointless Joke / Vittighed uden pointe
The Earth, a horse and a fireman comes into a bar …, no, that’s not it. The Earth, a penguin and Nicanor Parra (he just died, didn’t he?) comes into a bar …, no, Mars, Stalin and a pint of milk comes into a bar …, a car, a waterfall and the Alt-Right movement comes into a bar, Earth, a pair of glasses and a pocket … 700 guinea pigs, 1500 mites and a Kalashnikov … Queen E, a magic mushroom and Buddha comes into a dentists surgery … Suzy Q, Ben Webster and a daffodil …
whatever
it takes
time takes
what it
takes
:
Jordkloden, en hest og en brandmand går ind på en bar … nej, det var ikke sådan. Jordkloden, en pingvin og Nicanor Parra (han er lige død, er han ikk’?) går ind på en bar …, nej, Mars, Stalin og en liter mælk går ind på en bar …, en bil, et vandfald og Alt-Right bevægelsen går ind på en bar, Jordkloden, et par briller og en lomme … 700 marsvin, 1500 mider og en Kalashnikov … Dronning E, en magisk svamp og Buddha går ind til en tandlæge … Suzy Q, Ben Webster og en mælkebøtte
hvad end
den ta’r
ta’r tiden
hvad den
ta’r
file date 25.01 2018
not really but … / ikke rigtig men …
not really a sea but alive enough to discard the word ‘thimble’
not really your hip but a place to rest for tired light
not your real phone but a string that cuts your mood in two
not really a childhood memory but a mite that knows the Kabbalah
not really rain but nail clippings gathering to beatify a herring
not really the table on which the Earth rolls about but another money trick
not really your head in your hands but a girl nursing a copper beech
not really the illusion of time but the mirage in the mirror
:
ikke rigtig et hav men levende nok til at forkaste ordet ‘fingerbøl’
ikke rigtig din hofte men et sted at hvile for træt lys
ikke din rigtige telefon men en streng der skærer dit humør i to
ikke rigtig et barndomsminde men en mide der kender Kabbalaen
ikke rigtig regn men afklippede negle der samles for at saligkåre en sild
ikke rigtig bordet hvorpå Jorden ruller rundt men endnu et pengetrick
ikke rigtig dit hoved i dine hænder men en pige der plejer en blodbøg
ikke rigtig tidens illusion men fatamorganaet i spejlet
12 Corrective Points / 12 korrektionspunkter
12 Corrective Points
1. you’re an apple and you know it
2. finding your fingertip at the end of the finger as it goes
3. all that’s missing
all of it?
yes
4. barns became famous much later; after Tom Waits
5. the Codeine-swan no longer thinks about its feet
6. blue like lapis lazuli you cannot photograph using the flash. it will swallow you
7. you’re so deep when you say you’ve seen a bus
8. flip through
9. your star hasn’t been made yet
10. you’re not Bukowski, Kosinski or Genet but perhaps a hamster
11. name your socks
12. poisson or poison you have to know
:
12 korrektionspunkter
1. du er et æble og du véd det
2. du finder din fingerspids for enden af fingeren som det nu går
3. lader blev berømte meget senere; efter Erik Klipping
4. alt det der mangler
det hele?
ja
5. codeinsvanen tænker ikke længere over sine fødder
6. blåt som lapis lazuli kan du ikke fotografere med blitz. det vil sluge dig
7. du er så dyb når du siger du har set en bus
8. bladr gennem
9. din stjerne er endnu ikke dannet
10. du er ikke Bukowski, Kosinski eller Genet men måske en hamster
11. navngiv dine sokker
12. poisson eller poison du må lære det
file date 21.01 2018
Apophatic List / Apofatisk liste
not the bone in the moon that looks like a flute
nor the taking off your hat in the rain
not the penguins hidden inside the members of parliament
nor the Christmas tree you cannot plant again
not your struggling with getting the same time on your phones and your watch
nor the banal remark that not everything is American
not the fact that snow hasn’t falled yet this winter
nor the fact that your shadow’s a dog
not the opening of a door to stairs going up and down
nor rubbing your hands together to make the sound of steps
not the unseen mirrored parallel universe the equation suggests
nor the falling through the endless OM vortex
not the stretching or bending of your four-letter finger
nor the faint bass coming through the walls
not nothing of what you can see
nor nothing of what you won’t see
:
ikke pingvinerne gemt inde i folketingsmedlemmerne
og ikke ikke juletræet du ikke kan plante igen
ikke din kamp med at få den samme tid på dine telefoner og dit ur
og ikke den banale konstatering at ikke alt er amerikansk
ikke det faktum at det endnu ikke har sneet denne vinter
og ikke det faktum at din skygge er en hund
ikke det at åbne en dør og se trapper der går op og ned
og ikke det at du gnider hænderne mod hinanden for at lave lyden af skridt
ikke det usynlige, spejlede parallelle univers ligningen foreslår
og ikke det at falde gennem den uendelige OM-malstrøm
ikke det at du strækker og bøjer din bande-finger
og ikke den svage bas der kommer gennem væggene
ikke ingenting af det du kan se
og ikke ingenting af det du ikke vil se
Lethe – sequence 14.01 2018
sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”
on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid
we look back
to see ourselves
looking ahead
we never knew or we’re never new who cares
in my selective memory
white grasses
stopped dreaming
we keep saying the same things the same way in Limbo
:
sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”
på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg
vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad
vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det
i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme
vi siger de samme ting på samme måde i Limbo
yotsumono 11.01 2018
awestruck by the universe
we peel all the paint
off a can of corn
bored? let’s invent
a new weapon
not that I didn’t try
but her groaning-chip’s
cracked
at 6PM the jackdaws
sound like falling glass
.
slået med beundring af universet
piller vi al maling
af en dåse majs
keder du dig? lad os opfinde
et nyt våben
ikke at jeg ikke prøvede
men hendes stønne-chip
er flækket
klokken 18 lyder allikerne
som faldende glas
file date 11.01 2018
rengay(ish) 02.01 2018
inside the flame
there’s flame and a flame and a …
ah, forget it!
watching time not go
on the clock that stopped last year
falling upwards
in my topsy-turvy world
all the spots of a ladybird
all we get
from the cat puppet
is fake mews
left with his cotton-candy cogwheels
the old mechanic of pauses
on auto-talk
the stone head we adorn
with crushed silverfish
.
inde flammen
er der en flamme og en flamme og …
arh, glem det!
ser tiden ikke gå
på uret der standsede sidste år
faldende opad
i min omvendte verden
alle en mariehønes pletter
alt vi får
fra sirene-dukken
er falske alarmer
overladt til sine candyfloss-tandhjul
den gamle pausemekaniker
på autosnak
stenhovedet vi pryder
med knuste sølvfisk
file date 02.01 2018
The Nussbaums / Nussbaumerne
The Nussbaums
When the Nussbaums moved to this village they changed their name to Nuttree thinking, perhaps (I don’t really know, they don’t seem to hear what’s spoken to them nor can we hear what they say when they speak, it looks like they’re speaking, they move their mouths, their terrible foreign mouths, but not a sound reaches our otherwise hospitable ears) they’d fit in better, blend into the life of the village without anyone noticing.
without end or beginning
a new year’s
North-Westerly wind
There’s a lot in a name. The right name can do wonders for you; or the opposite: make life hell. It’s not about numerological mumbo-jumbo or Kabbalistic hocus-pocus, but the good Lord said it through his servant James, and George Harrison said it as well, though I think he got it from another who got it from another who got it from another who got it from another who got it from another who got it from another and so on. The now Nuttrees (which is and are the same as (the) Nussbaums, their name meaning the same, the people being the same) tried, I’ll give them that, they tried to become part of the village, part of the landscape, but we only saw them as semi translucent people trying to make contact. We’re used to that around here. It’s an old land in the centre of which stands a hill that has been considered holy for thousands of years by stone-, bronze- and iron age people and after them the Vikings and then, as the latest faith, by Christianity and the latter built a church on that spot and claimed it theirs. Of course. It’s just how people work, but since it’s an old land it has and has had many through-passers and they’re not always easy to see. Some only solidify – as opposed to fog, for instance, which never solidifies – after a while or a few generations, some just merge with the background shadows and never become really real. And all that has to do with names, I suspect.
wet smoke
the rain of -17
becomes the rain of -18
It’s sorta like with ghosts, you see them but not really. They try to interact with you but unsuccessfully. Perhaps they manage to knock over a vase or something to let you know they’re there but that merely pisses you off and that isn’t a good way to begin a talk … But after a while the now Nuttrees changed their name to Nøddetræ which means the same as Nussbaum and Nuttree, but it’s in the language of the land and now we can see them clearly, talk to them, lend them stuff and so on and things should be better from now on, if they learn to give back what they borrow, if they weren’t so loud, if they would eat decent normal food, if they weren’t so big show-offs with every new luxury good they buy, if …
first dream?
no, it’s too early
for that
..*..
Nussbaumerne
Da familien Nussbaum flyttede til landsbyen, skiftede de navn til Nuttree og tænkte nok (jeg ved det egentlig ikke, de synes ikke at høre, hvad der bliver sagt til dem, og vi kan heller ikke høre, hvad de siger, når de taler, det ser ud som om, de taler, deres munde bevæger sig, de der forfærdelige fremmede munde, men ingen lyde når vore ellers gæstfrie ører), at de ville passe bedre ind, sådan bare glide ind i landsbyens liv, uden at nogen lage mærke til det.
uden ende eller begyndelse
et nyt års
nordvestlige vind
Et navn er betydningsfuldt. Et navn kan gøre udvirke mirakler for én; eller det modsatte: gøre livet til et helvede. Det handler ikke om numerologisk plidder-pladder eller kabbalistisk hokus-pokus, men Herren selv sagde det gennem sin tjener Jakob, og George Harrison sagde det også, selvom jeg tror, at han havde fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden og så videre. De nuværende Nuttree’er (som er det og de samme som Nussbaumerne, navnene betyder samme, menneskene er de samme) prøvede virkelig, det må man give dem, at blive del af landsbyen, del af landskabet, men vi kunne kun se dem som halvt gennemsigtige mennesker, der prøvede at tage kontakt. Det er vi vant til på disse egne. Det er et gammelt land i hvis midte knejser en høj, som i årtusinder har været anset for hellig af sten-, bronze- og jernalderfolk og dernæst af Vikingerne og så, som den seneste tro, af de kristne, som byggede en kirke på stedet og sagde, den var deres. Selvfølgelig. Det er bare sådan det er med mennesker, men siden det er gammelt land har det, og har haft, mange gennemrejsende og de er ikke altid nemme at se. Nogle bliver faktisk først faste – i modsætning til tåge f.eks., som aldrig bliver fast – efter et stykke tid eller nogle generationer, andre går bare i eet med baggrundsskyggerne og bliver aldrig rigtigt virkelige. Og alt dét har med navne at gøre, tror jeg.
våd røg
regnen fra -17
bliver regnen i -18
Det er ligesom med spøgelser, man ser dem, men ikke sådan rigtigt. De prøver at interagere med én, men uden held. Måske klarer de at vælte en vase eller noget lignende for at lade dig vide, at de er der, men det gør dig bare vred, og det er ikke en god måde at starte en samtale på … Men efter et stykke tid skiftede de, der nu hed Nuttree navn til Nøddetræ, som betyder det samme som Nussbaum og Nuttree, men det er et navn på landets og landskabets sprog, og nu kan vi se dem klart og tydeligt, tale med dem, låne dem ting og sager og fra nu af skulle tingene blive bedre, som man siger, hvis de altså ville tilbagelevere, hvad de har lånt, hvis de ikke var så højrøstede, hvis de bare ville spise ordentligt normalt mad, hvis de ikke pralede så meget med deres nyindkøbte luksusvarer, hvis …
første drøm?
nej, det for tidligt
til dét
file date 01.01 2018