Megaga

like we’d listen to what the birch was saying

I leave a paper airplane on the table next to the cigars

.

the weakening left leg I bring along to the sea

saw the first lapwing without even trying

.

you can see snowdrops in the copse but you don’t have to

after all the monolith won’t remember you

.

don’t bother to count the rooks or the jackdaws or whatever they are

putting on shoes she mentions that the tree’s alive

.

in time we’ll both walk with a limb

I’m not sure which Post-It note says what

.

with arthritic fingers I try to summon an interest in the world

what was it she called it. Doom-scrolling?

.

isn’t it time the neighbour put her goldfish back into the pond?

we could talk about moonlight or the silverfish

.

she says she had troubles making poached eggs but not now

at night you can hear owls in daytime too

.

I travelled with one of your hairs

atm. there’s more wind than village

.

like the virus I don’t write haiku

I tell her I prefer apples that cast a shadow

.

a sudden itch under the foot. is it the floor?

we ban all ships from the living room

………

som om vi ville høre efter hvad birken sagde

jeg efterlader en papirflyver på bordet ved siden af cigarerne

.

det svagere venstre ben tager jeg med til havet

så den første vibe helt uden at prøve på det

.

man kan se vintergækker i lunden men man behøver ikke

når alt kommer til alt vil bautastenen ikke huske dig

.

det er lige meget med at tælle rågerne eller allikerne er hvad de er

mens hun tager sko på nævner hun at træet er levende

.

med tiden vil vi begge halte

jeg er ikke sikker på hvilken Post-it note der siger hvad

.

med gigtplagede fingre forsøger jeg at fremmane en interesse for verden

hvad var det hun kaldte det? Doom-scrolling?

.

er det ikke på tide at naboen satte sine guldfisk ud i dammen?

vi kunne tale om månelyset eller sølvfiskene

.

hun sagde at hun svært ved at lave pocherede æg men nu

om natten kan man høre ugler i dagstimerne

.

jeg rejste med eet at dine hår

p.t. er der mere vind end landsby

.
som virusset skriver jeg ikke haiku

jeg fortæller hende at jeg foretrækker æbler der kaster en skygge

.

en pludselig kløen under foden. er det gulvet?

vi forviser alle skibe fra stuen