Conversing with a well of moonlight The God of Lesser Winds mentioned his mother and how she fell asleep inside a beetle, a warm one, she said, one of those that roll stars across childrens eye balls. After that she wore only leaves and whispers.
.
I en samtale med en brønd af månelys nævnte Guden af Mindre Vinde sin mor, og hvordan hun faldt i søvn inde i en bille, en varm én, sagde hun, en af dem der ruller stjerner henover børns øjeæbler. Efter det klædte hun sig kun blade og hviskerier.
*
We put a door in the dog to look at the gleaming but narrow paths winding their way towards the ever-white gardens where snow is born. We were blinded but saw, we were deafened but heard, we were numbed but felt the ants carry us away.
.
Vi sætter en dør i hunden for at betragte de skinnende men svære stier, der snor sig afsted mod de altid-hvide haver, hvor sne fødes. Vi blev blindede, men så, vi døvedes, men hørte, vi blev følelsesløse, men kunne mærke myrerne bære os væk.
*
For as little as a shadow I bought an afternoon’s rain. Back home I put it inside an apple thinking it’d be alright, but no, it would only stare silently into the blank pages of an imaginary Atlas, roadless, sealess, desertless.
.
For så lidt som en skygge købte jeg en eftermiddags regn. Hjemme igen puttede jeg den ind i et æble, idet jeg troede, at den ville have det godt. Men nej, den stirrede stille på de blanke sider i et imaginært atlas, vejløst, havløst, ørkenløst.
*
For reasons unknown she would see herself as a bird. Some said it was the acorn in her head that did it, others pointed to her feathery father, most agreed it was because her mother had given her half a sparrow’s egg as a cradle.
.
Af ukendte årsager så hun sig selv som en fugl. Nogle sagde, det var agernet i hendes hoved, andre pegede på hendes fjeragtige far, de fleste var enige om, at det var fordi, hendes mor havde givet hende et halvt spurveæg som vugge.
*
You have a place, but most days it’s gone. That’s why you sit watching semi-transparent objects come in and out of sight while you knead clouds into walking sticks and tables. On the wall the clock has run out of time.
.
Du har et sted, men de fleste dage er det væk. Det er derfor, du sidder og ser halvt gennemsigtige objekter komme til syne og forsvinde igen, mens du ælter skyer til stokke og borde. På væggen er uret løbet tør for tid.
*
When he wasn’t a door stopper he mutilated imaginary fluffy animals verbally to keep himself from drowning in the swamp of the bourgeoisie where he was planted as a human (neglected) seedling. A typical couch rebel, they said. Others said: Who?
.
Når han ikke var en dørstopper, mishandlede han verbalt imaginære pelsede dyr for ikke at drukne i den sump af småborgerligheden, han var plantet i som en menneskelig (overset) frøplante. En typisk sofarebel, sagde nogen. Andre spurgte: Hvem?
