the sea repeats / havet gentager

the sea
repeats

the sea
repeats

the sea
repeats

star
waves

star
waves

star
waves

the sea
repeats

star
waves

and
the mother
dream

kneels

by
orphaned
birds

.

the stars
repeat

the stars
repeat

the stars
repeat

the orphaned
birds

the orphaned
birds

the orphaned
birds

caught
within

the mother
mirror

.

the mother
village

kneels

the mother
village

kneels

for
the orphaned
birds

caught
in
the mirror

the mirror
that runs

with
rain

.

havet
gentager

havet
gentager

havet
gentager

stjerne
bølger

stjerne
bølger

stjerne
bølger

have
gentager

stjerne
bølger

og
moder
drømmen

knæler

ved
forældreløse
fugle
.
stjernerne
gentager

stjernerne
gentager

stjernerne
gentager

de forældreløse
fugle

de forældreløse
fugle

de forældreløse
fugle

fanget
inde i

moder
spejlet

.

moder
landsbyen

knæler

moder
landsbyen

knæler

for
de forældreløse
fugle

fanget
i
spejlet

spejlet
der
løber

af
regn

.

6’er 08.11.20

faced with eternity you peel a reluctant clementine

what part of the laundry tour isn’t prayer?

using only consonants geese head towards the wetlands

the grassy you could be an asana

in an early sundown you discover the bells in your joints

sleep only to fall lying down

.

stillet overfor evigheden piller du en modstræbende klementin

hvilken del af vasketuren er ikke bøn?

med lutter konsonanter styrer gæs mod vådområderne

dit græsagtige selv kunne være en asana

i en tidlig solnedgang opdager du klokkerne i dine led

sov kun for at falde i liggende stilling

6 stories/6 historier

the darkness she saw in her daughter didn’t register as a raven

.

“I don’t think you should read this”, she said handing him bunch of papers with children’s drawings of faces on them

.

he saw her as a wounded deer and offered her a watchtower

.

a week after being smoked the cigar stump went into the stove to Händel’s Music for the Fireworks

.

so little of it is true and even less when you look at it through a jar of raspberry jam

.

“sometimes”, she said “the essence of the palaver is a hat”

mørket hun så i sin datter opfattede hun ikke som en ravn

.

”jeg synes ikke, Du skulle læse dette her”, sagde hun og rakte ham et bundt papirer med børnetegninger af ansigter

.

han så hende som et såret dyr og tilbød hende et vagttårn

.

en uge efter at være blevet røget ryger cigarstumpen i brændeovnen til Händels Music for the Fireworks

.

så lidt af det er sandt og endnu mindre hvis man betragter det gennem et glas hindbærmarmelade

.

”nogle gange”, sagde hun ”er kernen i palaveren en hat”

Patience/Tålmodighed

patience

with
the leaf

about
to drop

patience

with
the drop
of rain

hanging

on
the edge
of
the leaf

about
to drop

patience

with
the man

trying

to cross
the street

patience

with
the street

constipated
with cars

patience

with
the effervescent

tablets

trying
to blend
in

with
water

patience

with
the wind

running
around

restless

patience

with
the tobacconist

watching
a Pakistani
soap

handing
me
the wrong
tobacco

.

tålmodighed

med
bladet

der
er ved
at falde

tålmodighed

med
regndråben

der hænger


kanten
af bladet

der
er ved
at falde

tålmodighed

med
manden

der forsøger

at krydse
gaden

tålmodighed

med
gaden

forstoppet
af biler

tålmodighed

med
brusetabletterne

der
forsøger

at
blive
eet

med
vandet

tålmodighed

med tobakshandleren

der ser
en pakistansk
soap

og
rækker
mig
den forkerte
tobak

little tree / lille træ

halfway up the hill
there’s a tree dreaming
of becoming a cloud

like those
sailing away
in the blue
September sky

in a wind going North
to where the mountains
wear white hats

its roots itching
to leave the soil

its leaves eager
to become ten thousand wings

its branches stretching
for the bottomless blue

unending
unending

“What are you standing there for?”
asked a little cloud
“Why don’t you come with us?
We’re going to Norway
to the land of rugged hills
and long tales.”

”I wish I could”
said the tree
“but I must stay here
if I want to or not.”

“Why?” asked the cloud.
“Because I’m a tree.”

.

halvvejs oppe ad højen
et træ der drømmer
om at blive en sky

som dem
der sejler væk
på den blå
septemberhimmel

for en vind der går nordpå
til dér hvor bjergene
bærer hvide hatte

dets rødder ivrige
efter at forlade jorden

dets blade opsatte på
at blive titusinde vinger

dets grene strækkende sig mod
det bundløse blå

uendeligt
uendeligt

”Hvorfor står du dér?”
spurgte en lille sky
”Hvorfor kommer Du ikke med os?
Vi er på vej til Norge
landet med de barske høje
og lange historier.”

”Jeg ville ønske, at jeg kunne”
sagde træet
”men jeg må blive her
om jeg vil eller ej.”

”Hvorfor?” spurgte skyen.
”Fordi jeg er et træ.”

La Mer

what
you’re

left
with

is
the sound

of
an old
bicycle

rattling

some
where

in
the street

some
where

out
of sight

out
of sight

going
home

out
of sight

out
of sight

going
home

and
night

takes
on

the same
old
emptiness

till
a clarinet
plays

La Mer

for
petty
cash

.

det
du
har

tilbage

er
lyden

af
en gammel
cykel

der
rasler

et
sted

i
gaden

et
sted

uden
for
synsvidde

uden
for
synsvidde


vej
hjem

uden
for
synsvidde

uden
for
synsvidde


vej
hjem

og
natten

iklæder
sig

den
samme
gamle
tomhed

til
en klarinet
spiller

La Mer

for
småpenge

Morning Sparrows / Morgenspurve

from her coat of sparrows
she would pick one each morning
wring its neck and spend
the day mourning it

sometimes her willed sadness took
the shape of an ant
sometimes her darling sadness took
the shape of a wolf
sometimes her treasured sadness took
the shape of a horse
black, black, black and wild
and she would ride through
the landscape like an ill wind
revenging the death of her sparrow

as the night began to rise
from the ground again
she was exhausted and empty
except for the sadness
of her loss of the sadness
of the morning sparrow’s death

and no one knew
but
the ant
the wolf
and the horse

and the sparrows that swept her
in soft light clad in darkness
when she fell asleep

.

fra sin kåbe af spurve
valgte hun én hver morgen
vred halsen om på den og brugte
dagen til at sørge over den

nogle gange antog hendes ville sorg
en myres skikkelse
nogle gange antog hendes elskede sorg
en ulvs skikkelse
nogle gange antog hendes skattede sorg
skikkelse af en hest
sort, sort, sort og vild
og hun red gennem landskabet
som en ond vind hævnende
hendes spurvs død

da natten begyndte at rejse sig
fra jorden igen
var hun udmattet og tom
bortset fra sorgen over
at have mistet sorgen over
morgenspurvens død

og ingen vidste det
bortset fra
myren
ulven
og hesten

og spurvene der svøbte hende
i blødt lys klædt i mørke
når hun faldt i søvn