one line poem – Page 3

27.05.20

to spit out an olive pit in the cool North

at spytte en olivensten ud i det kølige nord

you gave the river two hands

du gav åen to hænder

I began to speak. I lost my mouth.

Jeg begyndte at tale. Jeg tabte min mund.

3 sequences published today at “weird laburnum“

elevating an olive to a planetary state using chairs only

a yellowhammer lest you should mourn your ship

elevating an olive to a planetary state using chairs only

still orange red purple earlier sunset

shortening the days you thought would fit in a shoebox

in a dream your old screams reappear with faces you can’t recall

where the land ends the sea begins or a falling yellowhammer

en guldspurv så du ikke skal sørge over dit skip

ophøjer en oliven til status af planet kun ved hjælp af stole

stadig orange rød lilla tidligere solnedgang

afkorter dagene du troede ville ku’ være i en skotøjsæske

i en drøm kommer dine gamle skrig tilbage med ansigter du ikke kan huske

hvor landet ender begynder havet eller en faldende guldspurv

from the top of my head paper ships set out
.
fra toppen af mit hoved stævner papirskibe ud

insides turned out winter fields in Denmark
.
vrangen vendt udad vintermarker i Danmark

with this blood type no relative planet
.
med denne blodtype ingen beslægtet planet

here it ends as it comes the ocean
.
her ender det som det kommer havet