The Left Ear
1.
that day was spent lying down
with the left ear pressed against the pillow
left ear down
left ear downwards
left ear to the pillow
left ear on the pillow
left ear down
there,
in the left ear,
was the sound
of faint ducks
17th century Italian cantatas
and the rustle of invisible leaves
and the water inside the walls
and the sound of the water
inside the walls
was the sound of a spring
or a tiny brook
in spring
but it’s autumn
and the left ear
is pressed against
the pillow
that reconstructed ear
hears things that aren’t there
but not the high notes
no, not the high notes
of the things that aren’t there
the glass gondolas
the cantatas
the leaves
the spring
(in spring; that’s important!)
but perfectly the middle
and low frequencies
of groans and sighs
of creation
and bones creaking
and time eating you away
perhaps a gift left by the surgeon
who reconstructed the ear
he had a Hungarian name
but is dead now
2.
I lie down
with the left ear
pressed against a pillow
a thing learned in childhood
it was useful
for getting things
out of the ear duct
sometimes fluid or pus
sometimes glass gondolas
sometimes 17th century
Italian (or German) cantatas
or flocks of geese
or shards of an exploded star
or tiny brooks
and springs
in spring (that’s important!)
and the water that was
supposed to be
inside the walls
and remain there
things were different then
the ear was different
the sounds changed
the things that came out
of the ear changed
but I don’t lie down all day
I get up from time to time
cigars don’t smoke themselves, you know,
and I have to empty the room
for geese and gondolas
Italian (or German) cantatas
(and maybe a passacaglia or two)
and let the tiny brooks
join the ocean
somewhere in the right elbow
and the springs
spring in spring
(that’s important!)
so I can pay attention to
the groans and sighs
of creation
and the creaking bones
that time is eating away
.
Det venstre øre
1.
den dag gik med at ligge ned
med det venstre øre presset mod puden
det venstre øre ned
det venstre øre nedad
det venstre øre mod puden
det venstre øre på puden
det venstre øre ned
dér,
i det venstre øre,
var lyden
af fjerne ænder
italienske kantater
fra det 17de århundrede
og en raslen af usynlige blade
og vandet inde i væggene
og lyden af vandet
inde i væggene
var lyden af en kilde
eller en lille bæk
om foråret
men det er efterår
og det venstre øre
er presset mod
puden
dét rekonstruerede øre
hører ting der ikke er der
men ikke de høje toner
nej, ikke de høje toner
af tingene der ikke er der
glasgondolerne
kantaterne
bladene
kilden
(i foråret; det er vigtigt!)
men perfekt de midterste
og lave frekvenser
af skabelsens
af sukken og jamren
og knirkende knogler
og tiden der æder dig væk
måske en gave efterladt af kirurgen
der rekonstruerede øret
han havde et ungarsk navn
men er død nu
2.
jeg ligger ned
med det venstre øre
presset mod en pude
en ting jeg lærte i barndommen
det er effektivt
til at få ting
ud af øregangen
nogle gange væske eller pus
nogle gange glasgondoler
nogle gange italienske kantater
fra det 17de århundrede
(eller tyske)
flokke af gæs
eller skår fra en eksploderet stjerne
eller små bække
og kilder
om foråret (dét er vigtigt!)
og vandet der skulle
være inde i væggene
og forblive dér
tingene var anderledes dengang
øret var anderledes
lydene er forandrede
tingene der kommer ud
af øret er forandrede
men jeg ligger ikke ned hele dagen
cigarer ryger ikke sig selv, som du véd,
og jeg bliver nødt til
at tømme værelset
for gæs og gondoler
italienske (eller tyske) kantater
(og en passacaglia eller to)
og lade de små bække
slutte sig til havet
et sted i den højre albue
og kilderne springe
om foråret
(dét er vigtigt!)
så jeg kan hellige mig
de suk og den jamren
der kommer fra skabelsen
og de knirkende knogler
som tiden spiser væk
