Author: admin

It couldn’t be otherwise: a door painted onto a stone lead to a stony world with stony people. He’d stay in his chair counting the maladies of sound, painting with clear water on water and practise his crow caws. Just in case. Just in case.

Det kunne ikke være anderledes: en dør malet på en sten ledte til en stenet verden med stenede mennesker. Han blev siddende i sin stol og optalte lyds sygdomme, mens han malede med klart vand på klart vand og øvede sine kragelyde. Bare for en sikkerheds skyld. Bare for en sikkerheds skyld.

:

“When you fall out of time and start wondering about the nature of floorboards you become weightless”, she said. He wished to get into eggs, the egginess of eggs, the entelechy of egg, hens’ eggs, and began writing: “egg, egg, egg, eggeggegg etc.”. As spring arrived they were afloat in a sea of chickens.

”Når man falder ud af tiden og begynder at spekulere over gulvbrædders natur, bliver man vægtløs”, sagde hun. Han ønskede, at fokusere på æg, ægs æghed, ægs enteleki, hønseæg, og begyndte at skrive: ”æg, æg, æg, ægægæg etc.”. Da foråret kom, flød de på et hav af kyllinger.

:

“There’s a war going on in my big toe”, he said. “Which one?”, she asked. “The right one”. “That’ll be the battle of Jericho”, she said. He said nothing. He knew better. It was the Gallic Wars. He just knew it. He couldn’t hear trumpets.

”Der finder en krig sted i min storetå”, sagde han, ”Hvilken én?”, spurgte hun. ”Den højre”: ”Så er det slaget om Jeriko”, sagde hun. Han sagde ingenting. Han vidste bedre. Det var de galliske krige. Det var bare noget, han vidste. Han kunne ikke høre trompeter.

:

After finishing his daily “one hour of identifying with Tom Waits” exercise he moved the toaster back into his void ego and stared at a faintly yellow white wall. He imagined TW would do the same. He didn’t quite know how to stop that identifying exercise. He thought TW didn’t know that either.

Efter sin daglige ”en time hvor du identificerer dig med Tom Waits” øvelse, flyttede han brødristeren tilbage ind sit tomme ego og stirrede på en svagt gullig hvid væg. Han forestillede sig, at TW ville gøre det samme. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle afslutte identificeringsøvelsen. Det mente han, at heller ikke TW gjorde.