words and art by Johannes S. H. Bjerg
////
|
this night with the rain * halving the pills * not dementia * the old medicine * bare feet in tomorrow’s rain * don’t worry about * first your shadow limbs
|
denne nat med regnen er du et træ eller ikke * halverer de piller * ikke demens * den gamle medicin * bare fødder i morgendagens regn * bekymr dig ikke om * først halter din skygge * |
//ikke alene bare uden for sproget
:
someone’s horizon under my foot
nogens horisont under my fod
:
polar wind then the train
polarvind så toget
:
after the fried pork a sad version of the moon
efter det stegte flæsk en sørgelig version af månen
:
still smaller than the tree the junkie battling gravity
stadig kortere end træet junkien der slås mod tyngdekraften
////Schuster’s Thursday
is that
the face of Christ
on the toast?
on good days
we deny aeroplanes
Schuster (unseen, unknown)
shoots out his
stethoscope fingers
and listens to my Hippocampus
humming ‘She Loves You’
(yeah yeah yeah)
then shape-shifts
into a dentist’s chair
reciting the Burnt Cigar Sutra
imploring mushrooms to march
till the painted dawn
on bad days
we grow hair in odd places
then on Thursdays
oat is the transmitter
of god’s [read: economy] will
:
Schusters torsdag
er det
Kristi ansigt
på brødet?
på gode dage
fornægter vi flyvemaskiner
Schuster (uset, ukendt)
skyder sine teleskopfingre
ud og lytter
til min Hippocampus
der nynner ”She Loves You”
(yeah yeah yeah)
og skifter derefter form
til en tandlægestol
mens han reciterer Den Brændte Cigars Sutra
og tilskynder paddehatte til at marchere
til det malede daggry
på dårlige dage
får vi hår på de underligste steder
så, på torsdage
bliver havregryn formidlere
af guds [læs: økonomi] vilje
…
////////Wally
When I sat down to have my morning coffee I saw a note in front of me: “Wally the whale is dead”. “Well, this have nothing to do with me”, I said to myself, “I don’t know any Wally the whale”, and then the writing on the note changed: “You cold bastard! Have you no heart? You could at least order a wreath!”
“I wouldn’t know where to send it”, I thought to myself.
“To the whale cemetery, of course. God, how dim can you be?”, the writing now said.
“Sorry, but I haven’t got any money”, I said aloud feeling a little embarrassed sitting there talking to a slip of paper.
“You can borrow from me”, the note now said.
“Fine, then. Put me down for a 10’er”.
“Cheapskate!”
It’ll be whole in its own good time
the ha
lf moon
:::
Valdemar
Da jeg satte mig for at få min morgenkaffe, så jeg en seddel foran mig: ”Hvalen Valdemar er død”. ”Nå, men det har ikke noget med mig at gøre”, sagde jeg til mig selv, ”jeg kender ingen hval, der hedder Valdemar, og så forandrede skriften på sedlen sig: ”Hvor er du kold! Har du ingen følelser i livet? Du ku’ i det mindste bestille en krans!”
”Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle sende den hen”, tænkte jeg ved mig selv.
”Til hvalkirkegården, selvfølgelig. Gud, hvor kan du altså være sløv i hovedet”, sagde skriften nu.
”Desværre, men jeg har ingen penge”, sagde jeg højt og følte mig en smule pinlig sådan at sidde der og tale til et stykke papir.
”Du kan låne af mig”, stod der nu på sedlen.
”Fint nok. Hvad med en 10’er?”
”Fedterøv!”
den vil blive hel igen med tiden
den hal
ve måne
//
