Doyle – haibun

Doyle

It’s the hands and the rain in the hands. The rain has many voices, they’re hushed by the hands. The hands are silent but warm the voices of the rain speaking in tongues or just telling every story at once before it turns to reflective puddles and gutter streams. Gutter streams speak too, but differently. Puddles are silent. They stare back at you. The hands can speak too. Mostly you just don’t know what they will do.

 

always
below
the bulb

flies

 

Books can be silent. Book are not rain and you just don’t know what they will do.

 

zig-zagging
till death
flies

 

Gutters simply are. Needed and disgusted. “He will end up in the gutter”. Doyle died in the gutter they say but no witnesses are left to verify it. (You could make a business of that, travelling with a “I Watched Doyle Die in the Gutter” show. That would finish off your cash problem). 90% of the time you’ll know exactly what a gutter will do. The last 10% is for the unexpected.

 

probably
as countless
as the stars

flies

:

Doyle

Det er hænderne og regnen i hænderne. Regnen har mange stemmer, de dæmpes af hænderne. Hænderne er stille men varmer regnens stemmer, regnen der taler i tunger eller som blot fortæller alle historier på én gang før den bliver til reflekterende pytter eller rendestensstrømme. Rendestensstrømme taler også, men på en anden måde. De kigger tilbage på dig. Hænderne kan også tale. For det meste véd man ikke, hvad de vil gøre.

 

altid
under
pæren

fluer

 

Bøger kan være stille. Bøger er ikke regn og du véd simpelthen ikke, hvad de kan finde på.

 

zig-zagger
til døden
fluer

 

Rendestene er, simpelthen. Nødvendige og foragtede. »Han ender op i rendestenen«. Doyle døde i rendestenen, men der er ingen vidner tilbage til at bekræfte det. (Man ku’ en forretning ud af det, rejse med det »Jeg så Doyle dø i rendestenen« show. Det ku’ gøre en ende på dit pengeproblem). 90% af tiden véd man præcis, hvad rendestenen gør. De sidste 10% er til det uventede.

 

sikkert
så talrige
som stjernerne

fluer

file date 24.07 2017

ku

it’s a mucus morning and you don’t have to say it out loud

det’ en slimmorgen og du behøver ikke sige det højt

:

not that the coffee’s lukewarm but the existence of The Great Attractor

ikke at kaffen er lunken men eksistensen af Den Store Tiltrækker

:

seventeen sneezes while the sun ages outside my creaking door

sytten nys mens solen bli’r ældre uden for min knirkende dør

file date: 01.05 2017

Miles and Trane and … / Miles og Trane og …

Miles and Trane and the Birds

On the landing of the outside stairs that lead to my flat I sit with a cigar, a triple espresso and Miles and Trane just loud enough to reach me from the stereo in the living room and watch swallows and swifts hunt still lower as the evening approaches, robins come and go from a thicket, pigeons descend to pick what they pick from the grass, crows not giving a damn and a well fed red cat trying to be invisible behind some dandelions. The swifts act like a gang of screaming bikers as they tear through the air high and low in threes, fours, fives seemingly sure they won’t fly into a house or a car or a tree and at the same time there’s the sound of geese honking away on a nearby field and I say to myself: “Well, I still prefer Miles and Trane”

slowly succumbing to it
the light
of
just
being

:

Miles og Trane og fuglene

På afsatsen hvor den udendørs trappe, der leder op til min lejlighed ender, sidder jeg med en cigar, en tredobbelt espresso og Miles og Trane på stereoanlægget i stuen lige højt nok til at nå mig og ser svaler og mursejlere jage stadigt lavere som aftenen nærmer sig, rødkælke der kommer og går fra og til buskadset, duer der lander og pikker det op, duer nu pikker op, krager der synes komplet ligeglade og en velnæret rød kat, der prøver at gøre sig usynlig bag nogle mælkebøtter. Mursejlerne opfører sig som en flok skrigende rockere som de skærer sig vej gennem luften højt oppe og langt nede tre, fire eller fem ad gangen og synes sikre på, at de ikke vil ramme et hus eller en bil eller et træ, og på samme tid er der lyden af gæs, der knævrer læs på en mark nær ved, og jeg siger til mig selv: Mh, jeg foretrækker stadig Miles og Trane”

bukker langsomt under for det
lyset
ved
blot
at være

One of Them Insects / Et af de der insekter – haibun

One of Them Insects

”There’s one of them little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee. What are they called?”
”Little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee”
”That figures”

the man who talks so very loud
fills the backstreet
with words

:

Et af de der insekter

“Der er et af de dér små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe. Hvad hedder de egentlig?”
“Små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe”
Selvfølgelig”

manden der taler så vældig højt
fylder gyden
med ord

poem / digt

that one cur
led hair your
entrance 

to a heaven
circumcrawled
by snails

and the heart
beat
you forgot

out
there

 

 

dette ene krøl
lede hår din
indgang

til en himmel
omkravlet
af snegle

og det hjerte
slag
du glemte

der
ude