ku 03.11 2017

on the telly a car falls into a lake and Vivaldi stops

på tv falder en bil i vandet og Vivaldi stopper

:

mute he faces a razor then a tie then a Scottish moor

stum står han ansigt til ansigt med en barberkniv så et slips så en skotsk hede

:

on the phone dad says the moon is full or there about just like here

i telefonen siger far at månen er fuld eller næsten ligesom her

:

staring at the moon I stare at the moon

stirrende på månen stirrer jeg på månen

:

I couldn’t say it’s really dark at least not by the sound of the city

jeg skal ikke ku’ sige at det er rigtig mørk ikke ud fra byens lyd

:

if it was that fantastic there’d be a word for it

hvis det var så fantastisk ville der være et ord for det

:

what I would have said came out as The Red Sea

hvad jeg ville ha’ sagt kom ud som Det Rød Hav

:

quantum field-ish you’re a box of crayons

kvantefeltsagtigt er du en æske farveblyanter

:

fauxmotions

fauxlelser

:

for inspiration I say and line up the pills after size

til inspiration siger jeg og lægger piller på rad og række efter størrelse

:

while I live with them my bones should be flutes

mens jeg lever med dem skal mine knogler være fløjter

:

my voice at it becomes an ocean too large to bear

min stemme når den bliver et hav for stort til at bære

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

poem / digt 24.10 2017

in cities of glass
birds fester in our heads

no one worships the softneedled cactus
as it births an eye

the bell of the dopaminetrap rings out of tune
as we loose our shadows
in cold paleblue light

you’re an eel for once
but I’m not even a coworker
on your skin
where you lie
where you live
where you lie

and with a stroke of a pen
every train becomes a cocoon

.

i byer af glas
rådner fugle i vore hoveder

ingen tilbeder den blødnålede kaktus
da den føder et øje

klokken på dopaminfælden ringer falskt
mens vi mister vore skygger
i blegt lyseblåt lys

for en gangs skyld er du en ål
men jeg er ikke engang medarbejder
på din hud
hvor du ligger
hvor du lever
hvor du lyver

og med et pennestrøg
bliver ethvert tog til en kokon

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

rain poem / regndigt

rain
rain
rain

you
’ve
got
it

rain
rain
rain

on
your
head

rain
rain
rain

in
your
poc
kets

rain
rain
rain

and
you
’re
here

rain
rain
rain

and
no
where

’’’’
’’’’
’’’’

regn
regn
regn

du
har
den

regn
regn
regn


dit
ho
ved

regn
regn
regn

i
dine
lom
mer

regn
regn
regn

og
du
er
her

regn
regn
regn

og
ingen
steder

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone