1st alphabet / 1ste alfabet

A is for the feet of a gull’s yellow longing

B for the teeth she’s uncomfortable having

C the sun go down inside a boy named Birch

D onnerwetter said the drawn German soldiers when Britton (drawn) attacked

E dangerishly low rage as a bridge between skulls

F inding a walnut where hope should have been

G for the stupid music during an inauguration of a penguin

H allelujah handing out silences in the wind

I hold a handful of swallows to feed a desert

J for the blind tribe telling stories of colourful waters

K for an endless youniverse within a limited mind

L isten geese make the Earth creak

M as Venezia sinks

N for the dog in Bruckner’s 9th

O ffering a gun to the cereal god to get red hair

P for the birdless feather

Q is the constellation where The Brush is

R icochet and you’re taken out through a hole in your anxiety

S neak past your death disguised as a shoe

T for the patience of rain, of paper

U nder a snowman you plant a lemon tree

V for thread that hides in the horizon

W and a long sigh as the needle sleeps

X for not being where you think you are

Y is the keyless lock where the river was

Z for the darkness we shove into other people pockets

.

A er for en måges fødders gule længsel

B for tænderne hun er ked af at ha’

C solen gå ned inde i en dreng ved navn Birk

D onnerwetter sagde de tegnede tyske soldater når Britton (tegnet) angreb

E farligt lav vrede som en bro mellem hovedeskaller

F inder en valnød hvor håb skulle ha’ været

G for den dumme musik under indvielsen af en pingvin

H alleluja deler stilheder ud i vinden

I holder en håndfuld svaler frem for at brødføde en ørken

J for den blinde stamme der fortæller historier om farverige vande

K for et uendeligt younivers inde i et begrænset sind

L yt gæssene får Jorden til at knirke

M mens Venezia synker

N for hunden i Bruckners 9nde

O frer et skydevåben til morgenmadsguden for at få rødt hår

P for den fugleløse fjer

Q er konstellationen hvor Børsten er

R icochet og du tages ud gennem et hul i din angst

S nig dig forbi din død forklædt som en sko

T regnens og papirets tålmodighed

U nder en snemand planter du et citrontræ

V for tråden der gemmer sig i horisonten

W og et langt suk mens nålen sover

X for ikke være hvor du tror du er

Y er for låsen uden nøgle hvor åen var

Z for mørket vi maser ned i andre menneskers lommer

Æ blet er stille stille ligesom kniven

Ø de som fyrretræers trætte sjæle før nakkespejlet

Å måske et saligkåret A

 

Pointing / Peger

one points to the clock in the tree going slower than a waterfall
another to a cloud shaped cell

one points to an egret descending the stairs of oblivion
another to the keyhole in the dog

one points to an apple reciting the Apocalypse
another to an ant with a pen

one points to a hole full of hills and mute swans
another to his feet that sing

one points to a face furnished with a glass table and fancy magazines
another to a barbed wire bath

one points to a painting of what’s outside the window already
another to the wisdom of peas

one points to the bridge of sunsets and the soft soft shoes of Surya’s horses
another at an angel’s finger stretching from Venice to Højby

one points to an egg yoke saying it’s there the Hun built a statue of boredom
another to a rusty nail saying it saves

one points to a chair saying it’s the chariest chair anyone ever made
another to that part of the sky that’s resting in a puddle

:

en peger på uret i træet der går langsommere end et vandfald
en anden på en skyformet celle

en peger på en hejre der går ned ad glemsomhedens trappe
en anden på nøglehullet i hunden

en peger på et æble der reciterer Johannes Åbenbaring
en anden på en myre med en pen

en peger på et hul fuldt af bakker og stumme svaner
en anden på sine fødder og synger

en peger på et ansigt møbleret med et glasbord og smarte magasiner
en anden på et pigtrådsbad

en peger på et maleri af det er allerede er udenfor vinduet
en anden på ærters visdom

en peger på en bro af solnedgange og Suryas hestes bløde bløde sko
en anden på en engels finger der strækker sig fra Venedig til Højby

en peger på en æggeblomme og det er der hunnerne byggede en statue af kedsomheden
en anden på et rustent søm og siger det frelser

en peger på en stol og siger det er den stoleste stol nogen nogensinde har lavet
en anden på den del af himlen der hviler i en vandpyt

not really but … / ikke rigtig men …

not really a sea but alive enough to discard the word ‘thimble’

not really your hip but a place to rest for tired light

not your real phone but a string that cuts your mood in two

not really a childhood memory but a mite that knows the Kabbalah

not really rain but nail clippings gathering to beatify a herring

not really the table on which the Earth rolls about but another money trick

not really your head in your hands but a girl nursing a copper beech

not really the illusion of time but the mirage in the mirror

:

ikke rigtig et hav men levende nok til at forkaste ordet ‘fingerbøl’

ikke rigtig din hofte men et sted at hvile for træt lys

ikke din rigtige telefon men en streng der skærer dit humør i to

ikke rigtig et barndomsminde men en mide der kender Kabbalaen

ikke rigtig regn men afklippede negle der samles for at saligkåre en sild

ikke rigtig bordet hvorpå Jorden ruller rundt men endnu et pengetrick

ikke rigtig dit hoved i dine hænder men en pige der plejer en blodbøg

ikke rigtig tidens illusion men fatamorganaet i spejlet