prose poems / prosadigte – Januar(y) 2020

It couldn’t be otherwise: a door painted onto a stone lead to a stony world with stony people. He’d stay in his chair counting the maladies of sound, painting with clear water on water and practise his crow caws. Just in case. Just in case.

Det kunne ikke være anderledes: en dør malet på en sten ledte til en stenet verden med stenede mennesker. Han blev siddende i sin stol og optalte lyds sygdomme, mens han malede med klart vand på klart vand og øvede sine kragelyde. Bare for en sikkerheds skyld. Bare for en sikkerheds skyld.

:

“When you fall out of time and start wondering about the nature of floorboards you become weightless”, she said. He wished to get into eggs, the egginess of eggs, the entelechy of egg, hens’ eggs, and began writing: “egg, egg, egg, eggeggegg etc.”. As spring arrived they were afloat in a sea of chickens.

”Når man falder ud af tiden og begynder at spekulere over gulvbrædders natur, bliver man vægtløs”, sagde hun. Han ønskede, at fokusere på æg, ægs æghed, ægs enteleki, hønseæg, og begyndte at skrive: ”æg, æg, æg, ægægæg etc.”. Da foråret kom, flød de på et hav af kyllinger.

:

“There’s a war going on in my big toe”, he said. “Which one?”, she asked. “The right one”. “That’ll be the battle of Jericho”, she said. He said nothing. He knew better. It was the Gallic Wars. He just knew it. He couldn’t hear trumpets.

”Der finder en krig sted i min storetå”, sagde han, ”Hvilken én?”, spurgte hun. ”Den højre”: ”Så er det slaget om Jeriko”, sagde hun. Han sagde ingenting. Han vidste bedre. Det var de galliske krige. Det var bare noget, han vidste. Han kunne ikke høre trompeter.

:

After finishing his daily “one hour of identifying with Tom Waits” exercise he moved the toaster back into his void ego and stared at a faintly yellow white wall. He imagined TW would do the same. He didn’t quite know how to stop that identifying exercise. He thought TW didn’t know that either.

Efter sin daglige ”en time hvor du identificerer dig med Tom Waits” øvelse, flyttede han brødristeren tilbage ind sit tomme ego og stirrede på en svagt gullig hvid væg. Han forestillede sig, at TW ville gøre det samme. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle afslutte identificeringsøvelsen. Det mente han, at heller ikke TW gjorde.

prose poems / prosadigte – Januar(y) 2017

It’s a skeleton of black ice close to a furnace. He places his hat in history after a bloody battle and peels an orange. Could be a Tuesday, but it’s Monday.

Det’ et skelet af sort is tæt på en ovn. Han lægger sin hat i historien efter et blodigt slag og skræller en appelsin. Ku’ være en tirsdag, men det er mandag.

:

Through the practical though awkward concept of time a tooth finds its way into the porridge. Surely a man is as much as what he is as what he isn’t. (Examples of plant sleep).

Gennem den praktiske men pinlige ide om tid finder en tand vej ned i grøden. Visseligen er en mand lige så meget det, han er som det, han ikke er. (Eksempler på plantesøvn).

:

Suddenly I find myself relating to questions that only concerns people on tv; and I don’t even know if they’re real: the questions, the people. Mindlessly I thread one raindrop after the other onto a piano string.

Pludselig opdager jeg, at jeg forholder mig til spørgsmål, der kun angår mennesker på tv; og jeg ved ikke engang, om de er virkelige: spørgsmålene, menneskene. Åndsfraværende tråder jeg den ene regndråbe efter den anden på en klaverstreng.

:

They come in and kick with their legs. Yes, with their legs. You didn’t need to say that; it’s obvious. Meanwhile there’s no sky, no birds, just rumours.

De kommer ind og sparker med deres ben. Ja, med deres ben. Du behøvede ikke sige det; det er indlysende. Imens er der ingen himmel, ingen fugle, kun rygter.

:

3 prose poems

Largely because they’re there you can decide for yourself that pigeons are the doorways to a soft part of the quantum field.

Hovedsageligt fordi de er der kan du beslutte for dig selv at duer er adgangsdøre til en blød del af kvantefeltet.

:

When an actress died a longer dead bass player expressed his sadness on social media and I believed him.

Da en skuespillerinde døde gav en længere død bassist udtryk for sin sorg på de sociale medier og jeg troede ham.

:

Perhaps it’s like this: it rains because it can and pigs don’t fly because they have never asked themselves ‘why not?’; unlike sheep.

Måske er det således: det regner fordi det kan, og grise flyver ikke, fordi de aldrig har spurgt sig selv ‘hvorfor ikke?’; modsat får.