prose poems / prosadigte – Januar(y) 2017

It’s a skeleton of black ice close to a furnace. He places his hat in history after a bloody battle and peels an orange. Could be a Tuesday, but it’s Monday.

Det’ et skelet af sort is tæt på en ovn. Han lægger sin hat i historien efter et blodigt slag og skræller en appelsin. Ku’ være en tirsdag, men det er mandag.

:

Through the practical though awkward concept of time a tooth finds its way into the porridge. Surely a man is as much as what he is as what he isn’t. (Examples of plant sleep).

Gennem den praktiske men pinlige ide om tid finder en tand vej ned i grøden. Visseligen er en mand lige så meget det, han er som det, han ikke er. (Eksempler på plantesøvn).

:

Suddenly I find myself relating to questions that only concerns people on tv; and I don’t even know if they’re real: the questions, the people. Mindlessly I thread one raindrop after the other onto a piano string.

Pludselig opdager jeg, at jeg forholder mig til spørgsmål, der kun angår mennesker på tv; og jeg ved ikke engang, om de er virkelige: spørgsmålene, menneskene. Åndsfraværende tråder jeg den ene regndråbe efter den anden på en klaverstreng.

:

They come in and kick with their legs. Yes, with their legs. You didn’t need to say that; it’s obvious. Meanwhile there’s no sky, no birds, just rumours.

De kommer ind og sparker med deres ben. Ja, med deres ben. Du behøvede ikke sige det; det er indlysende. Imens er der ingen himmel, ingen fugle, kun rygter.

: