Dream Interpretation for … /Drømmetydning for …

 

“You know anything about dreams?”
“I know what it’s like to dream, but …”
“But do you know anything about what they mean?”
“Not really. I just dream and if it’s a boring dream I jump into another one. Why do you ask? You’ve had any special ones lately?”
“Kind of. I have a recurring one where I find what I can only describe as ‘my’ house. It’s always in a neighbourhood that seems like it was bombed or forgotten by time and left to fall apart on its own. When I enter ‘my’ house it keeps growing as I walk through it. In a way it’s endless. Up till now – or rather last night – it was always in tip-top order on the inside, but now it’s full of garbage and the walls are falling down, the painting is coming off the walls and a bunch of aggressive low-life idiots lives there …”

head toe, head toe and the mess in between from stars

“Lemme call Sigmund,” says K. and takes out a stuffed and worn squirrel with an antenna on its head. He sees my asking face. “It’s a ghost phone, dummy. That’s how we keep in touch. Hi Siggi, K. here. My friend here has a question for you … yea, a fleshy one, alive – he thinks,” says K. and I hear them both laugh. Loud and long. He hands me the squirrel-phone and I retell the dream to ghost-Freud. The phone is put on speaker. Sigmund says “ah” and “um” and “ja” from time to time then “It’s a classic, mein Freund. When we, or should I say you – the dreams of the living are very different from the dreams of us not so alive, but never mind – when we dream about houses or living spaces we are actually dreaming about our selves and that includes the subconscious which of course takes up most of what you call you you AND we never, nevernevernever, dream about any other person but ourselves. No matter how much you think you dream about your loved ones, Harry Belafonte, Balzac or whoever we ALWAYZ (strong Austrian accent) dream about ourselves or aspects of our personality. Think about that for a while and see if your dream changes its significance for you – Ich weiß nicht, wie ich es ausdrücken soll … if you perhaps change in the way you look at it and yourself. Verstehst Du? Ja? Nun, gibt mir K. bitte”. In the background I hear French singing and what I assume is can-can music and someone shouting “More absinthe!” followed by a “You’ve ‘ad enough, Toulouse”.
K. and Sigmund talk a bit while I pretend to think.

sitting on my left hand I know what it’s doing

“Now, did that help?”, asks K. putting the ghost phone away.
“Perhaps, perhaps not. Tell me, was Freud at a party?”
“Sort of. He was at the Moulin Rouge. The immaterial one. It’s still a hot place for the dead of the late 19th and early 20th century”.
“Ooh, I’d like to go there. I could meet Rimbaud and those guys”.
“Come on then”, says K. and takes out a giant scimitar. “I usually killa (Italian accent) people for money but as you are my friend I killa you nothing”, he grins.
“Stop it. There’s the Eurovision Song Contest on the telly”.
“When?”
“It starts now”.
“Go get the coffee and cookies! Presto! And the cigars!”

Kyndelmisse*
frost giants yawn
and scratch their noses

..

Kyndelmisse: old Danish for Candlemass, the middle of winter

*

“Ved Du noget om drømme?”
“Jeg ved, hvordan det er at drømme, men …”
“Men ved Du noget om, hvad de betyder?”
“Ikke rigtig. Jeg drømmer bare, og hvis det er en kedelig drøm, hopper jeg bare ind i anden. Hvorfor spørger Du? Har Du haft nogle særlige på det det sidste?”
“På en måde. Jeg har én, der gentager sig, hvor jeg finder, hvad jeg kun kan beskrive som ’mit’ hjem. Det befinder sig altid i et kvarter, der ser ud som om, det var sønderbombet eller glemt af tiden og overladt til at forfalde helt af sig selv. Når jeg træder ind i ’mit’ hus, bliver det ved med at vokse efterhånden som jeg går gennem det. På en måde er det endeløst. Indtil nu – eller i hvert fald til sidste nat – har det altid været i tip-top orden indeni, men nu er det fuldt af affald og væggene smuldrer, malingen skaller af væggene og nu bor der nogle aggressive sumpere …”

hoved tå, hoved tå og rodet indimellem fra stjerner

“Jeg ringer lige til Sigmund, siger K. og tager et udstoppet og slidt egern med en antenne på hovedet frem. Han ser mit spørgende ansigt. “Det’ en spøgelsestelefon, dummernik. Det’ sådan vi holder kontakten. Hej Siggi, K. her. Min ven har lige et spørgsmål … ja, en kødfuld én … levende – tror han”, siger K. og jeg kan høre dem begge skoggerle. Højt og længe. Han rækker mig egernfonen, og jeg fortæller historien til spøgelses-Freud. Telefonen er sat på medhør. Sigmund siger “ah” og “um” og “ja” fra tid til anden og dernæst “Det er en klassiker, mein Freund. Når vi, eller skulle jeg sige I – de levendes drømme er anderledes end dem vi knap så levende har, men det ser vi lige bort fra – når vi drømmer om huse og steder, hvor vi bor drømmer vi faktisk om vores selv, og det inklusive vores underbevidsthed, som selvfølgelig fylder det meste af hvad, vi kalder os, det meste af det, Du kalder dig selv, OG vi drømmer aldrig, aldrigaldrigaldrig, om andre personer end os selv. Uanset hvor meget du tror, du drømmer om dine kære, Harry Belafonte, Balzac eller hvem pokker det kan være drømmer vi ALTZID (stærk østrigsk accent) om os selv eller aspekter af vores personlighed. Tænk over det en tid og læg mærke til, om Din drøm ændrer sig eller om den ændrer betydning for Dig – Ich weiß nicht, wie ich es ausdrücken soll … om Du måske får et andet syn på Dig selv og Din drøm. Verstehst Du? Ja? Nun, gibt mir K. bitte”. I baggrunden er der lyden af sang på fransk og hvad jeg formoder er can-can musik og nogen, der råber ”Mere absint!” efterfulgt af et ”Dy ’har allereje fåed nok, Toulouse.”
K. og Sigmund taler videre for en stund, mens jeg lader som om, jeg tænker.

siddende på min venstre hånd véd jeg hvad den gør

“Nå, ku’ Du bruge det til noget? spørger K. og lægger telefonen lommen igen.”
“Måske, måske ikke. Sig mig, var Freud til et selskab?”
På en måde. Han var på Moulin Rouge. Den immaterielle. Det er stadig et in-sted for de der døde sent i det 19nde århundrede og begyndelsen af det 20nde.”
“Uh, det ku’ jeg godt tænke mig at besøge. Jeg ku’ møde Rimbaud og de dér fyre.”
”Ok så,” siger K. og trækket en gigantisk krumsabel frem. ”Jaj dræber nomalt (stærk italiensk accent) folk for penge, men dar Du er min amico, gør jaj det gratis,” griner han.
“Stop det. Der er Melodigrandprix på fjerneren.”
“Hvornår?”
“Det begynder nu.”
“Hent kaffen og småkagerne! Presto! Og cigarerne.”

Kyndelmisse
frostjætter gaber
og klør sig på næsen

Pointing / Peger

one points to the clock in the tree going slower than a waterfall
another to a cloud shaped cell

one points to an egret descending the stairs of oblivion
another to the keyhole in the dog

one points to an apple reciting the Apocalypse
another to an ant with a pen

one points to a hole full of hills and mute swans
another to his feet that sing

one points to a face furnished with a glass table and fancy magazines
another to a barbed wire bath

one points to a painting of what’s outside the window already
another to the wisdom of peas

one points to the bridge of sunsets and the soft soft shoes of Surya’s horses
another at an angel’s finger stretching from Venice to Højby

one points to an egg yoke saying it’s there the Hun built a statue of boredom
another to a rusty nail saying it saves

one points to a chair saying it’s the chariest chair anyone ever made
another to that part of the sky that’s resting in a puddle

:

en peger på uret i træet der går langsommere end et vandfald
en anden på en skyformet celle

en peger på en hejre der går ned ad glemsomhedens trappe
en anden på nøglehullet i hunden

en peger på et æble der reciterer Johannes Åbenbaring
en anden på en myre med en pen

en peger på et hul fuldt af bakker og stumme svaner
en anden på sine fødder og synger

en peger på et ansigt møbleret med et glasbord og smarte magasiner
en anden på et pigtrådsbad

en peger på et maleri af det er allerede er udenfor vinduet
en anden på ærters visdom

en peger på en bro af solnedgange og Suryas hestes bløde bløde sko
en anden på en engels finger der strækker sig fra Venedig til Højby

en peger på en æggeblomme og det er der hunnerne byggede en statue af kedsomheden
en anden på et rustent søm og siger det frelser

en peger på en stol og siger det er den stoleste stol nogen nogensinde har lavet
en anden på den del af himlen der hviler i en vandpyt

Pointless Joke / Vittighed uden pointe

The Earth, a horse and a fireman comes into a bar …, no, that’s not it. The Earth, a penguin and Nicanor Parra (he just died, didn’t he?) comes into a bar …, no, Mars, Stalin and a pint of milk comes into a bar …, a car, a waterfall and the Alt-Right movement comes into a bar, Earth, a pair of glasses and a pocket … 700 guinea pigs, 1500 mites and a Kalashnikov … Queen E, a magic mushroom and Buddha comes into a dentists surgery … Suzy Q, Ben Webster and a daffodil …

whatever
it takes

time takes

what it
takes

:

Jordkloden, en hest og en brandmand går ind på en bar … nej, det var ikke sådan. Jordkloden, en pingvin og Nicanor Parra (han er lige død, er han ikk’?) går ind på en bar …, nej, Mars, Stalin og en liter mælk går ind på en bar …, en bil, et vandfald og Alt-Right bevægelsen går ind på en bar, Jordkloden, et par briller og en lomme … 700 marsvin, 1500 mider og en Kalashnikov … Dronning E, en magisk svamp og Buddha går ind til en tandlæge … Suzy Q, Ben Webster og en mælkebøtte

hvad end
den ta’r

ta’r tiden

hvad den
ta’r

file date 25.01 2018

not really but … / ikke rigtig men …

not really a sea but alive enough to discard the word ‘thimble’

not really your hip but a place to rest for tired light

not your real phone but a string that cuts your mood in two

not really a childhood memory but a mite that knows the Kabbalah

not really rain but nail clippings gathering to beatify a herring

not really the table on which the Earth rolls about but another money trick

not really your head in your hands but a girl nursing a copper beech

not really the illusion of time but the mirage in the mirror

:

ikke rigtig et hav men levende nok til at forkaste ordet ‘fingerbøl’

ikke rigtig din hofte men et sted at hvile for træt lys

ikke din rigtige telefon men en streng der skærer dit humør i to

ikke rigtig et barndomsminde men en mide der kender Kabbalaen

ikke rigtig regn men afklippede negle der samles for at saligkåre en sild

ikke rigtig bordet hvorpå Jorden ruller rundt men endnu et pengetrick

ikke rigtig dit hoved i dine hænder men en pige der plejer en blodbøg

ikke rigtig tidens illusion men fatamorganaet i spejlet

12 Corrective Points / 12 korrektionspunkter

12 Corrective Points

1. you’re an apple and you know it

2. finding your fingertip at the end of the finger as it goes

3. all that’s missing
all of it?
yes

4. barns became famous much later; after Tom Waits

5. the Codeine-swan no longer thinks about its feet

6. blue like lapis lazuli you cannot photograph using the flash. it will swallow you

7. you’re so deep when you say you’ve seen a bus

8. flip through

9. your star hasn’t been made yet

10. you’re not Bukowski, Kosinski or Genet but perhaps a hamster

11. name your socks

12. poisson or poison you have to know

:

12 korrektionspunkter

1. du er et æble og du véd det

2. du finder din fingerspids for enden af fingeren som det nu går

3. lader blev berømte meget senere; efter Erik Klipping

4. alt det der mangler
det hele?
ja

5. codeinsvanen tænker ikke længere over sine fødder

6. blåt som lapis lazuli kan du ikke fotografere med blitz. det vil sluge dig

7. du er så dyb når du siger du har set en bus

8. bladr gennem

9. din stjerne er endnu ikke dannet

10. du er ikke Bukowski, Kosinski eller Genet men måske en hamster

11. navngiv dine sokker

12. poisson eller poison du må lære det

file date 21.01 2018

Apophatic List / Apofatisk liste

not the bone in the moon that looks like a flute
nor the taking off your hat in the rain

not the penguins hidden inside the members of parliament
nor the Christmas tree you cannot plant again

not your struggling with getting the same time on your phones and your watch
nor the banal remark that not everything is American

not the fact that snow hasn’t falled yet this winter
nor the fact that your shadow’s a dog

not the opening of a door to stairs going up and down
nor rubbing your hands together to make the sound of steps

not the unseen mirrored parallel universe the equation suggests
nor the falling through the endless OM vortex

not the stretching or bending of your four-letter finger
nor the faint bass coming through the walls

not nothing of what you can see
nor nothing of what you won’t see

:

ikke pingvinerne gemt inde i folketingsmedlemmerne
og ikke ikke juletræet du ikke kan plante igen

ikke din kamp med at få den samme tid på dine telefoner og dit ur
og ikke den banale konstatering at ikke alt er amerikansk

ikke det faktum at det endnu ikke har sneet denne vinter
og ikke det faktum at din skygge er en hund

ikke det at åbne en dør og se trapper der går op og ned
og ikke det at du gnider hænderne mod hinanden for at lave lyden af skridt

ikke det usynlige, spejlede parallelle univers ligningen foreslår
og ikke det at falde gennem den uendelige OM-malstrøm

ikke det at du strækker og bøjer din bande-finger
og ikke den svage bas der kommer gennem væggene

ikke ingenting af det du kan se
og ikke ingenting af det du ikke vil se

Lethe – sequence 14.01 2018

sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”

on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid

we look back
to see ourselves
looking ahead

we never knew or we’re never new who cares

in my selective memory
white grasses
stopped dreaming

we keep saying the same things the same way in Limbo

:

sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”

på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg

vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad

vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det

i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme

vi siger de samme ting på samme måde i Limbo

yotsumono 11.01 2018



awestruck by the universe
we peel all the paint
off a can of corn

bored? let’s invent
a new weapon

not that I didn’t try
but her groaning-chip’s
cracked

at 6PM the jackdaws
sound like falling glass

.

slået med beundring af universet
piller vi al maling
af en dåse majs

keder du dig? lad os opfinde
et nyt våben

ikke at jeg ikke prøvede
men hendes stønne-chip
er flækket

klokken 18 lyder allikerne
som faldende glas

file date 11.01 2018