Month: June 2017

Jan 1st
the lizard brain
survived

DILEMMA

»Det’ et dilemma.«
»Du har mit nummer.«

1ste jan
krybdyrhjernen
overlevede

:::

POMONA

»Where does he live?«
»Ramona.«
»Pomona?«
»Pomona?«

midnight espresso
I’ll probably miss
the first dream

POMONA

»Hvor bor han?«
»Ramona.«
»Pomona?«
»Pomona?«

midnatsespresso
jeg går nok glip af
den første drøm

:::

MISSING

»I’ve missed you.«
»I know exactly what’s your idea of what our marriage should be.«

night train
someone’s hangover hanging
in the air

SAVNET

»Jeg har savnet dig.«
»Jeg véd præcis, hvordan du forestiller dig vort ægteskab.«

nattog
en andens tømmermænd hænger
i luften

:::

COMMAND

»Her uncle is the King of France.«
»Get down!«

The Science of Memory …
now where did I put
that?

ORDER

»Hendes onkel er Frankrigs konge.«
»Læg dig!«

Hukommelsens Videnskab …
hvor lagde jeg
nu den?

:::

FOURTH OPTION

»I’ll take the fourth option.«
»There’s only three.
»Hep! Hep! Hoop!«

cold fingers
I undress
an orange

FJERDE VALG

»Jeg tager den fjerde mulighed.«
»Der er kun tre.«
»Hep! Hep! Huup!«

kolde fingre
jeg klæder en appelsin
af

Wally

When I sat down to have my morning coffee I saw a note in front of me: “Wally the whale is dead”. “Well, this have nothing to do with me”, I said to myself, “I don’t know any Wally the whale”, and then the writing on the note changed: “You cold bastard! Have you no heart? You could at least order a wreath!”

“I wouldn’t know where to send it”, I thought to myself.

“To the whale cemetery, of course. God, how dim can you be?”, the writing now said.

“Sorry, but I haven’t got any money”, I said aloud feeling a little embarrassed sitting there talking to a slip of paper.

“You can borrow from me”, the note now said.

“Fine, then. Put me down for a 10’er”.

“Cheapskate!”

It’ll be whole in its own good time
the ha
lf moon

:::

Valdemar

Da jeg satte mig for at få min morgenkaffe, så jeg en seddel foran mig: ”Hvalen Valdemar er død”. ”Nå, men det har ikke noget med mig at gøre”, sagde jeg til mig selv, ”jeg kender ingen hval, der hedder Valdemar, og så forandrede skriften på sedlen sig: ”Hvor er du kold! Har du ingen følelser i livet? Du ku’ i det mindste bestille en krans!”

”Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle sende den hen”, tænkte jeg ved mig selv.

”Til hvalkirkegården, selvfølgelig. Gud, hvor kan du altså være sløv i hovedet”, sagde skriften nu.

”Desværre, men jeg har ingen penge”, sagde jeg højt og følte mig en smule pinlig sådan at sidde der og tale til et stykke papir.

”Du kan låne af mig”, stod der nu på sedlen.

”Fint nok. Hvad med en 10’er?”

”Fedterøv!”

den vil blive hel igen med tiden
den hal
ve måne