Midsummer Scene /Midsommerscene

Midsummer Scene

in the dopamine field
a steel sphinx yawns
herding orphaned screams

writing water-letters
to the moon before coming home
a wandering eye

leaning on his stick of sorrows
the shadow-man old as Earth
waits for the bus

listening to your ear
I hear rain creating a canopy
for Mendelssohn

in retrospect T. sees
a tree
from behind

on the ship bones are raised
for the sails we lost
inside sparrows

we got the thorns
while the ink got
the blackness of day

after vesper
the god of lesser winds
reads H. C. Andersen
to butterflies

a lost forest reappears
in the alabaster bowl meant
for sleepers’ sighs

.

Midsommerscene

på dopaminmarken
gaber en stålsfinks
vogtende forældreløse skrig

skriver vandbreve
til månen før det kommer hjem
et vandrende øje

lænende sig til sin sorgernes stok
venter skyggemanden gammel som Jorden
på bussen

lyttende til dit øre
hører jeg regn der laver en baldakin
til Mendelssohn

i bakspejlet ser T.
et træ
bagfra

vi fik tornene
mens blækket fik
dagens sorthed

efter vesper
læser guden for de mindre vinde
H. C. Andersen
for sommerfugle

en skov der var fortabt
genopstår i alabastskålen
beregnet til
de sovendes sukke