Midsummer Scene
in the dopamine field
a steel sphinx yawns
herding orphaned screams
writing water-letters
to the moon before coming home
a wandering eye
leaning on his stick of sorrows
the shadow-man old as Earth
waits for the bus
listening to your ear
I hear rain creating a canopy
for Mendelssohn
in retrospect T. sees
a tree
from behind
on the ship bones are raised
for the sails we lost
inside sparrows
we got the thorns
while the ink got
the blackness of day
after vesper
the god of lesser winds
reads H. C. Andersen
to butterflies
a lost forest reappears
in the alabaster bowl meant
for sleepers’ sighs
.
Midsommerscene
på dopaminmarken
gaber en stålsfinks
vogtende forældreløse skrig
skriver vandbreve
til månen før det kommer hjem
et vandrende øje
lænende sig til sin sorgernes stok
venter skyggemanden gammel som Jorden
på bussen
lyttende til dit øre
hører jeg regn der laver en baldakin
til Mendelssohn
i bakspejlet ser T.
et træ
bagfra
vi fik tornene
mens blækket fik
dagens sorthed
efter vesper
læser guden for de mindre vinde
H. C. Andersen
for sommerfugle
en skov der var fortabt
genopstår i alabastskålen
beregnet til
de sovendes sukke