Grief Comes in Tins
compressed nebula
a chair comes alive
then runs away
grief comes in tins
she said opening her irises
for meth knights
a bone like an oyster
bent out of shape – a pearly
thunder fills it
in the waiting room
a dead poet learns
to tie his shoes
already without his shadow
he’ll grind himself
to ink
incense of intestines
the low chanter hits the note
of his ka
a ryebeast more or less
one man’s field is another’s
crashed liver
.
Sorg kommer på dåse
komprimeret nebula
en stol vækkes til live
og løber så væk
sorg kommer på dåse
siger hun og åbner sine iriser
for meth-riddere
en knogle som en østers
bøjet til ukendelighed – en perlende
torden fylder den
i venteværelset
lærer en død digter
at binde sine sko
allerede uden sin skygge
vil man male sig selv
til blæk
røgelse af indvolde
den lave sanger rammer
sin ka’s tone
et rugbæst mere eller mindre
én mands mark er en andens
knuste lever