Lethe – sequence 14.01 2018

sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”

on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid

we look back
to see ourselves
looking ahead

we never knew or we’re never new who cares

in my selective memory
white grasses
stopped dreaming

we keep saying the same things the same way in Limbo

:

sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”

på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg

vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad

vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det

i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme

vi siger de samme ting på samme måde i Limbo

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

yotsumono 11.01 2018



awestruck by the universe
we peel all the paint
off a can of corn

bored? let’s invent
a new weapon

not that I didn’t try
but her groaning-chip’s
cracked

at 6PM the jackdaws
sound like falling glass

.

slået med beundring af universet
piller vi al maling
af en dåse majs

keder du dig? lad os opfinde
et nyt våben

ikke at jeg ikke prøvede
men hendes stønne-chip
er flækket

klokken 18 lyder allikerne
som faldende glas

file date 11.01 2018

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

rengay(ish) 02.01 2018

inside the flame
there’s flame and a flame and a …
ah, forget it!

watching time not go
on the clock that stopped last year

falling upwards
in my topsy-turvy world
all the spots of a ladybird

all we get
from the cat puppet
is fake mews

left with his cotton-candy cogwheels
the old mechanic of pauses

on auto-talk
the stone head we adorn
with crushed silverfish

.

inde flammen
er der en flamme og en flamme og …
arh, glem det!

ser tiden ikke gå
på uret der standsede sidste år

faldende opad
i min omvendte verden
alle en mariehønes pletter

alt vi får
fra sirene-dukken
er falske alarmer

overladt til sine candyfloss-tandhjul
den gamle pausemekaniker

på autosnak
stenhovedet vi pryder
med knuste sølvfisk

file date 02.01 2018

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

The Nussbaums / Nussbaumerne

The Nussbaums

When the Nussbaums moved to this village they changed their name to Nuttree thinking, perhaps (I don’t really know, they don’t seem to hear what’s spoken to them nor can we hear what they say when they speak, it looks like they’re speaking, they move their mouths, their terrible foreign mouths, but not a sound reaches our otherwise hospitable ears) they’d fit in better, blend into the life of the village without anyone noticing.

without end or beginning
a new year’s
North-Westerly wind

There’s a lot in a name. The right name can do wonders for you; or the opposite: make life hell. It’s not about numerological mumbo-jumbo or Kabbalistic hocus-pocus, but the good Lord said it through his servant James, and George Harrison said it as well, though I think he got it from another who got it from another who got it from another who got it from another who got it from another who got it from another and so on. The now Nuttrees (which is and are the same as (the) Nussbaums, their name meaning the same, the people being the same) tried, I’ll give them that, they tried to become part of the village, part of the landscape, but we only saw them as semi translucent people trying to make contact. We’re used to that around here. It’s an old land in the centre of which stands a hill that has been considered holy for thousands of years by stone-, bronze- and iron age people and after them the Vikings and then, as the latest faith, by Christianity and the latter built a church on that spot and claimed it theirs. Of course. It’s just how people work, but since it’s an old land it has and has had many through-passers and they’re not always easy to see. Some only solidify – as opposed to fog, for instance, which never solidifies – after a while or a few generations, some just merge with the background shadows and never become really real. And all that has to do with names, I suspect.

wet smoke
the rain of -17
becomes the rain of -18

It’s sorta like with ghosts, you see them but not really. They try to interact with you but unsuccessfully. Perhaps they manage to knock over a vase or something to let you know they’re there but that merely pisses you off and that isn’t a good way to begin a talk … But after a while the now Nuttrees changed their name to Nøddetræ which means the same as Nussbaum and Nuttree, but it’s in the language of the land and now we can see them clearly, talk to them, lend them stuff and so on and things should be better from now on, if they learn to give back what they borrow, if they weren’t so loud, if they would eat decent normal food, if they weren’t so big show-offs with every new luxury good they buy, if …

first dream?
no, it’s too early
for that

..*..

Nussbaumerne

Da familien Nussbaum flyttede til landsbyen, skiftede de navn til Nuttree og tænkte nok (jeg ved det egentlig ikke, de synes ikke at høre, hvad der bliver sagt til dem, og vi kan heller ikke høre, hvad de siger, når de taler, det ser ud som om, de taler, deres munde bevæger sig, de der forfærdelige fremmede munde, men ingen lyde når vore ellers gæstfrie ører), at de ville passe bedre ind, sådan bare glide ind i landsbyens liv, uden at nogen lage mærke til det.

uden ende eller begyndelse
et nyt års
nordvestlige vind

Et navn er betydningsfuldt. Et navn kan gøre udvirke mirakler for én; eller det modsatte: gøre livet til et helvede. Det handler ikke om numerologisk plidder-pladder eller kabbalistisk hokus-pokus, men Herren selv sagde det gennem sin tjener Jakob, og George Harrison sagde det også, selvom jeg tror, at han havde fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden, som havde det fra en anden og så videre. De nuværende Nuttree’er (som er det og de samme som Nussbaumerne, navnene betyder samme, menneskene er de samme) prøvede virkelig, det må man give dem, at blive del af landsbyen, del af landskabet, men vi kunne kun se dem som halvt gennemsigtige mennesker, der prøvede at tage kontakt. Det er vi vant til på disse egne. Det er et gammelt land i hvis midte knejser en høj, som i årtusinder har været anset for hellig af sten-, bronze- og jernalderfolk og dernæst af Vikingerne og så, som den seneste tro, af de kristne, som byggede en kirke på stedet og sagde, den var deres. Selvfølgelig. Det er bare sådan det er med mennesker, men siden det er gammelt land har det, og har haft, mange gennemrejsende og de er ikke altid nemme at se. Nogle bliver faktisk først faste – i modsætning til tåge f.eks., som aldrig bliver fast – efter et stykke tid eller nogle generationer, andre går bare i eet med baggrundsskyggerne og bliver aldrig rigtigt virkelige. Og alt dét har med navne at gøre, tror jeg.

våd røg
regnen fra -17
bliver regnen i -18

Det er ligesom med spøgelser, man ser dem, men ikke sådan rigtigt. De prøver at interagere med én, men uden held. Måske klarer de at vælte en vase eller noget lignende for at lade dig vide, at de er der, men det gør dig bare vred, og det er ikke en god måde at starte en samtale på … Men efter et stykke tid skiftede de, der nu hed Nuttree navn til Nøddetræ, som betyder det samme som Nussbaum og Nuttree, men det er et navn på landets og landskabets sprog, og nu kan vi se dem klart og tydeligt, tale med dem, låne dem ting og sager og fra nu af skulle tingene blive bedre, som man siger, hvis de altså ville tilbagelevere, hvad de har lånt, hvis de ikke var så højrøstede, hvis de bare ville spise ordentligt normalt mad, hvis de ikke pralede så meget med deres nyindkøbte luksusvarer, hvis …

første drøm?
nej, det for tidligt
til dét

file date 01.01 2018

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone