Month: July 2017

Miles and Trane and the Birds

On the landing of the outside stairs that lead to my flat I sit with a cigar, a triple espresso and Miles and Trane just loud enough to reach me from the stereo in the living room and watch swallows and swifts hunt still lower as the evening approaches, robins come and go from a thicket, pigeons descend to pick what they pick from the grass, crows not giving a damn and a well fed red cat trying to be invisible behind some dandelions. The swifts act like a gang of screaming bikers as they tear through the air high and low in threes, fours, fives seemingly sure they won’t fly into a house or a car or a tree and at the same time there’s the sound of geese honking away on a nearby field and I say to myself: “Well, I still prefer Miles and Trane”

slowly succumbing to it
the light
of
just
being

:

Miles og Trane og fuglene

På afsatsen hvor den udendørs trappe, der leder op til min lejlighed ender, sidder jeg med en cigar, en tredobbelt espresso og Miles og Trane på stereoanlægget i stuen lige højt nok til at nå mig og ser svaler og mursejlere jage stadigt lavere som aftenen nærmer sig, rødkælke der kommer og går fra og til buskadset, duer der lander og pikker det op, duer nu pikker op, krager der synes komplet ligeglade og en velnæret rød kat, der prøver at gøre sig usynlig bag nogle mælkebøtter. Mursejlerne opfører sig som en flok skrigende rockere som de skærer sig vej gennem luften højt oppe og langt nede tre, fire eller fem ad gangen og synes sikre på, at de ikke vil ramme et hus eller en bil eller et træ, og på samme tid er der lyden af gæs, der knævrer læs på en mark nær ved, og jeg siger til mig selv: “Mh, jeg foretrækker stadig Miles og Trane”

bukker langsomt under for det
lyset
ved
blot
at være

The Girl from Ipanema

[A wood pigeon coos]
“Listen!”
“Yes, it’s a wood pigeon and so what?”
“I’m sure Jobim got the idea for The Girl from Ipanema from listen to a wood pigeon”
[Listening with concentration]
“Naw, I can’t hear it”
“Yes, just listen. It’s the same structure of notes. Jobim just started his melody one note later than the pigeon starts his … or hers”
[Listening again]
“Yes, now I see what you mean, but I’m not convinced. Do they have wood pigeons in Brazil? And if they do, do they sound the same?”
“They must have. Where would Jobim get his tune from if they don’t?”
[Listening some more]
“How long has that pigeon been there?”
“Three days or so”
“That doesn’t sound right. Pigeons don’t sit still for that long”
“This one does. You can bet on it”
“What have you done? Put glue on the branches?”
“Yes”
“You’re mad!”
“I was lonely”

                     tension headache
                     I ask my shadow
                     to walk softly

:

The Girl from Ipanema

[Lyden af en skovdue]
“Lyt!”
“Ja, det er en skovdue og hvad så?”
“Jeg er sikker på, at Jobim fik ideen til The Girl from Ipanema ved at lytte til en skovdue”
[Lytter koncentreret]
“Nej, det kan jeg ikke høre”
“Jo, hør nu efter. Det er samme tonestruktur. Jobim begyndte bare sin melodi en tone efter, at skovduen starter sin”
[Lytter igen]
“Jo, nu kan jeg godt se, hvad du mener, men jeg er ikke overbevist. Er der overhovedet skovduer i Brasilien? Og hvis der er, lyder de så på samme måde?”
“Det må de gøre. Hvorfra sku’ Jobim ellers få sin melodi fra?”
[Lytter lidt mere]
“Hvor længe har duen været der?”
“En tre dages tid deromkring”
“Det lyder ikke rigtigt. Duer sidder ikke stille så længe”
“Denne her gør. Det kan du være sikker på”
“Hvad har du gjort? Puttet lim på grenene?”
“Ja”
“Du’ gal!”
“Jeg var ensom”

                     spændingshovedpine
                     jeg beder min skygge
                    gå stille

John

has blue eyes. He used to be a famous ’actor’ doing parts where he kicked the shit out of brown eyed men (if they were women (not the men, that is) he tried to kiss them) if he didn’t shoot them or blow them up. Now he has Alzheimer’s and only play parts where his name is John. He doesn’t say much but settles for kicking the shit out of brown eyed men (if they are women he gets confused and calls them mama) if he doesn’t shoot them or blow them up.

where the old wind was
a new
in its place

:

John

har blå øjne. Han plejede at være en berømt ’skuespiller’ og spillede roller, hvor han sønderbankede brunøjede mænd (hvis de var kvinder (altså ikke mændene) prøvede han at kysse dem), hvis altså han ikke skød dem eller sprængte dem i luften. Nu har han Alzheimers og spiller kun roller, hvor hans navn er John. Han siger ikke meget, men nøjes med at sønderbanke brunøjede mænd (hvis det er kvinder kalder ham dem mor), hvis altså han ikke skyder dem eller sprænger dem i luften.

hvor den gamle vind var
en ny
i dens sted