Wally
When I sat down to have my morning coffee I saw a note in front of me: “Wally the whale is dead”. “Well, this have nothing to do with me”, I said to myself, “I don’t know any Wally the whale”, and then the writing on the note changed: “You cold bastard! Have you no heart? You could at least order a wreath!”
“I wouldn’t know where to send it”, I thought to myself.
“To the whale cemetery, of course. God, how dim can you be?”, the writing now said.
“Sorry, but I haven’t got any money”, I said aloud feeling a little embarrassed sitting there talking to a slip of paper.
“You can borrow from me”, the note now said.
“Fine, then. Put me down for a 10’er”.
“Cheapskate!”
It’ll be whole in its own good time
the ha
lf moon
:::
Valdemar
Da jeg satte mig for at få min morgenkaffe, så jeg en seddel foran mig: ”Hvalen Valdemar er død”. ”Nå, men det har ikke noget med mig at gøre”, sagde jeg til mig selv, ”jeg kender ingen hval, der hedder Valdemar, og så forandrede skriften på sedlen sig: ”Hvor er du kold! Har du ingen følelser i livet? Du ku’ i det mindste bestille en krans!”
”Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle sende den hen”, tænkte jeg ved mig selv.
”Til hvalkirkegården, selvfølgelig. Gud, hvor kan du altså være sløv i hovedet”, sagde skriften nu.
”Desværre, men jeg har ingen penge”, sagde jeg højt og følte mig en smule pinlig sådan at sidde der og tale til et stykke papir.
”Du kan låne af mig”, stod der nu på sedlen.
”Fint nok. Hvad med en 10’er?”
”Fedterøv!”
den vil blive hel igen med tiden
den hal
ve måne
