The Seed Children / Frøbørnene

out among the soft rolling hills
that roll in their own pocket of time
there’s a house for special children

each of them born
with a seed inside their head

a seed of a copper beech
a seed of a larch
a seed of an oak
a seed of a maple
a seed of a birch
a seed of an elm

a seed for every kind of tree
the world needs
for the birds that bring dreams
to us ordinary shadows

.

the children arrive from nowhere
but always from among us

and we never notice
they have gone

we never notice
they have been here

we just feel a weight has gone
from our knees
and go about our daily nothings

.

they sleep in soft beds
on pillows stuffed with clouds
and a single dewdrop

made by the Thistleman
and the ghosts of bees
of bygone summers
(as you know)

cats of light
beetles of rainbows
soon-to-be angels
and playful violins
see to their every need

preparing them for their inevitable departure
when they will venture out
among the rolling hills
to sit down in a nice spot
they will recognise
when they see it
and let the seed take over
and nature run its course

and when Time goes by
it will recognise
every single child

and smile

.

ude mellem de blødt rullende bakker
der ruller i deres egen lomme af tid
er der et hus for specielle børn

hver især født
med et frø inde i hovedet

et frø af en blodbøg
et frø af en lærk
et frø af en eg
et frø af et ahorntræ
et frø af en birk
et frø af en elm

et frø af alle slags træer
verden har brug for
til fuglene, der bringer drømme
til os almindelige skygger

.

børnene kommer ingen steder fra
men altid fra iblandt os

og vi mærker aldrig
at de er væk

vi mærker aldrig
at de var her

vi mærker kun at en vægt
er forsvundet fra vore knæ
og fortsætter i vort daglige tomrum

.

de sover i bløde senge
på puder fulde af skyer
og en enkelt dugdråbe

lavet af Tidselmanden
og ånderne af hedengangne
somres bier
(som du véd)

katte af lys
biller af regnbuer
kommende engle
og legesyge violiner
passer og plejer dem

og forbereder dem på deres uundgåelige afsked
når de skal begive sig afsted
ud blandt de rullende bakker
for at sætte sig på en dejlig plet
de genkender
når de ser den
og lade frøet tage over
og naturen gå sin gang

og når Tiden går forbi
vil den genkende
hvert eneste barn

og smile