slipping into the sun
in the basement of her
feathered house
a flock of ravens
take off with the beach
you planted
the grief slug sings –
a never-doll instead
of the first apple
you need to yell at someone
then fire breaks out
in your pocket of ships
she absorbs your ears
now you can only react
to names of diseases
whatever-petals …
9 is the number of faces
on the point of the needle
wet and alive
a drum is born from
the whale in the ceiling
the hoose, she says,
lays pillows
not eggs
in the farthest room
a cupboard for the last
verse of songs
an oaken voice –
beetles gnaw hole for stars
in your brow
days in a knot –
one shoe eats another
while you sleep
once a sailor
now a servant
of the desert
.
smutter in i solen
i kælderen under hendes
fjerede hus
en flok ravne
letter med stranden
du plantede
sorgsneglen synger –
en aldrigdukke i stedet
for det første æble
du har brug for at skrige ad nogen
så udbryder der brand
i din lommefuld skibe
hun opsluger dine ører
nu kan du kun reagere
på sygdommes navne
hvadsomhelst-kronblade –
9 er antallet af ansigter
på nålespidsen
våd og levende
en tromme fødes af
hvalen i loftet
huset, siger hun,
lægger puder
ikke æg
i det fjerneste værelse
et skab til det sidste
vers af sange
en egetræsstemme –
biller gnaver huller til stjerner
i din pande
dage i knuder –
én sko spiser en anden
mens du sover
engang sømand
nu en ørkenens
tjener