in cities of glass
birds fester in our heads
no one worships the softneedled cactus
as it births an eye
the bell of the dopaminetrap rings out of tune
as we loose our shadows
in cold paleblue light
you’re an eel for once
but I’m not even a coworker
on your skin
where you lie
where you live
where you lie
and with a stroke of a pen
every train becomes a cocoon
.
i byer af glas
rådner fugle i vore hoveder
ingen tilbeder den blødnålede kaktus
da den føder et øje
klokken på dopaminfælden ringer falskt
mens vi mister vore skygger
i blegt lyseblåt lys
for en gangs skyld er du en ål
men jeg er ikke engang medarbejder
på din hud
hvor du ligger
hvor du lever
hvor du lyver
og med et pennestrøg
bliver ethvert tog til en kokon
