Sofa Talk
“We should go out”, I said to my sofa, “out and about and pretend to be alive, do something that modern people do or at least get some fresh air”.
“You’re right”, my sofa replied and yawned so deep I fell into its mouth and got stuck in its belly.
“Ooops! Sorry mate”.
“Now I can’t move! I’m stuck!”
“And I’m too full. “Don’t go into the world on full stomach”, as the pamphlet said. Or was that “into the water”?
“That rule is no longer valid”.
“It isn’t? I can’t however get out of the door while you’re in there. We have to way till you have passed through my guts”.
“You have guts?”.
“See for yourself and be amazed”.
“I can’t. It’s pitch black in here”.
“You lost a lighter a week ago. It’s in there somewhere. Just feel around for it”.
“O.k.”.
30 meters from the church
I notice
it’s sleeping
“We should do this more often”.
“Not go out?”
“Yup”.
:
Sofasnak
»Vi sku’ ta’ og gå ud en tur«, sagde jeg til min sofa, »ud og foretage os noget, lade som om, vi er i live og foretage os noget som moderne mennesker gør eller i det mindste få noget frisk luft«.
»Du har ret«, svarede min sofa og gabte så dybt, at jeg faldt ned i dens mund og sad fast i dens mave.
»Ups! Undskyld, kammerat«.
»Nu kan jeg ikke bevæge mig! Jeg sidder fast!«
»Og jeg er alt for fuld og mæt. »Gå ikke ud i verden på en fuld mave«, som der stod i folderen. Eller var det »ikke ud i vandet«?«
»Den regel gælder ikke mere«.
»Gør den ikke? Jeg kan ikke desto mindre ikke komme ud af døren, mens du er derinde. Vi må vente, til du har passeret gennem mine tarme«.
»Har du tarme?«.
»Se selv efter og bliv forundret«.
»Det kan jeg ikke. Der er kulsort herinde«.
»Du tabte en lighter for en uges tid siden. Den er derinde et eller andet sted. Bare føl dig for«.
»O.k.«.
30 meter fra kirken
bemærker jeg
den sover
»Vi sku’ gøre det her noget oftere«.
»Ikke gå ud?«.
»Jepper«.
file date: 25.07 2017