The Call / Opringningen

The Call

The phone rings – unknown number.
“Floom”, I say. Floom is my unknown number name.
“Isn’t it Carsten?”
“If I was Carsten I would probably have said Carsten”
“Sure? Carsten often presents himself as another when I phone him”
“Perhaps he’s just being careful. There’s so many phone scams these days”
“Yes. How can I be sure this call isn’t one?”
“You were the one who called”
“Did I?”
“Yes, dude!”
(Static noise, faint breathing and rustling of paper)
“Oh yes, I see that in my papers. Is Carsten around?”
“There’s no Carsten here”
“No? Where is he then? Can you call him?”
“I don’t know any Carsten and no one named Carsten lives here!”
“Ah … that’s not what’s in my papers”
“Then your papers are wrong”
“Sorry about that. I’m just gonna run this past my boss and then I’ll get back to you”.
Call over.

after iconoclasm
we worship
a nail in the wall

Phone rings – unknown number.
“Harp”, I say. Harp is my returning unknown number name.
“Isn’t it Floom?”
“If I was Floom …” continues.

after iconoclasm
we can only paint
darkness

.

Opringningen

Telefonen ringer – ukendt nummer.
“Flom”, siger jeg. Flom er mit ukendt nummer navn.
“Er det ikke Carsten?”
“Hvis jeg var Carsten, ville jeg sikker ha’ sagt Carsten”
“Sikker? Carsten præsenterer sig ofte som en anden, når jeg ringer”
“Måske er han bare forsigtig. Der er så meget telefonsnyd nu om dage”
“Ja. Hvordan kan jeg vide, at det her ikke er telefonsnyd?”
“Det var dig, der ringede op”
“Var det?”
“Jep, kammerat”
(Statisk støj, fjerne åndedrag og raslen af papir)
“Åh ja, det står i mine papirer. Er Carsten der?”
“Der er ingen Carsten her”
“Ikke? Hvor er han? Kan du kalde på ham?”
“Jeg kender ingen Carsten, og der bor ingen med navnet Carsten her”
“Aha … det er ikke det, der står i mine papirer”
“Så tager dine papirer fejl”
“Det må Du undskylde. Jeg taler lige med min chef om det, og så ringer tilbage”
Opkaldet afbrudt.

efter ikonoklasmen
tilbeder vi
et søm i væggen

Telefonen ringer – ukendt nummer.
“Harp”, siger jeg. Harp er mit ukendt nummer ringer igen navn.
“Er det ikke Flom?”
“Hvis jeg var Flom … ” forsættes

efter ikonoklasmen
kan vi kun male
mørket