Holes
She’s bored so she drills holes in the wall. A white wall with a core of red bricks. She drills them in groups of 3 x 3 holes in a square. They’re family portraits, she says. She wish she could drill square holes. Then the one in the middle would be square. Every time. Just like a family, she says to herself. Just like a family with a strong and loving father keeping it all together. Or mother, she adds. No, not a mother. Mothers can’t be squares. Especially not a mother like her own. When occasionally she drills a mother hole because her mind is somewhere else, it becomes too big and uneven and oozes red dust. The 3 x 3 pattern becomes uneasy to look at and brings discomfort. Families shouldn’t do that. How she wishes she could drill square holes.
…
Huller
Hun keder sig, så hun borer huller i væggen. En hvid væg med en kerne af røde mursten. Hun borer dem i grupper af 3 x 3 huller i et kvadrat. De er familieportrætter, siger hun. Hun ville gerne kunne bore kvadratiske huller. Så ville det midterste være kvadratisk. Lige som en familie med en stærk og kærlig far, der holder sammen på alting. Eller en mor, tilføjer hun. Nej, ikke en mor. Mødre kan ikke være kvadrater. Især ikke en mor som hendes. Når hun lejlighedsvis borer et morhul, fordi hendes opmærksomhed er andetsteds, bliver det for stort og ujævnt og bløder rødt støv. 3 x 3 mønsteret bliver uroligt at se på og får hende til at føle sig utilpas. Sådan skal familier ikke føles. Hvor hun dog ønsker, at hun kunne bore kvadratiske huller.
…
