{"id":1098,"date":"2017-11-16T22:49:09","date_gmt":"2017-11-16T22:49:09","guid":{"rendered":"http:\/\/megaga.dk\/?p=1098"},"modified":"2017-11-16T22:51:05","modified_gmt":"2017-11-16T22:51:05","slug":"blue-barrels-bla-tonder-haibun","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/megaga.dk\/?p=1098","title":{"rendered":"blue barrels \/ bl\u00e5 t\u00f8nder &#8211; haibun"},"content":{"rendered":"<div style=\"font-family: Times New Roman, Geneva, Liberation Serif,serif; color: black; padding: 100px 50px 200px 50px;\">\n<p>we&#8217;re not totally excluded. we can have big tvs and sugar added to our food. we can enjoy the coolness of the shadows cast by the mountains of garbage kindly donated to us by the wealthy and the not that wealthy but wealthy enough to buy things they can throw away again. even if they&#8217;re not broken. the things, not the not as wealthy as the wealthy. we have a door we can close to our cardboard houses and the cockroaches are free. we can get ill and die unseen and unnoticed. who&#8217;d want the fuss anyway? for some we don&#8217;t have a voice. when you don&#8217;t have money you have nothing and that includes attention. if something can be included in nothing.by another sea blue barrels hold our names<\/p>\n<p>we can keep and name a rat if we want to. we can&#8217;t keep money and name them.<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>vi er ikke helt ekskluderede. vi kan have store fjernsyn og sukker tilsat vores mad. vi kan nyde k\u00f8ligheden i skyggerne af bjergene af affald venligt doneret af de rige og de knap s\u00e5 rige men rige nok til at k\u00f8be ting og smide dem ud igen. selvom de ikke er g\u00e5et i stykker. tingene, ikke de knap s\u00e5 rige. vi har en d\u00f8r vi kan lukke i vore paphuse og kakerlakkerne er gratis. vi kan blive syge og d\u00f8 ubem\u00e6rket. hvem har ogs\u00e5 brug for balladen? n\u00e5r man ingen penge har, har man ingenting og det indeb\u00e6rer ogs\u00e5 opm\u00e6rksomhed. hvis noget kan inkluderes i ingenting.<\/p>\n<p>ved et andet hav opbevares vore navne i bl\u00e5 t\u00f8nder<\/p>\n<p>vi kan have rotter og give dem navn, hvis vi vil. vi kan ikke have penge og navngive dem.<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>it&#8217;s funny how people see things dance. things that cannot dance. things that don&#8217;t have a conception of dance. like leaves. or trees. they&#8217;re just thrown about by the wind, by an external force. when that happens to people they don&#8217;t say they dance. then it&#8217;s a tragedy &#8211; if it&#8217;s someone you can identify with; or it&#8217;s justice if it happens to someone you disagree with. an earthquake tosses people about but we don&#8217;t say they dance.<\/p>\n<p>blue barrels by the sea and we say nothing<\/p>\n<p>but they&#8217;ll ask you: how do you know they cannot dance, that they don&#8217;t have a conception of dance and tirelessly I tell them about my experiments with playing bossa tunes for them but then they reply: maybe they just don&#8217;t like bossa?<\/p>\n<p>the sea in the blue barrels and our eyes seek their homelands<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>underligt som folk ser ting danse. ting der ikke kan danse. ting der ikke har begreb om dans. som blade. eller tr\u00e6er. de bliver blot kastet rundt af vinden, af en udefrakommende kraft. n\u00e5r det sker for mennesker siger de ikke, at de danser. s\u00e5 er det en tragedie &#8211; hvis det er nogle man kan identificere sig med; eller retf\u00e6rdighed hvis det sker for nogle, man er uenig med. et jordsk\u00e6lv smider rundt med folk, men vi siger ikke, at de danser.<\/p>\n<p>bl\u00e5 t\u00f8nder ved havet og vi siger intet<\/p>\n<p>men s\u00e5 sp\u00f8r de dig: hvordan kan du vide, at de kan danse, at de ikke v\u00e9d, hvad dans er og utr\u00e6ttelig fort\u00e6ller jeg dem om mine fors\u00f8g med at spille bossamelodier for dem, men s\u00e5 svarer de: m\u00e5ske kan de bare ikke lide bossa?<br \/>\nhavet i de bl\u00e5 t\u00f8nder og vore \u00f8jne s\u00f8ger deres hjemlande<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>my rooms are adequate for me, enough and sufficient. I know where things are and what size they have. all the things. not a photographic memory but the gravity of habit. and I have been alone in them, the rooms, for quite some time. being alone in these rooms influences my sense of how big they are. or small. the size of the rooms doesn&#8217;t really matter when I am alone in them. it&#8217;s all about relativity or just how the mind on its own is constantly scanning my surroundings and tries to make sense of it. establish the present sense of order however short lived. an apple (of average size) appears to (within limits) that much smaller than the reclining chair (which I rarely use; it makes my back hurt). the coffee cup is that big (or small) compared to the computer and so on. but if I take up a thing (an orange lighter, for instance) and put it down again in another place things change.<\/p>\n<p>you could hide a song in them the blue barrels by the sea<\/p>\n<p>as said, my room are adequate, enough and sufficient and I am used to them so I don&#8217;t really question whether they in themselves are big enough or small enough. that&#8217;s why I call them: adequate, enough and sufficient. they fit me because that&#8217;s where I am. it doesn&#8217;t matter if a flock of flesh eating floolas rush through them. it matters when another person enters the rooms, sits down in one of them (mostly it&#8217;s the one that has a table and the few chairs I own) and begin to act all humanly. then the rooms take on another size. not smaller, not bigger, just different. and for a few moments I don&#8217;t know what to feel. how to react. it&#8217;s easier with the floolas or the fire spewing klaarmankens. they know me and won&#8217;t do anything to me. human presence just alters things. alters me. and I just don&#8217;t know \u2026<\/p>\n<p>let&#8217;s take your picture by the blue barrels and you&#8217;ll say sea<\/p>\n<p>and if the human begins to talk the rooms get nervy. nervy rooms are a pest. takes forever to calm them down.<\/p>\n<p>.<\/p>\n<p>mine v\u00e6relser passer mig, de er nok, tilstr\u00e6kkelige. jeg v\u00e9d, hvor ting er og hvilken st\u00f8rrelse de har. alle tingene. visuelt. ikke en fotografisk hukommelse men vanens tyngde. og jeg har v\u00e6ret alene i dem, v\u00e6relserne, et p\u00e6nt stykke tid. (hvordan man s\u00e5 ellers udstykker tid, tid der er g\u00e5et). befindende mig alene i disse v\u00e6relser har indflydelse p\u00e5 opfattelse af deres st\u00f8rrelse. eller lidenhed. v\u00e6relsernes st\u00f8rrelse har ikke den store betydning n\u00e5r jeg er alene i dem. det handler om relativitet eller hvordan sindet af sig selv konstant scanner mine omgivelser og fors\u00f8ger at f\u00e5 dem til at give mening. konstatere den herskende orden hvor kortlivet den end m\u00e5 v\u00e6re. et \u00e6ble (af gennemsnitlig st\u00f8rrelse) synes (med visse begr\u00e6nsninger) at v\u00e6re meget mindre end l\u00e6nestolen (som jeg sj\u00e6ldent bruger; jeg f\u00e5r ondt i ryggen af den). kaffekoppen er s\u00e5 og s\u00e5 stor (eller lille) i forhold til computeren og s\u00e5 videre. men hvis jeg tager en ting op (en orange lighter, f.eks.) og l\u00e6gger den ned et andet sted, forandrer tingene sig.<\/p>\n<p>man ku\u2019 gemme en sang i dem bl\u00e5 t\u00f8nder ved havet<\/p>\n<p>som sagt, mine v\u00e6relser passer mig, de er nok, tilstr\u00e6kkelige og jeg er vant til dem, s\u00e5 jeg sp\u00f8rger egentlig ikke mig selv, om de er store nok eller sm\u00e5 nok. det er derfor jeg siger, at de er tilstr\u00e6kkelige, passende, nok. de passer til mig fordi det er d\u00e9r jeg er. det g\u00f8r ingen forskel, at en flok k\u00f8d\u00e6dende floolaer jager gennem dem. det g\u00f8r en forskel n\u00e5r en anden person kommer ind i v\u00e6relserne, s\u00e6tter sig ned i eet af dem (mestendels i det, hvor der er et bord og nogle f\u00e5 stole) og begynder p\u00e5 at te sig menneskeligt. s\u00e5 antager v\u00e6relserne en anden st\u00f8rrelse. ikke st\u00f8rre, ikke mindre, bare anderledes. og i et \u00f8jeblik eller to ved jeg ikke, hvad jeg skal f\u00f8le. hvordan jeg skal reagere. det er nemmere med floolaerne eller de ildspyende klaarmankere. de kender mig og g\u00f8re mig ingenting. en menneskelig tilstedev\u00e6relse forandrer bare tingene. forandrer mig. og jeg v\u00e9d bare ikke \u2026<\/p>\n<p>vi ta\u2019r dit billede ved de bl\u00e5 t\u00f8nder n\u00e5r du siger hav<\/p>\n<p>og hvis mennesket begynder at tale bliver v\u00e6relserne nerv\u00f8se. nerv\u00f8se v\u00e6relser er en pestilens. tager en evighed at berolige dem.<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>there&#8217;s a hole in the apple where I bit it. what, then, defines a hole. \u201cthe missing\u201d, what is not there, you&#8217;d say and that explains why a hole can only be explained apophatically or neti neti-cally. but the apple is good. it&#8217;s from Italy.<\/p>\n<p>by the sea our sense of self lies dormant in the blue barrels<\/p>\n<p>.<\/p>\n<p>der er et hul i \u00e6blet hvor jeg bed i det. hvad, i s\u00e5 fald, definerer et hul. det \u201dder mangler\u201d, det der ikke er der, vil man nok sige og det forklarer hvorfor et hul kun kan forklares apofatisk eller neti neti-sk.<\/p>\n<p>ved havet ligger vor selvfornemmelse sovende i bl\u00e5 t\u00f8nder<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>let&#8217;s face it: doors can have any colour<\/p>\n<p>behind<br \/>\nthe blue<br \/>\nbarrels<\/p>\n<p>we<br \/>\nsee<\/p>\n<p>the<br \/>\nsea<\/p>\n<p>.<\/p>\n<p>lad os se det i \u00f8jnene: d\u00f8re kan have alle farver<\/p>\n<p>bag<br \/>\nde bl\u00e5<br \/>\nt\u00f8nder<\/p>\n<p>har<br \/>\nvi<\/p>\n<p>havet<\/p>\n<p>:<\/p>\n<p>I pick up an orange lighter and put it down in the same place. nothing. the lighter is disposable. most things are. more or less. it can be refilled with gas though. many things can&#8217;t. I like the colour orange and I use lighters several times a day. guess I&#8217;m happy.<\/p>\n<p>if the sea is unknown you can imagine it in the blue barrels<\/p>\n<p>I post a note on Facebook saying that I have picked up and put down the orange lighter. I&#8217;m alive. the cold draft from the open window tells me that winter is alive too. I wear two pairs of socks. perhaps Tycho Brahe did the same when he was cold.<\/p>\n<p>we spend years on that knowing and unknowing seas<\/p>\n<p>.<\/p>\n<p>jeg samler en orange lighter op og l\u00e6gger den igen p\u00e5 det samme sted. ingenting. lighteren er lavet til at blive smid v\u00e6k. det er de fleste ting. f\u00f8r eller siden. den kan genfyldes med gas. det er der mange ting der ikke kan. jeg kan lide farven orange og jeg bruger lightere flere gange om dagen. jeg er lykkelig.<\/p>\n<p>hvis havet er ukendt kan du forestille dig at det er i de bl\u00e5 t\u00f8nder<\/p>\n<p>jeg laver et opslag p\u00e5 Facebook, der siger, at jeg har samlet den orange lighter op og lagt den p\u00e5 plads igen. jeg er levende. den kolde tr\u00e6k fra det \u00e5bne vindue fort\u00e6ller mig, at vinteren ogs\u00e5 er levende. jeg har to par sokker p\u00e5. m\u00e5ske gjorde Tycho Brahe det samme n\u00e5r han fr\u00f8s.<\/p>\n<p>vi bruger \u00e5r p\u00e5 det at kende og glemme oceaner<br \/>\n:<\/p>\n<p>when they&#8217;re all<br \/>\ntogether the drops<br \/>\nmake up an ocean<br \/>\n(blue)<\/p>\n<p>.<\/p>\n<p>n\u00e5 de alle<br \/>\ner sammen danner<br \/>\ndr\u00e5berne et ocean<br \/>\n(bl\u00e5t)<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>we&#8217;re not totally excluded. we can have big tvs and sugar added to our food. we can enjoy the coolness of the shadows cast by the mountains of garbage kindly donated to us by the wealthy and the not that wealthy but wealthy enough to buy things they can throw away again. even if they&#8217;re [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[10],"class_list":["post-1098","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-haibun","tag-haibun"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1098","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1098"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1098\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1102,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1098\/revisions\/1102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1098"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1098"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/megaga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1098"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}