haibun 15.11 2017

what can you say. people adopt cats and dogs and call themselves their mother and father. depending. it’s not a sign that we have reached the last of days but … . outside November is as wet as ever. that says a lot.

by an unknown sea the water we collected

.

hvad kan man sige. folk adopterer katte og hunde og kalder sig selv deres mor og far. alt afhængigt af. det er ikke et tegn på at vi har nået de sidste tider, men … . udenfor er november så våd som den aldrig har været. det siger en hel del.

ved et ukendt hav det vand vi samlede

2 tiny haibun / 2 små haibun

“All that time together; it’s like we were married”
“But you weren’t”
“We weren’t”
(Silence)

still colder
yea
the weather too

:

“Al den tid vi tilbragte sammen; det var som som, vi var gift”
“Men det var I ikke”
“Det var vi ikke”
(Stilhed)

stadigt koldere
jaeh
også vejret

:::

“I wouldn’t vote for her. She has a weird laughter and likes Dolly Parton”

idiols

yea
that
could
be
a word

:

“JEG ville ikke stemme på hende. Hun har en underlig latter og kan li’ Dolly Parton”

idioler

jaeh
det
kunne
være
et ord

file date 11.11 2017

apple talk / æblesnak

perhaps today is the day I will talk to an apple. on tv actors pretend to kill another actor. they call her Agnes. don’t you wonder if some people in their own private space, their home, dresses up in dog costume and try to pee like dogs do? no? must be me then.

perhaps today is the day I will talk to an apple. I should go wash some clothes but it’s cold and I have decided that I cannot do anything the day after I have returned from the city. I should call the dentist too but I only managed to get out of bed after the 12 and that’s when the dentist’s phone is taken over by an answering machine. the answering machine doesn’t sound like an Agnes.

perhaps today is the day I will talk to an apple. I could warm up with a pear but they’re almost off and don’t taste as good as when I bought them. there’s a pear tree some 50 meters from my house but I buy them at the supermarket. the pears on the tree are too high up. I guess that’s why they become clouds instead of being eaten. perhaps the sky eats them. the sky as such only exists in our eyes.

perhaps today is the day I will talk to an apple.

..

måske er dette dagen hvor jeg vil tale til et æble. på tv er der skuespillere der lader som om de dræber en anden skuespiller. de kalder hende Agnes. spekulerer du ikke nogle gange på om hvorvidt der er mennesker, der i deres private sfære, deres hjem, klæder sig ud i et hundekostyme og forsøger at tisse som en hund? nej? så må det bare være mig.

måske er dette dagen hvor jeg vil tale til et æble. jeg skulle egentlig gå på vaskeriet, men det er kold og jeg har besluttet, at jeg ikke kan foretage mig noget dagen efter jeg er kommet hjem fra byen. jeg skulle også have ringet til tandlægen, men jeg kom først ud af sengen efter 12 og det er dér, tandlægens telefon bliver overtaget af en telefonsvarer. telefonsvareren lyder ikke som en Agnes.

måske er dette dagen hvor jeg vil tale til et æble. jeg ku’ varme op med at tale til en pære, men de er næsten dårlige, melede, og smager ikke så godt som da jeg købte dem. der er et pæretræ ca. 50 meter fra mit hus, men jeg køber dem i supermarkedet. pærerne på træet hænger for højt oppe. det er måske derfor, de bliver til skyer i stedet for at blive spist. måske spiser himlen dem. himlen som sådan findes kun i vore øjne.

måske er dette dagen hvor jeg vil tale til et æble.

wearing a yellow hat makes no difference / at bære en gul hat gør ingen forskel

on this train there’s a coffee vending machine with a sign saying it doesn’t work and that it soon will be taken down. it has been saying that for years. no one has asked it to shut up or actually do something.

the milk foam on the coffee on the photo on the vending machine looks like a tornado seen from above. a white tornado on a brown ocean. the wind in the rest of the train is very still. I like the idea of a coffee ocean with milk-foam clouds. I don’t need tornadoes.

my oldest granddaughter bought trousers with holes in them. designer holes. perhaps you can say she bought 66% trousers for the price of a pair of 100% trousers. she’s fast becoming a good consumer which is almost the same as a good citizen.

when a human body stops working we say it has died. we say that about batteries, phones, computers and cars too. it’s a bit more difficult with rocks and stones. they can lie still in the same place for centuries and perform the function that rocks and stones have and no one checks if they’re alive or not. or maybe someone tries but the lives of stone and rocks are much slower in expressions (heartbeat, respiration, growth) than any human bound to human time and a human timespan can measure. perhaps they live in a parallel world that crashed into our world. I decide to wrap one in string one day. a stone, not a human. we’ll see.

I sat myself down on a seat in the train without thinking it was something special. I have done it hundreds of times and will probably do it again and again. some things you just can’t stop doing without some sort of repercussion like: getting nowhere or withdrawal sickness. I wore my yellow hat but the train didn’t go faster because of that, not even my godblue shoes had any effect. the night was all around the train: in front of it, in the back of it, on both sides, above it and below it and it was to stay that way till sunrise. nothing to be done about it.

:

på dette tog er der en kaffeautomat med et skilt, der siger, at den ikke virker, og at det snart bliver taget ned. det har det sagt i årevis. ingen har bedt det holde kæft eller faktisk gøre noget.

mælkeskummet på kaffen på billedet på automaten ligner en tornado set ovenfra. en hvid tornado på et brunt hav. vinden i resten af ​​toget er meget stille. jeg kan godt lide ideen om et kaffehav med mælkeskumskyer. jeg har ikke brug for tornadoer.

min ældste barnebarn har købt købte bukser med huller. designerhuller. måske kan man sige, at hun har købt 66% bukser til prisen på et par 100% bukser. hun bliver hurtigt en god forbruger, det er næsten er det samme som en god borger.

når en menneskekrop holder op med at fungere, siger vi, at den er død. det siger vi også om batterier, telefoner, computere og biler. det er lidt vanskeligere med sten. de kan ligge stille på samme sted i århundreder og udføre den funktion, som sten har, og ingen kontrollerer, om de er i live eller ej. eller måske er det nogen, der prøver, men stens liv er meget langsommere i udtryk (hjerteslag, åndedræt, vækst) end et menneskes, der er bundet til menneskets tid og et menneskeligt livsmål, kan måle. måske lever de i en parallel verden, der ramte ind i vores verden. j beslutter at pakke en snor en dag. en sten, ikke et menneske. vi får at se.

jeg sad mig ned på et sæde i toget uden at tro, det var noget særligt. jeg har gjort det hundredvis af gange og vil nok gøre det igen og igen. nogle ting, kan du bare ikke holde op med at gøre uden en eller anden form for gengældelse som: at komme ingen steder hen eller abstinenser. jeg havde min gule hat på, men toget kørte ikke hurtigere af den grund, ikke engang mine gudblå sko havde nogen effekt. natten var rundt omkring toget: foran det, på bagsiden af ​​det, til begge sider, over det og under det, og det ville den at forblive være til solopgang. ikke noget at gøre ved det.

ku 03.11 2017

on the telly a car falls into a lake and Vivaldi stops

på tv falder en bil i vandet og Vivaldi stopper

:

mute he faces a razor then a tie then a Scottish moor

stum står han ansigt til ansigt med en barberkniv så et slips så en skotsk hede

:

on the phone dad says the moon is full or there about just like here

i telefonen siger far at månen er fuld eller næsten ligesom her

:

staring at the moon I stare at the moon

stirrende på månen stirrer jeg på månen

:

I couldn’t say it’s really dark at least not by the sound of the city

jeg skal ikke ku’ sige at det er rigtig mørk ikke ud fra byens lyd

:

if it was that fantastic there’d be a word for it

hvis det var så fantastisk ville der være et ord for det

:

what I would have said came out as The Red Sea

hvad jeg ville ha’ sagt kom ud som Det Rød Hav

:

quantum field-ish you’re a box of crayons

kvantefeltsagtigt er du en æske farveblyanter

:

fauxmotions

fauxlelser

:

for inspiration I say and line up the pills after size

til inspiration siger jeg og lægger piller på rad og række efter størrelse

:

while I live with them my bones should be flutes

mens jeg lever med dem skal mine knogler være fløjter

:

my voice at it becomes an ocean too large to bear

min stemme når den bliver et hav for stort til at bære

The Call / Opringningen

The Call

The phone rings – unknown number.
“Floom”, I say. Floom is my unknown number name.
“Isn’t it Carsten?”
“If I was Carsten I would probably have said Carsten”
“Sure? Carsten often presents himself as another when I phone him”
“Perhaps he’s just being careful. There’s so many phone scams these days”
“Yes. How can I be sure this call isn’t one?”
“You were the one who called”
“Did I?”
“Yes, dude!”
(Static noise, faint breathing and rustling of paper)
“Oh yes, I see that in my papers. Is Carsten around?”
“There’s no Carsten here”
“No? Where is he then? Can you call him?”
“I don’t know any Carsten and no one named Carsten lives here!”
“Ah … that’s not what’s in my papers”
“Then your papers are wrong”
“Sorry about that. I’m just gonna run this past my boss and then I’ll get back to you”.
Call over.

after iconoclasm
we worship
a nail in the wall

Phone rings – unknown number.
“Harp”, I say. Harp is my returning unknown number name.
“Isn’t it Floom?”
“If I was Floom …” continues.

after iconoclasm
we can only paint
darkness

.

Opringningen

Telefonen ringer – ukendt nummer.
“Flom”, siger jeg. Flom er mit ukendt nummer navn.
“Er det ikke Carsten?”
“Hvis jeg var Carsten, ville jeg sikker ha’ sagt Carsten”
“Sikker? Carsten præsenterer sig ofte som en anden, når jeg ringer”
“Måske er han bare forsigtig. Der er så meget telefonsnyd nu om dage”
“Ja. Hvordan kan jeg vide, at det her ikke er telefonsnyd?”
“Det var dig, der ringede op”
“Var det?”
“Jep, kammerat”
(Statisk støj, fjerne åndedrag og raslen af papir)
“Åh ja, det står i mine papirer. Er Carsten der?”
“Der er ingen Carsten her”
“Ikke? Hvor er han? Kan du kalde på ham?”
“Jeg kender ingen Carsten, og der bor ingen med navnet Carsten her”
“Aha … det er ikke det, der står i mine papirer”
“Så tager dine papirer fejl”
“Det må Du undskylde. Jeg taler lige med min chef om det, og så ringer tilbage”
Opkaldet afbrudt.

efter ikonoklasmen
tilbeder vi
et søm i væggen

Telefonen ringer – ukendt nummer.
“Harp”, siger jeg. Harp er mit ukendt nummer ringer igen navn.
“Er det ikke Flom?”
“Hvis jeg var Flom … ” forsættes

efter ikonoklasmen
kan vi kun male
mørket

file date 31.10 2017

Ingolf

Ingolf

now
there
’s
a storm
coming

now
the storm
has
a name
in
our minds

but
we
cannot
find
the glue
to make
the name
stick to
the storm

the name
will
fasten
the storm
to time

we hope

the name
is
a needle

:

Ingolf

nu
er der
en storm
på vej

nu har
stormen
et navn
i
vore hoveder

men
vi
kan ikke
finde
limen
der skal
fæstne
navnet
til stormen

navnet
vil fæstne
stormen
til
tiden

håber vi

navnet
er
en nål

Olaus Magnus Historia om de nordiska folken. Bok 1 – Kapitel 12 – Om olika verkningar af åskslag, blixtar, kornblixtar o. d. Utgivningsår 1555.