a wannabe human I start with ashes
.
et wannabe menneske jeg begynder med aske
.
et wannabe menneske jeg begynder med aske
ku 11.12 2011 (2)
//Category: one line poem
//ku 1.12 2011
//like when … / som når …
//like when you spin around trying to shake the liquid shark at your heels
like when you bite into light and teeth/no teeth doesn’t matter
like when the ear in your chest is clogged with slugs
like when a dream presents itself as a yellow field with a trampoline
like when your window fills with cracked sky
like when you discover the swifts are back but you’re not
like when you try to become rain but are stuck in your pocket
like when you inner gyroscope decides it’s a flounder
.
som når du drejer omkring og forsøger at ryste den flydende haj i dine hæle af
som når du bider i lys og tænder/ingen tænder er ligegyldigt
som når øret i dit bryst er stoppet til med snegle
som når en drøm præsenterer sig selv som en gul mark med en trampolin
som når dit vindue fyldes af revnet himmel
som når du opdager at svalerne er tilbage med du selv er ikke
som når du prøver at blive til regn men sidder fast i din lomme
som når dit indre gyroskop beslutter det er en flynder
like when … / som når …
//like when you’re too occupied with your self (of dry leaves and cobwebs) to write poem
like when the grasses stop dreaming you up
like when the dog of compact darkness runs away with your path
like when all your closets are full of you and your mirrors too
like when you try to dig out a face from the fog
like when all you have to hold on to is the light from dead stars
like when the dust avoids you
the when your self image cannot even be used in a collage
.
som når du er for optaget af dit selv (af tørre blade og edderkoppespind) til at skrive et digt
som når græsset holder op med at drømme dig frem
som når hunden af kompakt mørke stikker af med din sti
som når dine skabe er fulde af dig og dine spejle også
som når alt du har at holde fast i er lyset fra døde stjerner
som når støvet undgår dig
som når dit selvbillede ikke engang kan bruges i en collage
seq. 11.05 2019 /sekv. 11.05 2019
//hidden among us the mudtiger whispers of starless clay pots
it’s a drum and you recognise your cardboard forefather in the rain
just enough teeth to bit into the light given
the void as a concept replaced by a broom
gotta emphasise the wig in earwig
lilac (vb.)
.
skjult mellem os hvisker muddertigeren om stjerneløse lerpotter
det’ en tromme og du genkender din forfader af pap i regnen
akkurat tænder nok til at bide i det skænkede lys
intetheden som koncept erstattet af en kost
må fremhæve tvisten i ørentvist
syren (vb.)
seq. 01.05 2019/sekv. 01.05 2019
//examining his hat Schwanger finds The Bridge of Giggles
this persisting hymn till the words are your body
still not flying you stare at your feet twice a day
in that dream a horse dies before a child is born
after Easter a general dizziness and Leonin balances on a horizon of bees
(and Perotin makes hole in each note and threads them on strings of milk and wine and glass)
.
undersøgende sin hat finder Schwanger Fnisenes Bro
denne vedholdende salme til ordene bli’r din krop
stadig ude af stand til at flyve stirrer du på dine fødder to gange om dagen
i den drøm dør en hest før et barn fødes
efter påske en almindelig svimmelhed og Leonin balancerer på en horisont af bier
(og Perotin laver huller i hver node og trækker dem på snore af mælk og vin og glas)
..
(Leonin: https://en.wikipedia.org/wiki/L%C3%A9onin)
(example of Leonin’s music: https://www.youtube.com/watch?v=evBEmGdbsTk)
(Perotin https://en.wikipedia.org/wiki/P%C3%A9rotin#Magnus_liber_organi)
(example of Perotin’s music https://www.youtube.com/watch?v=lbzw3B6jklU)
seq. 30.04 2019/sekv. 30.04 2019
//windless our sails of blood and bone become moons in a jar
when all else is emptied your name takes on the shape of a swan
lift us out of this this endless shopping mall and restore our wings of grass
continuously dragging the wooden beams from our eyes to build a rocking horse
banging The Big Drum you watch the same stairs go up and down
once the waters touched you and you sent the white letter
.
vindløse bliver vore sejl af blod og ben til måner i en krukke
når alt andet er tømt tager dit navn form af en svane
løft os ud af dette endeløse indkøbscenter og genskab vore vinger af græs
hele tiden trækker vi bjælker ud af vore øjne for at bygge en gyngehest
slående på Den Store Tromme ser du de samme trapper gå op og ned
engang berørte vandene dig og du postede det hvide brev
likes again / som’er igen
//like not being able to remember a dream you cannot wake up from
like the scarecrow you once new when he was a rake
like living inside a bubble in a fish’s ear full of the consonants of waves
like when during a migraine you can hear the clouds scratch against the sky
like the elderly men who say that in reality there is no reality and pay their bills
like the elderly men who say reality don’t exist to any fly that’ll listen
like when your artistic source dries up and you begin to knit pets from barbed wire
like the needle in your eye becomes a gate for camels
.
som ikke at kunne huske en drøm du ikke kan vågne fra
som fugleskræmselet du kendte da han var en rive
som at leve inde i boble i en fisks øre fuld af bølgernes konsonanter
som under et migræneanfald du kan høre skyerne skrabe mod himlen
som de ældre mænd der siger virkeligheden ikke eksisterer i virkeligheden og betaler deres regninger
som de ældre mænd der siger at virkeligheden ikke eksisterer til enhver flue der vil lytte
som når din kunstneriske kilde tørrer ud og du begynder at strikke kæledyr af pigtråd
som nålen i dit øje der bliver en port til kameler
still yet more likes/stadig flere som’er
//like life was a party where everyone got drunk too fast
like the allegory that scratched your corneas during an untimely moth storm
like looking out on the ocean is a second head spinning on a stick
like F. was a pianist growing Hasidic dreadlocks to get a sharper F#
like the creaking doors in your house when you’re out
like the tiny shark in your shadow is an entrance to a bigger volcano
like the Evening Land’s Evening Land that cannot hide from itself
like when the years of pilgrimage ended up in turning a chickpea this way and that way
.
som var livet en fest hvor alle blev fulde for hurtigt
som allegorien der ridsede dine iriser under en utidig natsværmerstorm
som det at kigge ud over havet er et hoved nummer to der roterer på en kæp
som var F. en pianist der fik hasidiske dreadlocks for at få et skarpere F#
som de knirkende døre i dit hus når du er ude
som den lille haj i din skygge er en indgang til en større vulkan
som Aftenlandets Aftenland der ikke kan gemme sig for sig selv
som da pilgrimsårene endte i at vende en kikært den ene vej og den anden
yet more likes / stadig flere som’er
//like a thorn in the word elbow you set out to sea
like a leaf in the wind the leaf in the wind
like you wanted to say something but an apple got in the way
like the silence after your argument with the mirror
like a parrot machine your left knee insists on turning towards Betelgeuse
like the dismantling of the Put One Thing on Top of Another Thing Society and coins under table legs
like the wishing well in Pandora’s eyes
like the simile that never made you think of swallows
.
som en torn i ordet albue tager du til søs
som et blad i vinden bladet i vinden
som du forsøgte at sige noget men et æble kom i vejen
som stilheden efter dit skænderi med spejlet
som en papegøjemaskine insisterer dit venstre knæ på at vende mod Betelgeuse
som opløsningen af Selskabet til at sætte én ting oven på en anden og mønter under bordbenet
som ønskebrønden i Pandoras øjne
som similien der aldrig fik dit til at tænke på svaner