in one day blue blue blue grey blue blue
på én dag blå blå blå grå blå blå
words and art by Johannes S. H. Bjerg
now he is moss
he’d like to fill the centipedes
with moonlight
in this night of mysteries
you run out of rain
the fish, he said,
had taken them – the snails
in his hearing aids
when frost walks the pavement
every finger nail’s a saint
.
nu han er mos
ku’ han fylde alle tusindben
med månelys
i denne mystiske nat
løber du tør for regn
fiskene, sagde han,
havde taget dem – sneglene
i hans høreapparater
når frosten går ad fortovet
er alle fingre helgener
like when you spin around trying to shake the liquid shark at your heels
like when you bite into light and teeth/no teeth doesn’t matter
like when the ear in your chest is clogged with slugs
like when a dream presents itself as a yellow field with a trampoline
like when your window fills with cracked sky
like when you discover the swifts are back but you’re not
like when you try to become rain but are stuck in your pocket
like when you inner gyroscope decides it’s a flounder
.
som når du drejer omkring og forsøger at ryste den flydende haj i dine hæle af
som når du bider i lys og tænder/ingen tænder er ligegyldigt
som når øret i dit bryst er stoppet til med snegle
som når en drøm præsenterer sig selv som en gul mark med en trampolin
som når dit vindue fyldes af revnet himmel
som når du opdager at svalerne er tilbage med du selv er ikke
som når du prøver at blive til regn men sidder fast i din lomme
som når dit indre gyroskop beslutter det er en flynder
windless our sails of blood and bone become moons in a jar
when all else is emptied your name takes on the shape of a swan
lift us out of this this endless shopping mall and restore our wings of grass
continuously dragging the wooden beams from our eyes to build a rocking horse
banging The Big Drum you watch the same stairs go up and down
once the waters touched you and you sent the white letter
.
vindløse bliver vore sejl af blod og ben til måner i en krukke
når alt andet er tømt tager dit navn form af en svane
løft os ud af dette endeløse indkøbscenter og genskab vore vinger af græs
hele tiden trækker vi bjælker ud af vore øjne for at bygge en gyngehest
slående på Den Store Tromme ser du de samme trapper gå op og ned
engang berørte vandene dig og du postede det hvide brev
a wave of moths breaking sand down to blisters
the swelling of your eye negates a spoon on the table at 3 o’clock
rust surfaces where you left the word ‘shoulder’
promise you’ll hover with me outside The Cave of Hammers, Elijah
while the rain falls I trim the nails on the hand of light
in your armour of breast milk you watch a mustard field ascend to heaven
.
en bølge af natsværmere bryder sand ned til vabler
hævelsen af dit øje negerer en ske på bordet ved klokken 3
rust siver igennem hvor du efterlod ordet ‘skulder’
lov at du vil svæve med mig uden for Hammerhulen, Elias
mens regnen falder trimmer jeg neglene på hånden af lys
i din rustning af brystmælk ser du en sennepsmark stige til himmels
like life was a party where everyone got drunk too fast
like the allegory that scratched your corneas during an untimely moth storm
like looking out on the ocean is a second head spinning on a stick
like F. was a pianist growing Hasidic dreadlocks to get a sharper F#
like the creaking doors in your house when you’re out
like the tiny shark in your shadow is an entrance to a bigger volcano
like the Evening Land’s Evening Land that cannot hide from itself
like when the years of pilgrimage ended up in turning a chickpea this way and that way
.
som var livet en fest hvor alle blev fulde for hurtigt
som allegorien der ridsede dine iriser under en utidig natsværmerstorm
som det at kigge ud over havet er et hoved nummer to der roterer på en kæp
som var F. en pianist der fik hasidiske dreadlocks for at få et skarpere F#
som de knirkende døre i dit hus når du er ude
som den lille haj i din skygge er en indgang til en større vulkan
som Aftenlandets Aftenland der ikke kan gemme sig for sig selv
som da pilgrimsårene endte i at vende en kikært den ene vej og den anden
like the vague figure with a presence of a hovering rock of light
like your absentminded walking in crosses and horses
like when you refrain from commenting on the fly on the hero’s bald head
like something-something swaying and cutting something-something: sulk!
like the dizziness when another’s horizon goes through you
like a glass holding its own perpetual vortex
like the wing you lost in a dream about cardboard humans
.
som hånden der ryster dine øjne for regn
som den vage figur med et nærvær som en svævende klippe af lys
som din distræte gåen rundt i kors og heste
som når du afholder fra at kommentere fluen på heltens skaldede hoved
som noget-noget der svajer og skærer noget-noget: surmul!
som svimmelheden når en andens horisont går gennem dig
som et glas der indeholder sin egen vedvarende malstrøm
som vingen du tabte i en drøm om papmennesker
