Month: August 2017

Communication

»Communication implies a dialogue between 2 or more parties«
»Well, I usually talk only to myself«
»That’s not communication, that’s just … talking to yourself«
»Even if I don’t always know what I’m going to say?«
»Depends on if you contradict what you have already, knowingly, said to yourself or if adds something to it«
»How would I know? I usually don’t listen. I’m full of crabs«
»Crap. You mean: crap?«
»Do I?«
»Yes, otherwise you’d be full of shellfish«
»Perhaps I am, perhaps I am not …» I try to refit an orange into its peel that I managed to get of in one long spiral, but K. has already eaten it. Makes it a bit more difficult.

riding the arrow of time
also includes
a spider’s empty skeleton

»By the way, it’s no use saying the : – I cannot hear it, you know«
»No, I don’t«
»Don’t what?«
»Know you can’t hear a : «
»It’s right where my tinnitus is«
»Oh, I see«
»See what?«

etc. and so on.

:::

Kommunikation

»Kommunikation antyder en dialog mellem 2 eller flere parter«
»Mh, jeg plejer at tale med mig selv«
»Det er ikke kommunikation, det er bare … at tale med sig selv«
»Selvom jeg ikke altid véd. hvad jeg vil sige?«
»Det afhænger af, om du modsiger, hvad du allerede, bevidst, har sagt til dig selv, eller om det lægger noget til …«
»Hvordan sku’ jeg vide dét? Jeg hører som regel ikke efter. Jeg er fuld af kort«
»Lort. Du mener: lort?«
»Gør jeg?«
»Ja, ellers ville du være fuld af spille- eller landkort, måske globusser og hele atlas«
»Måske er jeg det, måske ikke … « Jeg prøver at klæde en appelsin på i den skral, jeg møjsommeligt havde fået af i eet stykke, men K. har allere spist den. Det gør det en smule mere besværligt.

at ride på tidens pil
indebærer også
en edderkops tomme skelet

»Forresten, det nytter ikke noget at sige : – jeg kan ikke høre det, at du ved det«
»Nej, jeg gør ikk’«
»Hvad gør du ikke?«
»Jeg vidste ikke, at du ikke kan høre et : «
»Det ligger lige, hvor min tinnitus er«
»Hvor er det?«
»Hvor er hvad?«

etc. o.s.v.

LDR

You know it’s taking a sinister turn when Lana Del Rey pops up and sings Video Games and you have to get out of that tunnel of thick carpets leading down into a city that far beyond any star’s light is drowning in its own garbage and twisted image of itself and you find the Wormhole app on your phone and tap the option called “Just hurl me through the next one” and you end up in a pink nevereverland where no one sees each other but is swooning over candy-floss flamingos and honey fountains, licorice herons perpetually replicating their mirrored images and a wine gum sun bouncing up and and down on a giant’s bald head, a giant who from time to time will snatch a swoonie and eat him or her, when you check out her videos and see that she (LDR) too is a victim of the overall Hollywoodian faux beauty industry her features changing with botox and nips and tucks and you say to yourself: ‘well, she just wanna be loved too, or make money’ …

bit by bit
turning into a friend
rain

:

LDR

Du véd, at det er ved at blive dystert, når Lana Del Rey dukker op og synger Video Games, og du bliver nødt til at komme ud af den tunnel af tykke tæpper, der fører ned til by, som langt uden for en hvilken som helst stjernes lys, er ved at drukne i sit eget affald og forskruede billede af sig selv, og du finder Ormehuls-app’en på din telefon klikker på den mulighed, der siger ”Bare slyng mig gennem det næste”, og du havner i et lyserødt aldrigmereland, hvor ingen ser hinanden men dåner over candyfloss-flamingoer og honningspringvand, lakrids-hejrer der ustandseligt multiplicerer sine egne spejlinger og en vingummi-sol, der hopper og ned på en jættes skaldede hoved, en jætte som fra tid til anden snupper en dåner og æder ham eller hende, da du tjekker hendes videoer og ser, at også hun (LDR) er et offer for den overordnede Hollywoodske faux skønhedsindustri, hendes ansigtstræk forandrer sig på grund af botox og ansigtsløftninger og -rettelser, og du siger til dig selv: ’hun ønsker kun, at blive elsket, eller rig’ …

lidt efter lidt
bliver den en ven
regnen