6 one-line stories / 6 en-linje-historier

cut 7 gulls from the clouds and built a bridge of the Polar wind

took every vowel out of psalm 130 and creaked my way through the remains of the day

whistled for my shadow it came in the shape of water

stood on a chair to see the sun and grasses and trees return to my head

slept with rose water on my eyes to curve its scent

at vespers I read aloud from The Book of Stars for a dying vine

.

skar 7 måger ud af skyerne og byggede en bro af polarvinden

tog alle vokaler ud af salme 130 og knirkede mig vej gennem resten af dagen

fløjtede efter min skygge den kom i vandets form

stop på en stol for at se solen og græsser og træer vende hjem til mit hoved

sov med rosenvand på på øjnene for at bøje dets duft

ved aftenbønnen læste jeg højt af Bogen of Stjerner for en døende klatrevin

.

6 stories / 6 historier

despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying

forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows

shaped like that darkness would have a dog’s name

with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces

then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant

in treatment Zeus airs his lust for swans

.

på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på

fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger

i den form ville mørket have en hunds navn

med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter

og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant

i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner

seq 06.10 2018

full of invisible frogs you’re still deaf

dawn has a thing with the crow hatching a house

come Christmas and we’ll put up trees to lift up the dark

later this day a yellow one where the green was

close to the dream a puddle outside itself

not really ghosts but teenagers refusing to use of their prefrontal cortex

.

fuld af usynlige frøer er du stadig døv

daggryet har et eller andet med kragen der udruger et hus

ved juletid sætter vi træer op for at løfte på det mørke

senere denne dag et gult et hvor det grønne var

tæt på drømmen en pyt udenfor sig selv

egentlig ikke spøgelser men teenagere der afslår at bruge deres præfontale cortex

 

seq 28.09 2018 (2)

under cover of darkness my shadow takes its socks off

as you know: time and clothes the other side of loss

a guitar solo really what the Higgs Boson is

gradually more empty The Yellow Submarine rusts

through my father through me retsina flavoured neutrinos

full of her own visitors mother grows a door in her brow

.

under dække af mørket tager min skygge sine sokker af

som du ved: tid og tøj den anden side af tab

en guitarsole virkelig hvad Higgs Boson er

gradvist mere tom synker Den Gule Ubåd

gennem min far gennem mig neutrinoer med retsina-smag

fuld af sine egne besøgende lave mor en dør i sin pande

 

seq 28.09 2018

atm. the soundscape made up of 1 wind to 10 trees

with The Watchtower starting a fire to un-age rocks

blinded the road reaches the house nonetheless

so near and so far the word with nails in it

from saint to koi with the writing hand

ink black as ink resting in the shape of an A

.

pt. lydlandskabet udgjort af 1 vind til 10 træer

med Vagttårnet antænder en ild for at u-ælde sten

blindet når vejen ikke desto mindre huset

så tæt på og så langt væk ordet med søm i sig

fra helgen til karpe med den skrivende hånd

blæk sort som blæk hvilende i et A’s form

seq 21.09 2018

an explanation of what I do when I don’t [autumn kigo]

on a fictional beach a skyladder of flies

at the end of the story a hole and a wind

turning his face into a raven Two Feet escapes to Paris

the canal diggers make room for gondolas in your veins

psalm 51 on repeat following the pattern in the wallpaper

your inner cell solidifies your cells till they’re gold

after the mosquito I swat the cursor | ⁞ . : .

.

en forklaring på hvad jeg gør når jeg ikke gør det [efterårskigo]

på en imaginær strand en himmelstige af fluer

i slutningen af historien et hul og en vind

forvandlende sit ansigt til en ravn undslipper Tofod til Paris

kanalgraverne gør plads til gondoler i dine årer

salme 51 gentaget følgende mønstret i tapetet

din indre celle gør dine celler faste til de er af guld

efter myggen smækker jeg cursoren | ⁞ . : .

seq 16.09 2018

mucus morning and the Tiber is the Tiber

translated the name of the green plant is green plant

in my language there’s a running uphill

just because sliding a wet lemon pit across the North Pole

in his coat of butterflies Stephen (St.) takes gravity out of fashion again

with no one to catch them the pears drop just drop

.

slimmorgen og Tiberen er Tiberen

oversat er navnet på den grønne plante grøn plante

i mit sprog er der en løben op ad bakke

bare fordi glider en våd citronkerne tværs over Nordpolen

i sin frakke af sommerfugle ta’r Stefan (St.) tyngdekraften ud af moden igen

uden nogen til at gribe dem falder pærerne bare falder

Nostradamus’ Evening / Nostradamuses aften – linked verse

Nostradamus’ Evening
under her foot
a triad of ants
moved a city

a needle at the end of the lamentation of the sea

on the plateau
of silent geysers the plat
fell off the eau

hollow men and mountains till the canvas was full of merchants

counted time units
as small as the insect
with no name

he watched the night creep back into the roots of the oak

kneading air into eyeballs
she finally saw
the liquid shark in the sky

following The Unfollowable a cloudslug became his home

in the fleshroom
a poolah separated starlings
from their feathers

drawn with his own blood the stairs to the mercury-swans

finally off their string
amen-pearls bounced against
the dopamine floor

then we slept and kept our heads to ourselves

home at last
Nostradamus hoisted
the raspberry flag

if nothing else is in history a centipede chewing the desert

.

Nostradamuses aften

under hendes fod
flytter en triade af myrer
en by

en nål for enden af havets klagesang

på plateauet
med stille geysere falder
plat’en af eauet

hule mænd og bjerg til lærredet er fuld af købmænd

talte tidsenheder
så små som insektet
uden navn

følgende Den Ufølgelige blev en skysnegl hans

æltende luft til øjeæbler
så hun endelig
den flydende haj i himlen

han betragtede natten krybe tilbage til egetræets rødder

i kødværelset
skilte en pula stærene
fra deres fjer

tegnet med hans eget blod trappen til kviksølvsvanerne

endelig løsnet fra deres snor
stødte amenperler mod
dopamingulvet

så sov vi og holdt vore hoveder for os selv

endelig hjemme
hejste Nostradamus
hindbærflaget

hvis der ikke er andet i historien et tusindben der tygger på ørkenen

Lethe – sequence 14.01 2018

sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”

on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid

we look back
to see ourselves
looking ahead

we never knew or we’re never new who cares

in my selective memory
white grasses
stopped dreaming

we keep saying the same things the same way in Limbo

:

sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”

på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg

vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad

vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det

i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme

vi siger de samme ting på samme måde i Limbo

yotsumono 03.10 2017

failed face-job
now she only plays
drunk housewives

as parliament reconvenes
pears rot on the tree

numb –
perhaps the god
in god’s own country
is Kali

a lullaby of leaves
that’s what it is

.

kikset ansigtsjob
nu spiller hun kun
fordrukne husmødre

som folketinget samles
rådner pærer på træet

følelsesløs –
måske er guden
i guds eget land
Kali

en vuggesang af blade
dét er hvad det er