Tag: sequence

6’er 29-08-20

admin/ / haiku, sequence

now a faraway bass becomes a bridge for burning flies

West of the West knowledge is the hole in doughnut

by summer’s end grass no longer have arms of moonlight

far from the ocean La Mer and La Mer on repeat

rain enough to fill the night and a clarinet

a ship towards sunset till it’s overtaken by lard and banjos

.

nu bliver en fjern bas til en bro for brændende fluer

vesten for vesten er viden hullet i en doughnut

ved sommerens afslutning har græs ikke længere arme af måneskin

langt fra havet La Mer og La Mer på repeat

regn nok til at fylde natten og en klarinet

et skib mod solnedgangen til det overtages af fedt og banjoer

Yellowhammer / Guldspurv

admin/ / digt, haiku, monostich, one line poem, sequence

a yellowhammer lest you should mourn your ship

elevating an olive to a planetary state using chairs only

still orange red purple earlier sunset

shortening the days you thought would fit in a shoebox

in a dream your old screams reappear with faces you can’t recall

where the land ends the sea begins or a falling yellowhammer

.

en guldspurv så du ikke skal sørge over dit skip

ophøjer en oliven til status af planet kun ved hjælp af stole

stadig orange rød lilla tidligere solnedgang

afkorter dagene du troede ville ku’ være i en skotøjsæske

i en drøm kommer dine gamle skrig tilbage med ansigter du ikke kan huske

hvor landet ender begynder havet eller en faldende guldspurv

like when … / som når …

admin/ / monostich, one line poem, one-line story

like when you’re too occupied with your self (of dry leaves and cobwebs) to write poem

like when the grasses stop dreaming you up

like when the dog of compact darkness runs away with your path

like when all your closets are full of you and your mirrors too

like when you try to dig out a face from the fog

like when all you have to hold on to is the light from dead stars

like when the dust avoids you

the when your self image cannot even be used in a collage

.

som når du er for optaget af dit selv (af tørre blade og edderkoppespind) til at skrive et digt

som når græsset holder op med at drømme dig frem

som når hunden af kompakt mørke stikker af med din sti

som når dine skabe er fulde af dig og dine spejle også

som når alt du har at holde fast i er lyset fra døde stjerner

som når støvet undgår dig

som når dit selvbillede ikke engang kan bruges i en collage

likes again / som’er igen

admin/ / digt, monostich, one line poem, one-line story, poem, sequence

like not being able to remember a dream you cannot wake up from

like the scarecrow you once new when he was a rake

like living inside a bubble in a fish’s ear full of the consonants of waves

like when during a migraine you can hear the clouds scratch against the sky

like the elderly men who say that in reality there is no reality and pay their bills

like the elderly men who say reality don’t exist to any fly that’ll listen

like when your artistic source dries up and you begin to knit pets from barbed wire

like the needle in your eye becomes a gate for camels

.

som ikke at kunne huske en drøm du ikke kan vågne fra

som fugleskræmselet du kendte da han var en rive

som at leve inde i boble i en fisks øre fuld af bølgernes konsonanter

som under et migræneanfald du kan høre skyerne skrabe mod himlen

som de ældre mænd der siger virkeligheden ikke eksisterer i virkeligheden og betaler deres regninger

som de ældre mænd der siger at virkeligheden ikke eksisterer til enhver flue der vil lytte

som når din kunstneriske kilde tørrer ud og du begynder at strikke kæledyr af pigtråd

som nålen i dit øje der bliver en port til kameler

6 one-line stories / 6 en-linje-historier

admin/ / ku, monostich, one line poem, one-line story, poetry, sequence

cut 7 gulls from the clouds and built a bridge of the Polar wind

took every vowel out of psalm 130 and creaked my way through the remains of the day

whistled for my shadow it came in the shape of water

stood on a chair to see the sun and grasses and trees return to my head

slept with rose water on my eyes to curve its scent

at vespers I read aloud from The Book of Stars for a dying vine

.

skar 7 måger ud af skyerne og byggede en bro af polarvinden

tog alle vokaler ud af salme 130 og knirkede mig vej gennem resten af dagen

fløjtede efter min skygge den kom i vandets form

stop på en stol for at se solen og græsser og træer vende hjem til mit hoved

sov med rosenvand på på øjnene for at bøje dets duft

ved aftenbønnen læste jeg højt af Bogen of Stjerner for en døende klatrevin

.

6 stories / 6 historier

admin/ / digt, haiku, ku, monostich, one line poem, one-line story, poetry, sequence

despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying

forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows

shaped like that darkness would have a dog’s name

with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces

then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant

in treatment Zeus airs his lust for swans

.

på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på

fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger

i den form ville mørket have en hunds navn

med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter

og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant

i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner

seq 06.10 2018

admin/ / haiku, ku, linked verse, monostich, one line poem, sequence

full of invisible frogs you’re still deaf

dawn has a thing with the crow hatching a house

come Christmas and we’ll put up trees to lift up the dark

later this day a yellow one where the green was

close to the dream a puddle outside itself

not really ghosts but teenagers refusing to use of their prefrontal cortex

.

fuld af usynlige frøer er du stadig døv

daggryet har et eller andet med kragen der udruger et hus

ved juletid sætter vi træer op for at løfte på det mørke

senere denne dag et gult et hvor det grønne var

tæt på drømmen en pyt udenfor sig selv

egentlig ikke spøgelser men teenagere der afslår at bruge deres præfontale cortex

 

seq 28.09 2018 (2)

admin/ / haiku, micropoetry, monostich, one line poem, sequence

under cover of darkness my shadow takes its socks off

as you know: time and clothes the other side of loss

a guitar solo really what the Higgs Boson is

gradually more empty The Yellow Submarine rusts

through my father through me retsina flavoured neutrinos

full of her own visitors mother grows a door in her brow

.

under dække af mørket tager min skygge sine sokker af

som du ved: tid og tøj den anden side af tab

en guitarsole virkelig hvad Higgs Boson er

gradvist mere tom synker Den Gule Ubåd

gennem min far gennem mig neutrinoer med retsina-smag

fuld af sine egne besøgende lave mor en dør i sin pande