your shadow of birds – 22 haiku sequences and their aftersounds
din skygge af fugle – 22 haiku-sekvenser og deres efterlyde
new book / ny bog
//Tag: sequence
//6 one-line stories / 6 en-linje-historier
//cut 7 gulls from the clouds and built a bridge of the Polar wind
took every vowel out of psalm 130 and creaked my way through the remains of the day
whistled for my shadow it came in the shape of water
stood on a chair to see the sun and grasses and trees return to my head
slept with rose water on my eyes to curve its scent
at vespers I read aloud from The Book of Stars for a dying vine
.
skar 7 måger ud af skyerne og byggede en bro af polarvinden
tog alle vokaler ud af salme 130 og knirkede mig vej gennem resten af dagen
fløjtede efter min skygge den kom i vandets form
stop på en stol for at se solen og græsser og træer vende hjem til mit hoved
sov med rosenvand på på øjnene for at bøje dets duft
ved aftenbønnen læste jeg højt af Bogen of Stjerner for en døende klatrevin
.
6 stories / 6 historier
//despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying
forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows
shaped like that darkness would have a dog’s name
with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces
then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant
in treatment Zeus airs his lust for swans
.
på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på
fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger
i den form ville mørket have en hunds navn
med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter
og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant
i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner
seq 06.10 2018
//full of invisible frogs you’re still deaf
dawn has a thing with the crow hatching a house
come Christmas and we’ll put up trees to lift up the dark
later this day a yellow one where the green was
close to the dream a puddle outside itself
not really ghosts but teenagers refusing to use of their prefrontal cortex
.
fuld af usynlige frøer er du stadig døv
daggryet har et eller andet med kragen der udruger et hus
ved juletid sætter vi træer op for at løfte på det mørke
senere denne dag et gult et hvor det grønne var
tæt på drømmen en pyt udenfor sig selv
egentlig ikke spøgelser men teenagere der afslår at bruge deres præfontale cortex
seq 28.09 2018 (2)
//under cover of darkness my shadow takes its socks off
as you know: time and clothes the other side of loss
a guitar solo really what the Higgs Boson is
gradually more empty The Yellow Submarine rusts
through my father through me retsina flavoured neutrinos
full of her own visitors mother grows a door in her brow
.
under dække af mørket tager min skygge sine sokker af
som du ved: tid og tøj den anden side af tab
en guitarsole virkelig hvad Higgs Boson er
gradvist mere tom synker Den Gule Ubåd
gennem min far gennem mig neutrinoer med retsina-smag
fuld af sine egne besøgende lave mor en dør i sin pande
seq 28.09 2018
//atm. the soundscape made up of 1 wind to 10 trees
with The Watchtower starting a fire to un-age rocks
blinded the road reaches the house nonetheless
so near and so far the word with nails in it
from saint to koi with the writing hand
ink black as ink resting in the shape of an A
.
pt. lydlandskabet udgjort af 1 vind til 10 træer
med Vagttårnet antænder en ild for at u-ælde sten
blindet når vejen ikke desto mindre huset
så tæt på og så langt væk ordet med søm i sig
fra helgen til karpe med den skrivende hånd
blæk sort som blæk hvilende i et A’s form
seq 21.09 2018
//an explanation of what I do when I don’t [autumn kigo]
on a fictional beach a skyladder of flies
at the end of the story a hole and a wind
turning his face into a raven Two Feet escapes to Paris
the canal diggers make room for gondolas in your veins
psalm 51 on repeat following the pattern in the wallpaper
your inner cell solidifies your cells till they’re gold
after the mosquito I swat the cursor | ⁞ . : .
.
en forklaring på hvad jeg gør når jeg ikke gør det [efterårskigo]
på en imaginær strand en himmelstige af fluer
i slutningen af historien et hul og en vind
forvandlende sit ansigt til en ravn undslipper Tofod til Paris
kanalgraverne gør plads til gondoler i dine årer
salme 51 gentaget følgende mønstret i tapetet
din indre celle gør dine celler faste til de er af guld
efter myggen smækker jeg cursoren | ⁞ . : .
seq 16.09 2018
//mucus morning and the Tiber is the Tiber
translated the name of the green plant is green plant
in my language there’s a running uphill
just because sliding a wet lemon pit across the North Pole
in his coat of butterflies Stephen (St.) takes gravity out of fashion again
with no one to catch them the pears drop just drop
.
slimmorgen og Tiberen er Tiberen
oversat er navnet på den grønne plante grøn plante
i mit sprog er der en løben op ad bakke
bare fordi glider en våd citronkerne tværs over Nordpolen
i sin frakke af sommerfugle ta’r Stefan (St.) tyngdekraften ud af moden igen
uden nogen til at gribe dem falder pærerne bare falder
Nostradamus’ Evening / Nostradamuses aften – linked verse
//Nostradamus’ Evening
under her foot
a triad of ants
moved a city
under her foot
a triad of ants
moved a city
a needle at the end of the lamentation of the sea
on the plateau
of silent geysers the plat
fell off the eau
hollow men and mountains till the canvas was full of merchants
counted time units
as small as the insect
with no name
he watched the night creep back into the roots of the oak
kneading air into eyeballs
she finally saw
the liquid shark in the sky
following The Unfollowable a cloudslug became his home
in the fleshroom
a poolah separated starlings
from their feathers
drawn with his own blood the stairs to the mercury-swans
finally off their string
amen-pearls bounced against
the dopamine floor
then we slept and kept our heads to ourselves
home at last
Nostradamus hoisted
the raspberry flag
if nothing else is in history a centipede chewing the desert
.
Nostradamuses aften
under hendes fod
flytter en triade af myrer
en by
en nål for enden af havets klagesang
på plateauet
med stille geysere falder
plat’en af eauet
hule mænd og bjerg til lærredet er fuld af købmænd
talte tidsenheder
så små som insektet
uden navn
følgende Den Ufølgelige blev en skysnegl hans
æltende luft til øjeæbler
så hun endelig
den flydende haj i himlen
han betragtede natten krybe tilbage til egetræets rødder
i kødværelset
skilte en pula stærene
fra deres fjer
tegnet med hans eget blod trappen til kviksølvsvanerne
endelig løsnet fra deres snor
stødte amenperler mod
dopamingulvet
så sov vi og holdt vore hoveder for os selv
endelig hjemme
hejste Nostradamus
hindbærflaget
hvis der ikke er andet i historien et tusindben der tygger på ørkenen
Lethe – sequence 14.01 2018
//sailing our dead-leaf boat
down Lethe you ask
“What boat? What river?”
on old photos we see the sky once wasn’t a coffin lid
we look back
to see ourselves
looking ahead
we never knew or we’re never new who cares
in my selective memory
white grasses
stopped dreaming
we keep saying the same things the same way in Limbo
:
sejlende vores båd af døde blade
ned ad Lethe spø’r du
”Hvilken båd? Hvilken flod?”
på gamle fotos ser vi himlen engang ikke var et kistelåg
vi ser os tilbage
og ser os selv
spejde fremad
vi vidste aldrig eller vi viste os aldrig og hvem kerer sig om det
i min selektive erindring
holdt hvide græsser
op med at drømme
vi siger de samme ting på samme måde i Limbo
