words and art by Johannes S. H. Bjerg
//for the map
of the wind
a dry
biscuit
for the veins
of the wind
100 threads
of red wool
for the eyes
of the wind
a tin
of sardines
opened
for the name
of the wind
a hushed
cry
as I
sweep
darkness
back into
the corners
of my
Danish
room
.
til kortet
over vinden
en tør
kiks
til vindens
årer
100 tråde
af rød uld
til vindens
øjne
en dåse
sardiner
åbnet
til vindens
navn
et dæmpet
skrig
mens jeg
fejer mørket
tilbage til
hjørnerne
af min
danske
stue
file date 28.01 2022
//A new book: “August – a poem in 6 parts” published by Joseph S. Salvatore at his Half Moon Press
//////like life was a party where everyone got drunk too fast
like the allegory that scratched your corneas during an untimely moth storm
like looking out on the ocean is a second head spinning on a stick
like F. was a pianist growing Hasidic dreadlocks to get a sharper F#
like the creaking doors in your house when you’re out
like the tiny shark in your shadow is an entrance to a bigger volcano
like the Evening Land’s Evening Land that cannot hide from itself
like when the years of pilgrimage ended up in turning a chickpea this way and that way
.
som var livet en fest hvor alle blev fulde for hurtigt
som allegorien der ridsede dine iriser under en utidig natsværmerstorm
som det at kigge ud over havet er et hoved nummer to der roterer på en kæp
som var F. en pianist der fik hasidiske dreadlocks for at få et skarpere F#
som de knirkende døre i dit hus når du er ude
som den lille haj i din skygge er en indgang til en større vulkan
som Aftenlandets Aftenland der ikke kan gemme sig for sig selv
som da pilgrimsårene endte i at vende en kikært den ene vej og den anden
//like the vague figure with a presence of a hovering rock of light
like your absentminded walking in crosses and horses
like when you refrain from commenting on the fly on the hero’s bald head
like something-something swaying and cutting something-something: sulk!
like the dizziness when another’s horizon goes through you
like a glass holding its own perpetual vortex
like the wing you lost in a dream about cardboard humans
.
som hånden der ryster dine øjne for regn
som den vage figur med et nærvær som en svævende klippe af lys
som din distræte gåen rundt i kors og heste
som når du afholder fra at kommentere fluen på heltens skaldede hoved
som noget-noget der svajer og skærer noget-noget: surmul!
som svimmelheden når en andens horisont går gennem dig
som et glas der indeholder sin egen vedvarende malstrøm
som vingen du tabte i en drøm om papmennesker
////cut 7 gulls from the clouds and built a bridge of the Polar wind
took every vowel out of psalm 130 and creaked my way through the remains of the day
whistled for my shadow it came in the shape of water
stood on a chair to see the sun and grasses and trees return to my head
slept with rose water on my eyes to curve its scent
at vespers I read aloud from The Book of Stars for a dying vine
.
skar 7 måger ud af skyerne og byggede en bro af polarvinden
tog alle vokaler ud af salme 130 og knirkede mig vej gennem resten af dagen
fløjtede efter min skygge den kom i vandets form
stop på en stol for at se solen og græsser og træer vende hjem til mit hoved
sov med rosenvand på på øjnene for at bøje dets duft
ved aftenbønnen læste jeg højt af Bogen of Stjerner for en døende klatrevin
.
//despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying
forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows
shaped like that darkness would have a dog’s name
with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces
then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant
in treatment Zeus airs his lust for swans
.
på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på
fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger
i den form ville mørket have en hunds navn
med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter
og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant
i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner
//you could not fit into your shadow full of birds
the short breath of a worm entering your heart
you’re among pollen blown by a trumpet
it doesn’t show on a scan you live in a book
the hat as a life form just before dinner
lift and put down one stone after another till the beach’s skin is aired
.
du ku’ ikke passe ind i din skygge fuld af fugle
det korte åndedrag af en orm der går ind i dit hjerte
du er mellem pollen blæst af en trompet
det kan ikke ses på en scanning du lever i en bog
hatten som en livsform lige før middag
løft og læg ned en sten efter en anden til strandens hud er luftet
