Tag: poem

one points to the clock in the tree going slower than a waterfall
another to a cloud shaped cell

one points to an egret descending the stairs of oblivion
another to the keyhole in the dog

one points to an apple reciting the Apocalypse
another to an ant with a pen

one points to a hole full of hills and mute swans
another to his feet that sing

one points to a face furnished with a glass table and fancy magazines
another to a barbed wire bath

one points to a painting of what’s outside the window already
another to the wisdom of peas

one points to the bridge of sunsets and the soft soft shoes of Surya’s horses
another at an angel’s finger stretching from Venice to Højby

one points to an egg yoke saying it’s there the Hun built a statue of boredom
another to a rusty nail saying it saves

one points to a chair saying it’s the chariest chair anyone ever made
another to that part of the sky that’s resting in a puddle

:

en peger på uret i træet der går langsommere end et vandfald
en anden på en skyformet celle

en peger på en hejre der går ned ad glemsomhedens trappe
en anden på nøglehullet i hunden

en peger på et æble der reciterer Johannes Åbenbaring
en anden på en myre med en pen

en peger på et hul fuldt af bakker og stumme svaner
en anden på sine fødder og synger

en peger på et ansigt møbleret med et glasbord og smarte magasiner
en anden på et pigtrådsbad

en peger på et maleri af det er allerede er udenfor vinduet
en anden på ærters visdom

en peger på en bro af solnedgange og Suryas hestes bløde bløde sko
en anden på en engels finger der strækker sig fra Venedig til Højby

en peger på en æggeblomme og det er der hunnerne byggede en statue af kedsomheden
en anden på et rustent søm og siger det frelser

en peger på en stol og siger det er den stoleste stol nogen nogensinde har lavet
en anden på den del af himlen der hviler i en vandpyt