notes / noter 05.12 2017

from an apple to a supernova a thread of dogs’ barks

fra et æble til en supernova en tråd af hundegøen

:

beneath the world beyond a bone is missing all your steps stick to the sole of your shoes

under den hinsides verden mangler en knogle alle dine skridt klæber til dine såler

:

you have a voice it’s copper and finger nails attracting time-moths

du har en stemme den er kobber og negle der tilstrækker tidsmøl

:

not a sensible word from the pine but you turn over The Hanged Man and whistle what you can of So What

ikke et fornuftigt ord fra fyrretræet men du vender Den hængte mand og fløjter hvad du kan af So What

:

there’s a ship built of dust and a legend where frogs are reincarnated as frogs and you yawn

der er et skib bygget af støv og en myte hvor frøer genfødes som frøer og du gaber

:

the water in the glass isn’t half in or out the world it just doesn’t care but you drink it

vandet i glasset er ikke halvt inde eller ude af verden det er bare ligeglad men du drikker det

:

for a moment you think about what a gull looks like to a mandolin and then you can’t get Vivaldi out of your head

et øjeblik tænker du på hvordan en måge ser ud for en mandolin og dernæst kan du ikke få Vivaldi ud af hovedet

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

ku 03.11 2017

on the telly a car falls into a lake and Vivaldi stops

på tv falder en bil i vandet og Vivaldi stopper

:

mute he faces a razor then a tie then a Scottish moor

stum står han ansigt til ansigt med en barberkniv så et slips så en skotsk hede

:

on the phone dad says the moon is full or there about just like here

i telefonen siger far at månen er fuld eller næsten ligesom her

:

staring at the moon I stare at the moon

stirrende på månen stirrer jeg på månen

:

I couldn’t say it’s really dark at least not by the sound of the city

jeg skal ikke ku’ sige at det er rigtig mørk ikke ud fra byens lyd

:

if it was that fantastic there’d be a word for it

hvis det var så fantastisk ville der være et ord for det

:

what I would have said came out as The Red Sea

hvad jeg ville ha’ sagt kom ud som Det Rød Hav

:

quantum field-ish you’re a box of crayons

kvantefeltsagtigt er du en æske farveblyanter

:

fauxmotions

fauxlelser

:

for inspiration I say and line up the pills after size

til inspiration siger jeg og lægger piller på rad og række efter størrelse

:

while I live with them my bones should be flutes

mens jeg lever med dem skal mine knogler være fløjter

:

my voice at it becomes an ocean too large to bear

min stemme når den bliver et hav for stort til at bære

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Ingolf

Ingolf

now
there
’s
a storm
coming

now
the storm
has
a name
in
our minds

but
we
cannot
find
the glue
to make
the name
stick to
the storm

the name
will
fasten
the storm
to time

we hope

the name
is
a needle

:

Ingolf

nu
er der
en storm
på vej

nu har
stormen
et navn
i
vore hoveder

men
vi
kan ikke
finde
limen
der skal
fæstne
navnet
til stormen

navnet
vil fæstne
stormen
til
tiden

håber vi

navnet
er
en nål

Olaus Magnus Historia om de nordiska folken. Bok 1 – Kapitel 12 – Om olika verkningar af åskslag, blixtar, kornblixtar o. d. Utgivningsår 1555.
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

poem / digt 24.10 2017

in cities of glass
birds fester in our heads

no one worships the softneedled cactus
as it births an eye

the bell of the dopaminetrap rings out of tune
as we loose our shadows
in cold paleblue light

you’re an eel for once
but I’m not even a coworker
on your skin
where you lie
where you live
where you lie

and with a stroke of a pen
every train becomes a cocoon

.

i byer af glas
rådner fugle i vore hoveder

ingen tilbeder den blødnålede kaktus
da den føder et øje

klokken på dopaminfælden ringer falskt
mens vi mister vore skygger
i blegt lyseblåt lys

for en gangs skyld er du en ål
men jeg er ikke engang medarbejder
på din hud
hvor du ligger
hvor du lever
hvor du lyver

og med et pennestrøg
bliver ethvert tog til en kokon

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone