Gnosienne no. 1 – rengay and haibun

for each sundown
in each cell a piano playing
Gnosienne no. 1

you’ll get a C minus
if the furniture doesn’t move!

the wig she left
if watered will grow
on you

after the waltz you wake up
as a fleur-de-lis in stucco

attempting to befriend neon-lights
the mountain man
grows a woodpecker tongue

then your third eye gets transplanted
to a nameless gynoid

metal fatigue
to fall in love with a fridge
and fail

after a week you strangle
the god of the Northern wind

that distance in his voice while looking down into the street (counting the cobblestones around her body as per instinct): Oh, she couldn’t fly

cloud food, milk food, white bread
a pure mind sees
only the mechanics

*

for hver solnedgang
i hver celle spiller et klaer
Gnosienne nr. 1

Du får et 3-tal
hvis møblerne ikke bevæger sig

parykken hun efterlod
vil du holde mere af
hvis du vander den

efter valsen vågner du
som en fransk lilje i stuk

han forsøger at blive venner med neonlysene
manden fra bjergene

så bliver dit tredje øje transplanteret
til en navnløs gynoide

metaltræthed
at blive ulykkeligt forelsket
i et køleskab

efter en uge kvæler du
nordenvindens gud

det dér fjerne i hans stemme mens han kigger ned på gaden (og tæller brostenene omkring hendes krop som per instinkt): Åh, hun kunne ikke flyve

skymad, mælkemad, hvidt brød
et rent sind ser
kun mekanikken

Gnosienne no.1: famous piano music by Eric Satie, who also wrote “music for furniture”.
File date: 21.12. 2017

(solo) rengay 26.12 2017

space ego sans chairs
his coughing attracts
ballet-beetles

it’ll float, it’ll float
the water-boat

there’s a hole in the sock
that’s how
haiku gets out

electricks
how the eel got elected
and sold the aurora

if it matters so much to you
we’ll start the next universe in a sugar cube

used box day
you put emptiness
on top of emptiness

..

rum-ego sans stole
hans hosten tiltrækker
balletbiller

den flyder, den flyder
vandbåden

der er et hul i sokken
det’ sådan
haiku kommer ud

elektricks
sådan blev ålen valgt
og solgte morgenrøden

hvis det betyder så meget for dig
begynder vi det næste univers i en sukkerknald

brugtkassedag
du stabler tomhed
oven på tomhed

gembun 16.12 2017

in heartache city shadows taste like rain

poker face
I pretend a death god’s
strawberry jam is good

.

i de knuste hjerters by smager skygger som regn

poker face
jeg lader som om en dødsguds
jordbærmarmelade er god

:

Nuages for 2 fingers, cigarette and mustache

street cabaret
a passing shower
mimics an ostrich

.

Nuages for to fingre, cigaret og moustache

gadecabaret
en forbigående byge
efterligner en struds

:

solstice, it’s not really the middle of anything

woosh woosh
barking like an ocean
a puddle ascends to Heaven

.

solhverv, det er ikke rigtig midten af noget som helst

wuush wuush
gøende som et hav
opstiger en vandpyt til Himlen

:

in the absence of light your mood materialises as a lead millipede

face to face with a wall
she smokes
a nail

.

i fraværet af lys materialiseres dit humør som et tusindben af bly

ansigt til ansigt med en væg
ryger hun
et søm

:

, and as usual there’s a crow on the house opposite

death in the birth
the winter sky is a desert
without lizards

.

, og som sædvanlig er der en krage på huset overfor

døden i fødslen
vinterhimlen er en ørken
uden øgler

:

even before awakening lati- and longitudes pass straight through you

winter soltice
my spirit animal
is a horse of mud

.

selv før du vågner går længde- og breddegrader direkte gennem dig

vintersolhverv
mit åndedyr
er en mudderhest

08.12 2012

skin cell hourglass 50 million time-steps in the winter wind

hudcelletimeglas 50 millioner tidsintervaller i vintervinden

*

on top a paper-ladder pissing down I wish I could wish for something

på toppen af en papirstige jeg ville ønske jeg kunne ønske noget

*

built from water n stuff my morning feet

lavet af vand og noget mine morgenfødder

*

part icles stabilityeveryothersec ond

part ikler stabilitethvertandetsek und

*

my palm upwards no longer a rose intact

min håndflade opad ikke længere en hel rose

notes / noter 05.12 2017

from an apple to a supernova a thread of dogs’ barks

fra et æble til en supernova en tråd af hundegøen

:

beneath the world beyond a bone is missing all your steps stick to the sole of your shoes

under den hinsides verden mangler en knogle alle dine skridt klæber til dine såler

:

you have a voice it’s copper and finger nails attracting time-moths

du har en stemme den er kobber og negle der tilstrækker tidsmøl

:

not a sensible word from the pine but you turn over The Hanged Man and whistle what you can of So What

ikke et fornuftigt ord fra fyrretræet men du vender Den hængte mand og fløjter hvad du kan af So What

:

there’s a ship built of dust and a legend where frogs are reincarnated as frogs and you yawn

der er et skib bygget af støv og en myte hvor frøer genfødes som frøer og du gaber

:

the water in the glass isn’t half in or out the world it just doesn’t care but you drink it

vandet i glasset er ikke halvt inde eller ude af verden det er bare ligeglad men du drikker det

:

for a moment you think about what a gull looks like to a mandolin and then you can’t get Vivaldi out of your head

et øjeblik tænker du på hvordan en måge ser ud for en mandolin og dernæst kan du ikke få Vivaldi ud af hovedet

Just to talk / Bare for at tale – haibun

Just to talk about something, well, really just to talk, I talk about my childhood as a little screw in a big ship and how I grew to become the big pot in which lobsters were boiled for the passengers on 1st class before I retired to this bench in the park. The dog (which I kneaded from darkness – there’s plenty of that around here) looks at me with eyes that suggest I’d call myself his father. »Ha, you don’t fool me, boy. I could never be your father. I’m a human being and you’re a dog«, I say and it seems to understand. It dissolves into the surrounding darkness whence it came and joins the continued invasion of furniture and minds.

under
December’s
moon

December’s
moon

in
a puddle

.

Bare for at tale om noget, eller rettere bare for at tale, taler jeg om min barndom som en lille skrue på et stort skib, og hvordan jeg voksede op til at blive den store gryde, hvori hummerne til passagererne på 1ste klasse kogtes, før jeg pensioneredes til denne bænk i parken. Hunden (som jeg æltede af mørke – der er masser af dét heromkring) ser på mig med øjne, der gerne vil ha’, at jeg kalder mig selv hans far. »Ha, mig narrer du ikke, min dreng. Jeg er et menneske, og du er en hund«, siger jeg og den ser ud som om den forstår. Den opløses i det omkringliggende mørke hvorfra den kom og tilslutter sig den forsatte invasion af møbler og sind.

under
decembers
måne

decembers
måne

i
en vandpyt

Corleone’s Cleaning Company / Corleones Rengøringsskelskab – haibun play

Corleone’s Cleaning Company
(or: some things just have to be said three times)

Piet: Bakelite, satellite, Marmite. Bakelite, satellite, Marmite. Bakelite, satellite, Marmite …
Flemming: Why are you saying Bakelite, satellite, Marmite?
Piet: I don’t know. Perhaps my mouth just felt like it. It’s restless.
Flemming: Your mouth is restless? Thought it might be tired after all the chew-up.
Piet: Naw, it’s still not satisfied. Restless, restless, restlesssss.
Flemming: Stop it. You sound like Gollum.
Piet: It’s not me, it’s my mouth.
Flemming: What’s the difference?
Piet: Just listen to the words “my mouth”. Says it all. I have a mouth, but I am not my mouth.
Flemming: Ah, that Buddhist clap-trap. Think it will make you less guilty?
Piet: It doesn’t take away its urges, though. Bite, bite, bite!
Flemming: What could it possibly want more? You chew up half the sofa, the little table, grandmother’s old lamp and the Kelim in the dining room.
Piet: Who’s Kelim?
Flemming: Not a person, a rug, a carpet.
Piet: Ah, that. Didn’t taste good. How long since it’s been vacuumed?
Flemming: Since you chewed up the maid.
Piet: We had a maid?
Flemming: Yes.
Piet: What did she taste like?
Flemming: How would I know? It’s you who ate her.
Piet: I didn’t eat her. My mouth did. And anyway, it just chewed her up and spit her out. Didn’t eat her. Didn’t eat her. Didn’t eat her.
Flemming: Yea, I know. I was the one who had to fix that.
Piet: (Sarcastic): Ah, that was hard, was it? You had to actually phone the cleaners. So hard on the fingers, so hard to deal with ordinary people. Poor you.
Flemming: They were no ordinary people. They were employees of the Corleone’s Cleaning Company. Very top notch. The best of the best.
Piet: They tasted like any other cleaner to me. Especially the old one.
Flemming: Ah yes, now you mention it. We have to move. We can’t stay here.
Piet: Why not?
Flemming: You know that the two young cleaners got away, don’t you?
Piet: Yes, so what?
Flemming: They told Old Don C. the whole thing and now they’re coming to get us.
Piet: What could they possibly do?
Flemming: Helloooo!!! Earth calling Piet! Corleone. Cor-le-one! (Starts whistling and humming and da-da-da-ing the tune from Godfather (I, II and III)).
Piet: Ah, him. Them. So they’ll come around with cotton balls in their cheeks. So what?
Flemming: (Hitting his forehead repeatedly with his own fist). You just don’t get it, do you? We’re fish food, if we stay here.
Piet: Yes! That’s it! It’s fish it’s after!
Flemming: What?
Piet: I wanna bite into some fish. Or rather, my mouth wants to. (In a low voice:) I have a mouth, I am not my mouth. I have a mouth, I am not my mouth. I have a mouth, I am not my mouth.

death by polka
now, that should wipe the smile
off Poirot’s face

Corleones Rengøringsselskab
(eller: nogle ting skal siges tre gange)

Piet: Bakelit, satellit, habit. Bakelit, satellit, habit. Bakelit, satellit, habit …
Flemming: Hvorfor siger du bakelit, satellit, habit?
Piet: Aner det ikke. Måske fordi min mund bare har lyst til det. Den er rastløs.
Flemming: Er din mund rastløs? Jeg troede, den ville være træt efter al den tyggen i stykker.
Piet: Næeh, den er stadig ikke tilfreds. Rastløs, rastløs, rastløsssssss.
Flemming: Stop det. Du lyder som Gollum.
Piet: Det’ ikke mig, det’ min mund.
Flemming: Hvad er forskellen?
Piet: Bare lyt til ordene “min mund”. De siger det hele. Jeg har en mund, jeg er ikke min mund.
Flemming: Aj, det buddhistiske sludder. Tror du, det vil gøre dig mindre skyldig?
Piet: Det fjerner i hvert fald ikke dens trang. Bide, bide, bide!
Flemming: Hvad mere ku’ den ønske sig? Du har bidt halvdelen af sofaen i stykker, sofabordet, mormors gamle lampe og den nye Kelim i spisestuen.
Piet: Hvem er Kelim?
Flemming: Ikke en person, et tæppe, et gulvtæppe.
Piet: Ah, dét. Smagte ikke godt. Hvor længe siden er det, det blev støvsuget?
Flemming: Ikke siden du bed stuepigen i stykker.
Piet: Har vi haft en stuepige?
Flemming: Ja.
Piet: Hvordan smagte hun?
Flemming: Hvordan sku’ jeg ku’ vide det? Det var dig, der spiste hende.
Piet: Jeg spiste hende ikke. Min mund gjorde, og den bed hende kun i stykker og spyttede hende ud igen. Spiste hende ikke. Spiste hende ikke. Spiste hende ikke.
Flemming: Jo tak det véd jeg. Det var mig, der sku’ ordne det bagefter.
Piet: (Sarkastisk): Åh, det var vel nok hårdt, hva’? Du skulle selv ringe efter rengøringshjælpen. Så hårdt for fingrene, så besværligt at skulle forholde sig til almindelige mennesker. Stakkels dig.
Flemming: Det var sgu’ ikke almindelige mennesker. De var fra Corleones Rengøringsselskab. Topklasse. De bedste af de bedste.
Piet: De smagte som almindelige rengøringsfolk, synes jeg. Specielt den gamle.
Flemming: Åh, nu du si’r det. Vi bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke blive boende her.
Piet: Hvorfor ikke?
Flemming: Du véd, at de to unge rengøringsfolk slap væk, ikke?
Piet: Jo, og hvad så?
Flemming: De fortalte Gamle Don C. det hele, og nu kommer de efter os.
Piet: Hvad skulle de kunne gøre os?
Flemming: Hallooo! Jorden kalder Piet! Corleone, Cor-le-one! (Begynder at fløjte, nynne, da-da-da’e melodien fra Godfather (I, II og III)).
Piet: Nåeh, ham. Dem. Så de vil bare komme her med vatkugler i kinderne. Og hvad så?
Flemming: (Slår sig gentagne gange på panden med sin knyttede hånd) Du fatter det bare ikke, hva’? Vi bli’r til fiskeføde, hvis vi bliver her.
Piet: Yes! Der var det! Det er fisk, den er ude efter!
Flemming: Hva’?
Piet: Jeg vil bide i nogle fisk. Eller rettere, min mund vil. (I lav stemmeleje): Jeg har en mund, jeg er ikke min mund. Jeg har en mund, jeg er ikke min mund. Jeg har en mund, jeg er ikke min mund.

død ved polka
så, dét vil tørre smilet
af Poirots fjæs

more ku from 23.11 2017

 

a mess
like in distant dogs
‘n trains

et rod
som i fjerne hunde
og toge

:

most of the time a muddy lake

det meste af tiden en mudret sø

:

the rest of the universe: a red bucket

resten af universet: en rød spand

:

like that an oak tree’s part of history

sådan bli’r et egetræ del af historien

:

it’s just how they talk about death reeds

det’ bare sådan de taler om døden siv

:

her black ships out of the plaque out of the wall

hendes sorte skibe ud af plakken ud af væggen

:

and the joints in your fingers are real

og leddene i dine fingre er virkelige

:

like the au in autumn as we sink

som å’et i efterår mens vi synker

:

everybody has something in the sound of trees

alle har noget i lyden af træer

:

seasonal change to consonants that’s in your marrow

årstidsbestemt skift til konsonanter det’ i din marv

:

A-minor
next
there’s a house

A-mol
og så
er der et hus

:

so much of this language about being left

så meget af dette sprog om at blive forladt

:

old hymn still full of lice and nutmeg

gamle salmer stadig fulde af lus og muskatnød

:

steamy mirror
no room for a desert
in yr face

dugget spejl
ikke plads til en ørken
i dit ansigt

:

perhaps she came from the original cold as a red toy piano

måske kom hun fra den oprindelige kulde som et rødt legetøjsklaver

:

after all you can look thoughtful on photos

du kan altid se tænksom ud på fotos

:

perhaps blame society for November

måske gi’ samfundet skylden for november

:

real leather
on the moon
in your story

 

ægte læder
på månen
i din historie