Sofa Talk / Sofasnak – haibun

Sofa Talk

“We should go out”, I said to my sofa, “out and about and pretend to be alive, do something that modern people do or at least get some fresh air”.
“You’re right”, my sofa replied and yawned so deep I fell into its mouth and got stuck in its belly.
“Ooops! Sorry mate”.
“Now I can’t move! I’m stuck!”
“And I’m too full. “Don’t go into the world on full stomach”, as the pamphlet said. Or was that “into the water”?
“That rule is no longer valid”.
“It isn’t? I can’t however get out of the door while you’re in there. We have to way till you have passed through my guts”.
“You have guts?”.
“See for yourself and be amazed”.
“I can’t. It’s pitch black in here”.
“You lost a lighter a week ago. It’s in there somewhere. Just feel around for it”.
“O.k.”.

30 meters from the church
I notice
it’s sleeping

“We should do this more often”.
“Not go out?”
“Yup”.

:

Sofasnak

»Vi sku’ ta’ og gå ud en tur«, sagde jeg til min sofa, »ud og foretage os noget, lade som om, vi er i live og foretage os noget som moderne mennesker gør eller i det mindste få noget frisk luft«.
»Du har ret«, svarede min sofa og gabte så dybt, at jeg faldt ned i dens mund og sad fast i dens mave.
»Ups! Undskyld, kammerat«.
»Nu kan jeg ikke bevæge mig! Jeg sidder fast!«
»Og jeg er alt for fuld og mæt. »Gå ikke ud i verden på en fuld mave«, som der stod i folderen. Eller var det »ikke ud i vandet«?«
»Den regel gælder ikke mere«.
»Gør den ikke? Jeg kan ikke desto mindre ikke komme ud af døren, mens du er derinde. Vi må vente, til du har passeret gennem mine tarme«.
»Har du tarme?«.
»Se selv efter og bliv forundret«.
»Det kan jeg ikke. Der er kulsort herinde«.
»Du tabte en lighter for en uges tid siden. Den er derinde et eller andet sted. Bare føl dig for«.
»O.k.«.

30 meter fra kirken
bemærker jeg
den sover

»Vi sku’ gøre det her noget oftere«.
»Ikke gå ud?«.
»Jepper«.

file date: 25.07 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Doyle – haibun

Doyle

It’s the hands and the rain in the hands. The rain has many voices, they’re hushed by the hands. The hands are silent but warm the voices of the rain speaking in tongues or just telling every story at once before it turns to reflective puddles and gutter streams. Gutter streams speak too, but differently. Puddles are silent. They stare back at you. The hands can speak too. Mostly you just don’t know what they will do.

 

always
below
the bulb

flies

 

Books can be silent. Book are not rain and you just don’t know what they will do.

 

zig-zagging
till death
flies

 

Gutters simply are. Needed and disgusted. “He will end up in the gutter”. Doyle died in the gutter they say but no witnesses are left to verify it. (You could make a business of that, travelling with a “I Watched Doyle Die in the Gutter” show. That would finish off your cash problem). 90% of the time you’ll know exactly what a gutter will do. The last 10% is for the unexpected.

 

probably
as countless
as the stars

flies

:

Doyle

Det er hænderne og regnen i hænderne. Regnen har mange stemmer, de dæmpes af hænderne. Hænderne er stille men varmer regnens stemmer, regnen der taler i tunger eller som blot fortæller alle historier på én gang før den bliver til reflekterende pytter eller rendestensstrømme. Rendestensstrømme taler også, men på en anden måde. De kigger tilbage på dig. Hænderne kan også tale. For det meste véd man ikke, hvad de vil gøre.

 

altid
under
pæren

fluer

 

Bøger kan være stille. Bøger er ikke regn og du véd simpelthen ikke, hvad de kan finde på.

 

zig-zagger
til døden
fluer

 

Rendestene er, simpelthen. Nødvendige og foragtede. »Han ender op i rendestenen«. Doyle døde i rendestenen, men der er ingen vidner tilbage til at bekræfte det. (Man ku’ en forretning ud af det, rejse med det »Jeg så Doyle dø i rendestenen« show. Det ku’ gøre en ende på dit pengeproblem). 90% af tiden véd man præcis, hvad rendestenen gør. De sidste 10% er til det uventede.

 

sikkert
så talrige
som stjernerne

fluer

file date 24.07 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

ku

it’s a mucus morning and you don’t have to say it out loud

det’ en slimmorgen og du behøver ikke sige det højt

:

not that the coffee’s lukewarm but the existence of The Great Attractor

ikke at kaffen er lunken men eksistensen af Den Store Tiltrækker

:

seventeen sneezes while the sun ages outside my creaking door

sytten nys mens solen bli’r ældre uden for min knirkende dør

file date: 01.05 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Miles and Trane and … / Miles og Trane og …

Miles and Trane and the Birds

On the landing of the outside stairs that lead to my flat I sit with a cigar, a triple espresso and Miles and Trane just loud enough to reach me from the stereo in the living room and watch swallows and swifts hunt still lower as the evening approaches, robins come and go from a thicket, pigeons descend to pick what they pick from the grass, crows not giving a damn and a well fed red cat trying to be invisible behind some dandelions. The swifts act like a gang of screaming bikers as they tear through the air high and low in threes, fours, fives seemingly sure they won’t fly into a house or a car or a tree and at the same time there’s the sound of geese honking away on a nearby field and I say to myself: “Well, I still prefer Miles and Trane”

slowly succumbing to it
the light
of
just
being

:

Miles og Trane og fuglene

På afsatsen hvor den udendørs trappe, der leder op til min lejlighed ender, sidder jeg med en cigar, en tredobbelt espresso og Miles og Trane på stereoanlægget i stuen lige højt nok til at nå mig og ser svaler og mursejlere jage stadigt lavere som aftenen nærmer sig, rødkælke der kommer og går fra og til buskadset, duer der lander og pikker det op, duer nu pikker op, krager der synes komplet ligeglade og en velnæret rød kat, der prøver at gøre sig usynlig bag nogle mælkebøtter. Mursejlerne opfører sig som en flok skrigende rockere som de skærer sig vej gennem luften højt oppe og langt nede tre, fire eller fem ad gangen og synes sikre på, at de ikke vil ramme et hus eller en bil eller et træ, og på samme tid er der lyden af gæs, der knævrer læs på en mark nær ved, og jeg siger til mig selv: Mh, jeg foretrækker stadig Miles og Trane”

bukker langsomt under for det
lyset
ved
blot
at være

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

One of Them Insects / Et af de der insekter – haibun

One of Them Insects

”There’s one of them little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee. What are they called?”
”Little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee”
”That figures”

the man who talks so very loud
fills the backstreet
with words

:

Et af de der insekter

“Der er et af de dér små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe. Hvad hedder de egentlig?”
“Små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe”
Selvfølgelig”

manden der taler så vældig højt
fylder gyden
med ord

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone