Having been in the desert for 5 years I can’t stop counting grains of sand and have this nagging feeling I missed some out there while dreaming up a lake with a sweet water mermaid. I got a job as ball bearing counter and polisher at a once great car factory, but now they’re switching to soya beans and portable saints of genuine plastic (w. light bulbs and all!) for those so called churches that pop up here and there as the mushroom clouds get closer. It’s autumn and the stainless steel grass punctures all mammals of the land.
as fundamental as darkness kittens
.
Efter at have været i ørkenen i 5 år, kan jeg ikke holde op med at tælle sandkorn og har den dér nagende fornemmelse af, at have misset nogle derude, mens jeg drømte en sø med en ferskvandshavfrue op. Jeg har fået et job på en engang stor bilfabrik som kuglelejetæller og -pudser, men nu vil de slå sig på soyabønner og transportable helgener af ægte plastik (m. lyspærer og det hele!) til de såkaldte kirker, der dukker op her og der, mens paddehatteskyerne kommer nærmere. Det er efterår, og græsset af rustfrit stål punkterer landet pattedyr.
så fundamentalt som mørke killinger
