psalm 103/salme 103


Menneskets liv er som græsset,
det blomstrer som markens blomster;
når vinden blæser over det, er det der ikke mere,
dér, hvor det stod, ser man det ikke mere
.
The life of mortals is like grass,
they flourish like a flower of the field;
the wind blows over it and it is gone,
and its place remembers it no more. 

 

 

 

 

.

 

 

consider the lilies

tænk på liljerne

 

6 stories / 6 historier

despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying

forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows

shaped like that darkness would have a dog’s name

with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces

then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant

in treatment Zeus airs his lust for swans

.

på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på

fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger

i den form ville mørket have en hunds navn

med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter

og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant

i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner

seq 06.10 2018

full of invisible frogs you’re still deaf

dawn has a thing with the crow hatching a house

come Christmas and we’ll put up trees to lift up the dark

later this day a yellow one where the green was

close to the dream a puddle outside itself

not really ghosts but teenagers refusing to use of their prefrontal cortex

.

fuld af usynlige frøer er du stadig døv

daggryet har et eller andet med kragen der udruger et hus

ved juletid sætter vi træer op for at løfte på det mørke

senere denne dag et gult et hvor det grønne var

tæt på drømmen en pyt udenfor sig selv

egentlig ikke spøgelser men teenagere der afslår at bruge deres præfontale cortex

 

1st alphabet / 1ste alfabet

A is for the feet of a gull’s yellow longing

B for the teeth she’s uncomfortable having

C the sun go down inside a boy named Birch

D onnerwetter said the drawn German soldiers when Britton (drawn) attacked

E dangerishly low rage as a bridge between skulls

F inding a walnut where hope should have been

G for the stupid music during an inauguration of a penguin

H allelujah handing out silences in the wind

I hold a handful of swallows to feed a desert

J for the blind tribe telling stories of colourful waters

K for an endless youniverse within a limited mind

L isten geese make the Earth creak

M as Venezia sinks

N for the dog in Bruckner’s 9th

O ffering a gun to the cereal god to get red hair

P for the birdless feather

Q is the constellation where The Brush is

R icochet and you’re taken out through a hole in your anxiety

S neak past your death disguised as a shoe

T for the patience of rain, of paper

U nder a snowman you plant a lemon tree

V for thread that hides in the horizon

W and a long sigh as the needle sleeps

X for not being where you think you are

Y is the keyless lock where the river was

Z for the darkness we shove into other people pockets

.

A er for en måges fødders gule længsel

B for tænderne hun er ked af at ha’

C solen gå ned inde i en dreng ved navn Birk

D onnerwetter sagde de tegnede tyske soldater når Britton (tegnet) angreb

E farligt lav vrede som en bro mellem hovedeskaller

F inder en valnød hvor håb skulle ha’ været

G for den dumme musik under indvielsen af en pingvin

H alleluja deler stilheder ud i vinden

I holder en håndfuld svaler frem for at brødføde en ørken

J for den blinde stamme der fortæller historier om farverige vande

K for et uendeligt younivers inde i et begrænset sind

L yt gæssene får Jorden til at knirke

M mens Venezia synker

N for hunden i Bruckners 9nde

O frer et skydevåben til morgenmadsguden for at få rødt hår

P for den fugleløse fjer

Q er konstellationen hvor Børsten er

R icochet og du tages ud gennem et hul i din angst

S nig dig forbi din død forklædt som en sko

T regnens og papirets tålmodighed

U nder en snemand planter du et citrontræ

V for tråden der gemmer sig i horisonten

W og et langt suk mens nålen sover

X for ikke være hvor du tror du er

Y er for låsen uden nøgle hvor åen var

Z for mørket vi maser ned i andre menneskers lommer

Æ blet er stille stille ligesom kniven

Ø de som fyrretræers trætte sjæle før nakkespejlet

Å måske et saligkåret A