tiny haibun seq

Conversation

before you a sigh, barely

louder than time
passing time
lost

.

separation a trick of the dark

you are

a
ladder

.

come, thunder, in stillness

a
one
drop
rain

‘s enough

.

Samtale

foran dig et suk, næsten

højere end tid
der går tid
der er tabt

.

adskillelse et mørkets trick

du er

en
stige

.

kom, torden, i stilhed

en
een-dråbe
regn

det’
nok

like when … / som når …

like when you’re too occupied with your self (of dry leaves and cobwebs) to write poem

like when the grasses stop dreaming you up

like when the dog of compact darkness runs away with your path

like when all your closets are full of you and your mirrors too

like when you try to dig out a face from the fog

like when all you have to hold on to is the light from dead stars

like when the dust avoids you

the when your self image cannot even be used in a collage

.

som når du er for optaget af dit selv (af tørre blade og edderkoppespind) til at skrive et digt

som når græsset holder op med at drømme dig frem

som når hunden af kompakt mørke stikker af med din sti

som når dine skabe er fulde af dig og dine spejle også

som når alt du har at holde fast i er lyset fra døde stjerner

som når støvet undgår dig

som når dit selvbillede ikke engang kan bruges i en collage

seq. 11.05 2019 /sekv. 11.05 2019

hidden among us the mudtiger whispers of starless clay pots

it’s a drum and you recognise your cardboard forefather in the rain

just enough teeth to bit into the light given

the void as a concept replaced by a broom

gotta emphasise the wig in earwig

lilac (vb.)

.

skjult mellem os hvisker muddertigeren om stjerneløse lerpotter

det’ en tromme og du genkender din forfader af pap i regnen

akkurat tænder nok til at bide i det skænkede lys

intetheden som koncept erstattet af en kost

må fremhæve tvisten i ørentvist

syren (vb.)

seq. 01.05 2019/sekv. 01.05 2019

examining his hat Schwanger finds The Bridge of Giggles

this persisting hymn till the words are your body

still not flying you stare at your feet twice a day

in that dream a horse dies before a child is born

after Easter a general dizziness and Leonin balances on a horizon of bees

(and Perotin makes hole in each note and threads them on strings of milk and wine and glass)

.

undersøgende sin hat finder Schwanger Fnisenes Bro

denne vedholdende salme til ordene bli’r din krop

stadig ude af stand til at flyve stirrer du på dine fødder to gange om dagen

i den drøm dør en hest før et barn fødes

efter påske en almindelig svimmelhed og Leonin balancerer på en horisont af bier

(og Perotin laver huller i hver node og trækker dem på snore af mælk og vin og glas)

..

(Leonin: https://en.wikipedia.org/wiki/L%C3%A9onin)
(example of Leonin’s music: https://www.youtube.com/watch?v=evBEmGdbsTk)

(Perotin https://en.wikipedia.org/wiki/P%C3%A9rotin#Magnus_liber_organi)

(example of Perotin’s music https://www.youtube.com/watch?v=lbzw3B6jklU)

seq. 30.04 2019/sekv. 30.04 2019

windless our sails of blood and bone become moons in a jar

when all else is emptied your name takes on the shape of a swan

lift us out of this this endless shopping mall and restore our wings of grass

continuously dragging the wooden beams from our eyes to build a rocking horse

banging The Big Drum you watch the same stairs go up and down

once the waters touched you and you sent the white letter

.

vindløse bliver vore sejl af blod og ben til måner i en krukke

når alt andet er tømt tager dit navn form af en svane

løft os ud af dette endeløse indkøbscenter og genskab vore vinger af græs

hele tiden trækker vi bjælker ud af vore øjne for at bygge en gyngehest

slående på Den Store Tromme ser du de samme trapper gå op og ned

engang berørte vandene dig og du postede det hvide brev

seq. 28.04 2019/sekv. 28.04 2019

a wave of moths breaking sand down to blisters

the swelling of your eye negates a spoon on the table at 3 o’clock

rust surfaces where you left the word ‘shoulder’

promise you’ll hover with me outside The Cave of Hammers, Elijah

while the rain falls I trim the nails on the hand of light

in your armour of breast milk you watch a mustard field ascend to heaven

.

en bølge af natsværmere bryder sand ned til vabler

hævelsen af dit øje negerer en ske på bordet ved klokken 3

rust siver igennem hvor du efterlod ordet ‘skulder’

lov at du vil svæve med mig uden for Hammerhulen, Elias

mens regnen falder trimmer jeg neglene på hånden af lys

i din rustning af brystmælk ser du en sennepsmark stige til himmels

likes again / som’er igen

like not being able to remember a dream you cannot wake up from

like the scarecrow you once new when he was a rake

like living inside a bubble in a fish’s ear full of the consonants of waves

like when during a migraine you can hear the clouds scratch against the sky

like the elderly men who say that in reality there is no reality and pay their bills

like the elderly men who say reality don’t exist to any fly that’ll listen

like when your artistic source dries up and you begin to knit pets from barbed wire

like the needle in your eye becomes a gate for camels

.

som ikke at kunne huske en drøm du ikke kan vågne fra

som fugleskræmselet du kendte da han var en rive

som at leve inde i boble i en fisks øre fuld af bølgernes konsonanter

som under et migræneanfald du kan høre skyerne skrabe mod himlen

som de ældre mænd der siger virkeligheden ikke eksisterer i virkeligheden og betaler deres regninger

som de ældre mænd der siger at virkeligheden ikke eksisterer til enhver flue der vil lytte

som når din kunstneriske kilde tørrer ud og du begynder at strikke kæledyr af pigtråd

som nålen i dit øje der bliver en port til kameler

still yet more likes/stadig flere som’er

like life was a party where everyone got drunk too fast

like the allegory that scratched your corneas during an untimely moth storm

like looking out on the ocean is a second head spinning on a stick

like F. was a pianist growing Hasidic dreadlocks to get a sharper F#

like the creaking doors in your house when you’re out

like the tiny shark in your shadow is an entrance to a bigger volcano

like the Evening Land’s Evening Land that cannot hide from itself

like when the years of pilgrimage ended up in turning a chickpea this way and that way

.

som var livet en fest hvor alle blev fulde for hurtigt

som allegorien der ridsede dine iriser under en utidig natsværmerstorm

som det at kigge ud over havet er et hoved nummer to der roterer på en kæp

som var F. en pianist der fik hasidiske dreadlocks for at få et skarpere F#

som de knirkende døre i dit hus når du er ude

som den lille haj i din skygge er en indgang til en større vulkan

som Aftenlandets Aftenland der ikke kan gemme sig for sig selv

som da pilgrimsårene endte i at vende en kikært den ene vej og den anden