psalm 103/salme 103


Menneskets liv er som græsset,
det blomstrer som markens blomster;
når vinden blæser over det, er det der ikke mere,
dér, hvor det stod, ser man det ikke mere
.
The life of mortals is like grass,
they flourish like a flower of the field;
the wind blows over it and it is gone,
and its place remembers it no more. 

 

 

 

 

.

 

 

consider the lilies

tænk på liljerne

 

6 stories / 6 historier

despite the extra moon we went back to the old fashioned ways of dying

forgetting the invisible word we gave to the sea our feet stepped on our shadows

shaped like that darkness would have a dog’s name

with spoons we dig for patterns in our loss of memory and faces

then Hades gets lost in an elevator heading for the rotating restaurant

in treatment Zeus airs his lust for swans

.

på trods af den ekstra måne gik vi tilbage til de gamle måder at dø på

fordi vi glemte det usynlige ord vi gav til havet trådte vore fødder på vore skygger

i den form ville mørket have en hunds navn

med skeer graver vi efter mønstre i vores hukommelsestab og ansigter

og så farer Hades vild i en elevator på vej til den roterende restaurant

i behandling lufter Zeus sin lyst til svaner

seq 06.10 2018

full of invisible frogs you’re still deaf

dawn has a thing with the crow hatching a house

come Christmas and we’ll put up trees to lift up the dark

later this day a yellow one where the green was

close to the dream a puddle outside itself

not really ghosts but teenagers refusing to use of their prefrontal cortex

.

fuld af usynlige frøer er du stadig døv

daggryet har et eller andet med kragen der udruger et hus

ved juletid sætter vi træer op for at løfte på det mørke

senere denne dag et gult et hvor det grønne var

tæt på drømmen en pyt udenfor sig selv

egentlig ikke spøgelser men teenagere der afslår at bruge deres præfontale cortex