LDR – haibun

LDR

You know it’s taking a sinister turn when Lana Del Rey pops up and sings Video Games and you have to get out of that tunnel of thick carpets leading down into a city that far beyond any star’s light is drowning in its own garbage and twisted image of itself and you find the Wormhole app on your phone and tap the option called “Just hurl me through the next one” and you end up in a pink nevereverland where no one sees each other but is swooning over candy-floss flamingos and honey fountains, licorice herons perpetually replicating their mirrored images and a wine gum sun bouncing up and and down on a giant’s bald head, a giant who from time to time will snatch a swoonie and eat him or her, when you check out her videos and see that she (LDR) too is a victim of the overall Hollywoodian faux beauty industry her features changing with botox and nips and tucks and you say to yourself: ‘well, she just wanna be loved too, or make money’ …

bit by bit
turning into a friend
rain

:

LDR

Du véd, at det er ved at blive dystert, når Lana Del Rey dukker op og synger Video Games, og du bliver nødt til at komme ud af den tunnel af tykke tæpper, der fører ned til by, som langt uden for en hvilken som helst stjernes lys, er ved at drukne i sit eget affald og forskruede billede af sig selv, og du finder Ormehuls-app’en på din telefon klikker på den mulighed, der siger ”Bare slyng mig gennem det næste”, og du havner i et lyserødt aldrigmereland, hvor ingen ser hinanden men dåner over candyfloss-flamingoer og honningspringvand, lakrids-hejrer der ustandseligt multiplicerer sine egne spejlinger og en vingummi-sol, der hopper og ned på en jættes skaldede hoved, en jætte som fra tid til anden snupper en dåner og æder ham eller hende, da du tjekker hendes videoer og ser, at også hun (LDR) er et offer for den overordnede Hollywoodske faux skønhedsindustri, hendes ansigtstræk forandrer sig på grund af botox og ansigtsløftninger og -rettelser, og du siger til dig selv: ’hun ønsker kun, at blive elsket, eller rig’ …

lidt efter lidt
bliver den en ven
regnen

file date 03.08 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

The Weather / Vejret – haibun

and the weather comes the weather is heralded as the four riders and you should be cautious of the weather be a little or a lot afraid of the weather but it won’t stop its coming in all it’s elementary power and doesn’t care if you get wet close your windows and doors be afraid it’s the weather and you cannot reason with it it will do what it does regardless of what you think is acceptable the weather is deaf dumb and blind like an illness not even a wall will keep it away and when the weather roars it roars don’t look into its eyes it will hypnotise you and take you away or make you into weather to wind to clouds and rain thunder and lightning and flood be careful the weather comes they say and it’s bigger than you and you cannot do anything when it comes the weather and the air is thick the air is here there everywhere and it gets inside even when the windows and doors are closed and you got to be careful aware scared of the weather because the weather can do things you may not like or fill your cellar shoot off the covers of the sewers the heavy covers heavier than a man can lift in one go without tools it’s beyond control and that’s the worst you can’t do anything about its coming and causing mayhem or sunburns even the rain is too much at times it can take your house away or your family and your car and it’s worse than that not even Noah was afraid enough but he built a boat you cannot build a boat the weather won’t allow you or the forest won’t let you take the timber needed for one and if the rain doesn’t come as they said it would your boat would be stuck on dry land and you can’t get the animals but the weather is coming no matter what you do and you have to be afraid and cautious and lock yourself away if it’s not the weather it’s something far more worse like when God took away all the first born in Egypt in the dead of night and you cannot mark your house so the weather will pass you by and it’s not a matter of sin or virtue the weather is a beast and it’s coming and you can nothing and it roars and it howls and it falls and it rushes and shakes things and trees and umbrellas and houses close your windows and doors and eyes and let the weather pass do not look into its eyes it will take you away

loosing her identity structure
she calls herself mum
when she talks to her dog

:

og vejret kommer vejret varsles som de fire ryttere og du skal være forsigtig med vejret være lidt eller meget bange for vejret men det vil ikke stoppe dets kommer i al sin elementære magt og er ligeglad hvis du bliver våd luk dine vinduer og døre vær bange det er vejret og du kan ikke ræsonnere med det det vil gøre hvad det gør uanset hvad du synes er acceptabelt vejret er døvt dumt og blindt som en sygdom ikke engang en mur vil holde det væk og når vejret brøler brøler det se det ikke i øjnene det vil hypnotisere dig og tage dig væk eller gøre dig til vejr til vind til skyer og regn torden og lyn og oversvømmelse vær forsigtig vejret kommer siger de og det er større end dig og du kan ikke gøre noget når vejret kommer og luften er tyk luften er her overalt og den kommer ind selvom vinduerne og dørene lukkes og du skal være forsigtig med og bange for vejret fordi vejret kan gøre ting du måske kan ikke lide eller fylde din kælder skyde kloakdækslerne af de tunge dæksler tungere end en mand kan løfte på en gang uden værktøj det er ude af kontrol og det er det værste du kan ikke gøre noget ved at det kommer og forårsager kaos eller solskoldning selvom regnen er for meget til tider kan det tage dit hus væk eller din familie og din bil og det der er værre og ikke engang Noah var bange nok men han byggede en båd du kan ikke bygge en båd vejret vil ikke tillade det eller skoven vil ikke lade dig tage det træ der er nødvendigt og hvis regnen ikke kommer som de sagde ville din båd sidde fast på tørt land og du ikke kan få fat i dyrene men vejret kommer uanset hvad du gør og du har bare at være bange og forsigtig og låse dig væk hvis det ikke er vejret er det noget og langt værre som da Gud tog alle de førstefødte i Egypten i nattens mulm og mørke og du kan ikke markere dit hus så vejret vil passere forbi dig og det er Ikke et spørgsmål om synd eller dyd vejret er et dyr og det kommer og du kan ikke noget og det brøler og det hyler og det falder og det rutsjer og ryster ting og træer og paraplyer og huse lukker dine vinduer og døre og øjne og lad vejret passere ikke se i øjnene det vil tage dig væk

smuldrende identitetsstruktur
hun kalder sig selv mor
når hun taler til sin hund

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Sofa Talk / Sofasnak – haibun

Sofa Talk

“We should go out”, I said to my sofa, “out and about and pretend to be alive, do something that modern people do or at least get some fresh air”.
“You’re right”, my sofa replied and yawned so deep I fell into its mouth and got stuck in its belly.
“Ooops! Sorry mate”.
“Now I can’t move! I’m stuck!”
“And I’m too full. “Don’t go into the world on full stomach”, as the pamphlet said. Or was that “into the water”?
“That rule is no longer valid”.
“It isn’t? I can’t however get out of the door while you’re in there. We have to way till you have passed through my guts”.
“You have guts?”.
“See for yourself and be amazed”.
“I can’t. It’s pitch black in here”.
“You lost a lighter a week ago. It’s in there somewhere. Just feel around for it”.
“O.k.”.

30 meters from the church
I notice
it’s sleeping

“We should do this more often”.
“Not go out?”
“Yup”.

:

Sofasnak

»Vi sku’ ta’ og gå ud en tur«, sagde jeg til min sofa, »ud og foretage os noget, lade som om, vi er i live og foretage os noget som moderne mennesker gør eller i det mindste få noget frisk luft«.
»Du har ret«, svarede min sofa og gabte så dybt, at jeg faldt ned i dens mund og sad fast i dens mave.
»Ups! Undskyld, kammerat«.
»Nu kan jeg ikke bevæge mig! Jeg sidder fast!«
»Og jeg er alt for fuld og mæt. »Gå ikke ud i verden på en fuld mave«, som der stod i folderen. Eller var det »ikke ud i vandet«?«
»Den regel gælder ikke mere«.
»Gør den ikke? Jeg kan ikke desto mindre ikke komme ud af døren, mens du er derinde. Vi må vente, til du har passeret gennem mine tarme«.
»Har du tarme?«.
»Se selv efter og bliv forundret«.
»Det kan jeg ikke. Der er kulsort herinde«.
»Du tabte en lighter for en uges tid siden. Den er derinde et eller andet sted. Bare føl dig for«.
»O.k.«.

30 meter fra kirken
bemærker jeg
den sover

»Vi sku’ gøre det her noget oftere«.
»Ikke gå ud?«.
»Jepper«.

file date: 25.07 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Doyle – haibun

Doyle

It’s the hands and the rain in the hands. The rain has many voices, they’re hushed by the hands. The hands are silent but warm the voices of the rain speaking in tongues or just telling every story at once before it turns to reflective puddles and gutter streams. Gutter streams speak too, but differently. Puddles are silent. They stare back at you. The hands can speak too. Mostly you just don’t know what they will do.

 

always
below
the bulb

flies

 

Books can be silent. Book are not rain and you just don’t know what they will do.

 

zig-zagging
till death
flies

 

Gutters simply are. Needed and disgusted. “He will end up in the gutter”. Doyle died in the gutter they say but no witnesses are left to verify it. (You could make a business of that, travelling with a “I Watched Doyle Die in the Gutter” show. That would finish off your cash problem). 90% of the time you’ll know exactly what a gutter will do. The last 10% is for the unexpected.

 

probably
as countless
as the stars

flies

:

Doyle

Det er hænderne og regnen i hænderne. Regnen har mange stemmer, de dæmpes af hænderne. Hænderne er stille men varmer regnens stemmer, regnen der taler i tunger eller som blot fortæller alle historier på én gang før den bliver til reflekterende pytter eller rendestensstrømme. Rendestensstrømme taler også, men på en anden måde. De kigger tilbage på dig. Hænderne kan også tale. For det meste véd man ikke, hvad de vil gøre.

 

altid
under
pæren

fluer

 

Bøger kan være stille. Bøger er ikke regn og du véd simpelthen ikke, hvad de kan finde på.

 

zig-zagger
til døden
fluer

 

Rendestene er, simpelthen. Nødvendige og foragtede. »Han ender op i rendestenen«. Doyle døde i rendestenen, men der er ingen vidner tilbage til at bekræfte det. (Man ku’ en forretning ud af det, rejse med det »Jeg så Doyle dø i rendestenen« show. Det ku’ gøre en ende på dit pengeproblem). 90% af tiden véd man præcis, hvad rendestenen gør. De sidste 10% er til det uventede.

 

sikkert
så talrige
som stjernerne

fluer

file date 24.07 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

One of Them Insects / Et af de der insekter – haibun

One of Them Insects

”There’s one of them little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee. What are they called?”
”Little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee”
”That figures”

the man who talks so very loud
fills the backstreet
with words

:

Et af de der insekter

“Der er et af de dér små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe. Hvad hedder de egentlig?”
“Små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe”
Selvfølgelig”

manden der taler så vældig højt
fylder gyden
med ord

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Moonlight / Månelys – haibun

Moonlight

I kid you not! Those freezing stars are hot as hell!” The God of Lesser Winds sits on the memorial stone for the village’s fallen of the latest war and stares into space.
And I have learned to play the harmonica”, says my shadow and blows the first notes of Strangers in the Night.
Well, that’s sort of fitting”, says The God and lights up a cheroot.

I feel sort of left out and the snow looks very blue tonight. The two of them head off to one of the bronze age burial mounds, that one where the Oak King lives.

for all the persistence of man a 51 pcs. card deck

Gosh, I love the way the moonlight goes right through you”, says my shadow to The God of the Lesser Winds and sounds oddly camp.
Thanks. Likewise, darling, likewise”.

from choas to cosmos
I put a cup
around the coffee

:

Månelys

Det’ ikke engang løgn! De dér frysende stjerner er helvedes varme!” De Mindre Vindes Gud sidder på mindesmærke-stenen for de lokale, der faldt i den seneste krig og stirrer ud i rummet.
Og jeg har lært at spille på mundharpe”, siger min skygger og blæser de første toner af Strangers in the Night.
Ah, hvor passende”, siger Guden og tænder en cerut.

Jeg føler mig en smule udenfor og sneen ser meget blå ud i nat. De to trasker af mod een af gravhøjene, den dér hvor Egekongen bor.

for al menneskets vedholdenhed en kortspil med 51 kort

Øj, jeg er vild med den måde, som månelyset går lige igennem dig på”, siger min skygge til De Mindre Vindes Gud underligt bøsset.
Tak. Osse mig, skatter, osse mig”.

 

fra kaos til kosmos
jeg placerer en kop
omkring kaffen

file date 15.01 2016

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Zoot – haibun

Zoot

I – or perhaps we (you never can tell in these situations) – for unknown reason came to be on a raft on an ocean. The raft were made from the usual cartoon-ish debris: boards, barrels, rope, a treasure chest that looked to be from the 16th hundreds and so on, and a sofa. A really comfy sofa of cream coloured silk with golden embroideries. Perhaps we had crashed with the Versailles castle or … as I said: you never know whence you came in situations like these.

new trainers
Issa catches
his first fly

Fortunately only my feet were wet and I vanquished the fear of catching a cold. Anyway, the colds you catch in dreams are rarely strong enough to be able to hold on when you wake up (and the discussion whether or not dreams can be taken as ‘real life’ (‘real life” in itself being a vague concept) I won’t begin here though a lot can be said about this age old topic). Unless, of course, you dream that you’re catching a cold because you are catching one the real life. But that aside: I was sitting comfortably watching the slow roll of the ocean as the giants below walked about doing what underwater giants do: shopping, getting their kids from school, taking them to football training and what have you when a detective from a television series I happen to like very much appeared (likewise) from out of nowhere sorta hovering a meter or so above the raft. He looked quite in a state; quite troubled.

zoot allures!
Basho and Zappa wear
yellow shark skin shoes

“Hey, whatta the troubeling you?”, I said with best the Italian-English dialect I could do (Italian because the actor and the role he plays are Italian, English because I’m writing this so readers that aren’t Danish might have a chance too).

“I’m a bit confuso”, he said. “I don’te know who io sono”, he continued and explained that his real persona and the persona of the imaginary character he plays had merged and now he couldn’t find out what his real self was.

“Relaxa,” me said. “Have a cappuccino and cigar. It’ll stop when I wake up”

“Phew. Nice-a to know”

“Might take a while though. I’m enjoying this, the ocean’s quietude and that”, I said and pointed to the underwater giants making great jumps out of the water in some sort of ballet style.

“it’s like walking on combs!”
Buson sees the doctor
for his gout

so much for the warriors’ dreams
Ozaki’s joint
ignites the grass

::

Zoot

Jeg – eller måske vi (i disse situationer véd man aldrig) – befandt mig (eller befandt os, som man nu ta’r det) af uvisse grunde på en tømmerflåde på havet. Flåden var lavet af de sædvanlige tegneserieagtige ting: brædder, tønder, reb og en skattekiste, der så ud til at være fra sekstenhundredetallet o.s.v., og en sofa. En virkelig behagelig sofa af creme-farvet silke med guldbroderier. Måske var vi forulykket med Versaille-slottet eller … som jeg sagde: man véd aldrig hvordan man kan have havnet i disse situationer.

nye gummisko
Issa fanger
sin første flue

Heldig var kun mine fødder blevet våde og jeg lod frygten for at rage en forkølelse til mig fordufte. Trods alt er forkølelser, man pådrager sig i drømme sjældent stærke nok til at klare overgangen til det virkelige liv (og diskussionen om hvorvidt drømme kan tages for ’virkeligt liv’ (’virkeligt liv’ i sig selv værende et vagt koncept) vil jeg ikke påbegynde her, selvom en masse kan siges om dette oldgamle emne). Medmindre, selvfølgelig, man drømmer, at man er ved at få en forkølelse, fordi man er ved at få en forkølelse i det virkelige liv. Men bortset fra det: jeg sad mageligt og betragtede bølgernes langsomme rullen afstedkommet af jætterne under vandet, der gik omkring i deres daglige gøremål: indkøb, hentende deres børn fra skole, få dem til fodboldtræning og hvad véd jeg, da en detektiv fra en tv-serie, som jeg tilfældigvis holder af at se (ligeledes) dukkede op ud af ingenting og svævede en meters penge over tømmerflåden. Han så forvirret og temmelig plaget ud.

zoot allures!
Basho og Zappa har
gule hajskindsko på

”Hej, voffero så preoccupato?”, jeg på sådan halvt dansk og lidt mindre italiensk med den bedste dansk-italienske accent jeg kunne mønstre. (Skuespilleren og den figur han spiller er begge italienske, men det var jo en dansk drøm …)

“Jaj er en smule confuso”, svarede ham. “Jaj vet ikke hvem io sono”, fortsatte han og sagde, at hans virkelige persona og den imaginære persona han spillede var begyndt at smelte sammen, og nu kunne han ikke finde ud af, hvad hans virkelige jeg var.

“Relaxa”, sagde jeg. “Tag en cappuccino og en cigar. Det forsvinder når jeg vågner”

“Puha. Det gotta vide”

“Det vil nok tage lidt tid. Jeg nyder det her. Havets stilhed og det dér”, sagde jeg og pegede mod undervandsjætterne, der lave store balletagtige spring op af vandet i en slag dans.

“det’s som at træde på kamme!”
Buson konsulter lægen
for sin podagra

så meget for krigernes drømme
Ozakis joint
antænder græsset

file date 29.06 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Foam / Skum

Foam

At the monastery we’d all do our bit collecting the dishes and cutlery, glasses and serving plates after each meal and do the washing up together. We who could stand on our own, it is. A lot of the resident monks and nuns were very old and feeble and often got entangled in their beards and the younger monks and nuns who were the only ones allowed to touch them would patiently perform “the rite of untangling” which could take hours as it demands 111 lit candles, half a pound of frankincense and the reading of the entire psalter.

in the room of The Fall
we’re rubber shadows
bouncing off each other

Yes, the nuns had a beard too. “Something to do with the nearby nuclear power plant”, a very old sister told me and made the sound of the cross; a sort of creaking sound much like that of old floor boards. She pointed to a dark foreboding silhouette in the distance which looked sorta like burnt out coal. “Yes, it’s shut down now, but once the Evil One has been given a finger …”. We said 100 Jesus Prayers hoping …

with the word asparagus
a doll’s house gets
more complicated

I digress. It was the washing of dishes, I came from. A couple of the younger monks – around 95 years old, I’d guess – would partake as well after each meal and apparently they thought it was the most funny thing they could do and they would use litre after litre of washing up fluid and the kitchen would fill up with foam which eventually would go out the windows and doors and they laughed and they laughed and had a great time. “Don’t worry. It’s bio-degradable and blessed by the Patriarch of Constantinople”, and we’d all use the cover of the foam to tickle whoever we touched and …

ten thousand years later
will ‘danger’ still
mean danger?

:

Skum

I klosteret ville vi alle tage del i at samle tallerkener og bestik, glas og serveringsfade efter hvert måltid og tage opvasken sammen. Vi, der kunne stå oprejst, altså. En stor del af de fastboende munke og nonner var meget gamle og skrøbelige og blev ofte viklet ind i sine skæg og de yngre munke og nonner, som var de eneste, der havde tilladelse til at røre dem, ville tålmodigt udføre ritualet for udredning”, hvilket kunne tage timer, idet det kræver 111 tændte lys, et halv kilo frankisk røgelse og læsningen af hele psalteret.

i Faldets værelse
er vi gummiskygger
der hopper mod hinanden

Jo, nonnerne havde et også skæg. Det har nok noget at gøre med det nærliggende atomkraftværk”, fortalte en meget gammel søster mig og gjorde korsets lyd; en slag knirken som dén gamle gulvbrædder laver. Hun pegede på en mørk og dyster silhuet i det fjerne. Den lignede nærmest udbrændt kul. Ja, det er lukket ned nu, men når man først har rakt Den Onde én finger …”. Vi fremsagde 100 Jesusbønner og håbede …

med ordet asparges
bli’r et dukkehus
mere kompliceret

Jeg kommer bort fra det egentlige. Det var opvasken, jeg kom fra. Et par af de yngre munke – omkring de 95, vil jeg tro – ville altid være med efter hvert måltid. Øjensynlig fandt de det uhyre morsomt, og de brugte liter efter liter af opvaskesæbe og køkkenet blev fuldt af skum, som før eller siden også ville komme ud gennem vinduer og døre og de lo og lo og havde det herligt. Slap af, det er biologisk nedbrydeligt sæbe og det er velsignet af Patriarken af Konstantinopel”, og i ly af skummet ville vi kilde enhver vi stødte på inde i skummet og …

ti tusinde år senere
vil ’fare’ stadig
betyde fare?

file date: 26.06 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Wind Farms / Vindgårde

“Wind farms? What does it mean? Do they breed winds there? Like sheep or cows? Or do they grow them like wheat and barley? Do winds start off as seeds? And how do you fence them in? Are they susceptible to weeds and nasty insects, to rot and fungus? How do you slaughter, milk or harvest them? No, sounds like BS to me. Winds come from when the giants fart. Full stop! That’s it!”

doctor’s visit
we discuss pizzas
and lymphocytes

”Vindgårde? Hvad betyder det? Avler de vinde dér? Ligesom får og køer? Eller dyrker de dem som hvede og byg? Begynder vinde som frø? Og hvordan hegner de dem inde? Er de modtagelige for ukrudt og væmmelige insekter, for råd og svamp? Hvordan slagter, malker eller høster man dem? Nej, det lyder som vrøvl i mine ører. Vinde kommer fra jætter, der prutter. Punktum! Slut!”

lægebesøg
vi diskuterer pizzaer
og lymfocytter

”VINgårde! VIN! Uden d!”

file date: 14.06 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

ennui

1ST WORLD ENNUI

”What are you doing with those fake tattoos?”
”Just wanted to see what it was like being a serial killer”.

all the action of the day:
a woodlouse crawls
across the floor

:

1STE VERDENS ENNUI

”Hvad laver du med de dér falske tatoveringer?”
”Jeg ville se, hvordan det er, at være en seriemorder”.

det eneste der sker i dag:
en bænkebider kravler
over gulvet

file date: 27.03 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone