Miles and Trane and … / Miles og Trane og …

Miles and Trane and the Birds

On the landing of the outside stairs that lead to my flat I sit with a cigar, a triple espresso and Miles and Trane just loud enough to reach me from the stereo in the living room and watch swallows and swifts hunt still lower as the evening approaches, robins come and go from a thicket, pigeons descend to pick what they pick from the grass, crows not giving a damn and a well fed red cat trying to be invisible behind some dandelions. The swifts act like a gang of screaming bikers as they tear through the air high and low in threes, fours, fives seemingly sure they won’t fly into a house or a car or a tree and at the same time there’s the sound of geese honking away on a nearby field and I say to myself: “Well, I still prefer Miles and Trane”

slowly succumbing to it
the light
of
just
being

:

Miles og Trane og fuglene

På afsatsen hvor den udendørs trappe, der leder op til min lejlighed ender, sidder jeg med en cigar, en tredobbelt espresso og Miles og Trane på stereoanlægget i stuen lige højt nok til at nå mig og ser svaler og mursejlere jage stadigt lavere som aftenen nærmer sig, rødkælke der kommer og går fra og til buskadset, duer der lander og pikker det op, duer nu pikker op, krager der synes komplet ligeglade og en velnæret rød kat, der prøver at gøre sig usynlig bag nogle mælkebøtter. Mursejlerne opfører sig som en flok skrigende rockere som de skærer sig vej gennem luften højt oppe og langt nede tre, fire eller fem ad gangen og synes sikre på, at de ikke vil ramme et hus eller en bil eller et træ, og på samme tid er der lyden af gæs, der knævrer læs på en mark nær ved, og jeg siger til mig selv: Mh, jeg foretrækker stadig Miles og Trane”

bukker langsomt under for det
lyset
ved
blot
at være

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

One of Them Insects / Et af de der insekter – haibun

One of Them Insects

”There’s one of them little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee. What are they called?”
”Little insects that fly in circles like on speed and drop dead in your coffee”
”That figures”

the man who talks so very loud
fills the backstreet
with words

:

Et af de der insekter

“Der er et af de dér små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe. Hvad hedder de egentlig?”
“Små insekter, der hvirvler rund i cirkler som om de var på speed for så at falde døde ned i din kaffe”
Selvfølgelig”

manden der taler så vældig højt
fylder gyden
med ord

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

poem / digt

that one cur
led hair your
entrance 

to a heaven
circumcrawled
by snails

and the heart
beat
you forgot

out
there

 

 

dette ene krøl
lede hår din
indgang

til en himmel
omkravlet
af snegle

og det hjerte
slag
du glemte

der
ude

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Moonlight / Månelys – haibun

Moonlight

I kid you not! Those freezing stars are hot as hell!” The God of Lesser Winds sits on the memorial stone for the village’s fallen of the latest war and stares into space.
And I have learned to play the harmonica”, says my shadow and blows the first notes of Strangers in the Night.
Well, that’s sort of fitting”, says The God and lights up a cheroot.

I feel sort of left out and the snow looks very blue tonight. The two of them head off to one of the bronze age burial mounds, that one where the Oak King lives.

for all the persistence of man a 51 pcs. card deck

Gosh, I love the way the moonlight goes right through you”, says my shadow to The God of the Lesser Winds and sounds oddly camp.
Thanks. Likewise, darling, likewise”.

from choas to cosmos
I put a cup
around the coffee

:

Månelys

Det’ ikke engang løgn! De dér frysende stjerner er helvedes varme!” De Mindre Vindes Gud sidder på mindesmærke-stenen for de lokale, der faldt i den seneste krig og stirrer ud i rummet.
Og jeg har lært at spille på mundharpe”, siger min skygger og blæser de første toner af Strangers in the Night.
Ah, hvor passende”, siger Guden og tænder en cerut.

Jeg føler mig en smule udenfor og sneen ser meget blå ud i nat. De to trasker af mod een af gravhøjene, den dér hvor Egekongen bor.

for al menneskets vedholdenhed en kortspil med 51 kort

Øj, jeg er vild med den måde, som månelyset går lige igennem dig på”, siger min skygge til De Mindre Vindes Gud underligt bøsset.
Tak. Osse mig, skatter, osse mig”.

 

fra kaos til kosmos
jeg placerer en kop
omkring kaffen

file date 15.01 2016

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

The Girl from Ipanema – haibun

The Girl from Ipanema

[A wood pigeon coos]
Listen!”
Yes, it’s a wood pigeon and so what?”
I’m sure Jobim got the idea for The Girl from Ipanema from listen to a wood pigeon”
[Listening with concentration]
Naw, I can’t hear it”
Yes, just listen. It’s the same structure of notes. Jobim just started his melody one note later than the pigeon starts his … or hers”
[Listening again]
Yes, now I see what you mean, but I’m not convinced. Do they have wood pigeons in Brazil? And if they do, do they sound the same?”
They must have. Where would Jobim get his tune from if they don’t?”
[Listening some more]
How long has that pigeon been there?”
Three days or so”
That doesn’t sound right. Pigeons don’t sit still for that long”
This one does. You can bet on it”
What have you done? Put glue on the branches?”
Yes”
You’re mad!”
I was lonely”

                     tension headache
                     I ask my shadow
                     to walk softly

:

The Girl from Ipanema

[Lyden af en skovdue]
Lyt!”
Ja, det er en skovdue og hvad så?”
Jeg er sikker på, at Jobim fik ideen til The Girl from Ipanema ved at lytte til en skovdue”
[Lytter koncentreret]
Nej, det kan jeg ikke høre”
Jo, hør nu efter. Det er samme tonestruktur. Jobim begyndte bare sin melodi en tone efter, at skovduen starter sin”
[Lytter igen]
Jo, nu kan jeg godt se, hvad du mener, men jeg er ikke overbevist. Er der overhovedet skovduer i Brasilien? Og hvis der er, lyder de så på samme måde?”
Det de gøre. Hvorfra sku’ Jobim ellers få sin melodi fra?”
[Lytter lidt mere]
Hvor længe har duen været der?”
En tre dages tid deromkring”
Det lyder ikke rigtigt. Duer sidder ikke stille så længe”
Denne her gør. Det kan du være sikker på”
Hvad har du gjort? Puttet lim på grenene?”
Ja”
Du’ gal!”
Jeg var ensom”

                     spændingshovedpine
                     jeg beder min skygge
                    gå stille

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

fragments / fragmenter 16.08 2012

my eyes are bound (or dogs)

mine øjne bundne (eller hunde)

:

takes it off slowly and becomes | I cough

tager det langsomt af og bliver | jeg hoster

:

revolving again round the blood pressure controller app

drejer rundt igen omkring blodstrykskontrol app’en

:

not long after the ocean who could have known

ikke længe efter havet hvem ku’ ha’ vidst

:

this is the fun thing there’s still something beneath beneath

dette er den morsomme ting der er stadig noget under under

:

a matter of darkness I live in one place and dream of bossa

et spørgsmål om mørke jeg bor eet sted og drømmer om bossa

:

my father was a boy when he was younger he cast shadows when the sun was out

min far var en dreng da han var yngre han kastede skygger når solen var fremme

:

why mention dead things’ aggressiveness? I’m a lake

hvorfor nævne døde tings aggressivitet? Jeg er en sø

:

it’s Monday and I’m expelled from the room of pleasant separateness

det’ mandag og jeg bliver bortvist fra den behagelige adskiltheds værelse

:

a stick-on kigo and everything’s o.k.

et påklistret kigo og alt er i orden

:

soup powder and a nightmare about cherry trees what can a bloke do?

suppepulver og et mareridt om kirsebærtræer hvad kan en fyr gøre?

:

headache today I’m not that ball of yarn

hovedpine i dag jeg er ikke den garnnøgle

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

John – haibun

John

has blue eyes. He used to be a famous ’actor’ doing parts where he kicked the shit out of brown eyed men (if they were women (not the men, that is) he tried to kiss them) if he didn’t shoot them or blow them up. Now he has Alzheimer’s and only play parts where his name is John. He doesn’t say much but settles for kicking the shit out of brown eyed men (if they are women he gets confused and calls them mama) if he doesn’t shoot them or blow them up.

where the old wind was
a new
in its place

:

John

har blå øjne. Han plejede at være en berømt ’skuespiller’ og spillede roller, hvor han sønderbankede brunøjede mænd (hvis de var kvinder (altså ikke mændene) prøvede han at kysse dem), hvis altså han ikke skød dem eller sprængte dem i luften. Nu har han Alzheimers og spiller kun roller, hvor hans navn er John. Han siger ikke meget, men nøjes med at sønderbanke brunøjede mænd (hvis det er kvinder kalder ham dem mor), hvis altså han ikke skyder dem eller sprænger dem i luften.

hvor den gamle vind var
en ny
i dens sted

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone