poem / digt

that one cur
led hair your

to a heaven
by snails

and the heart
you forgot




dette ene krøl
lede hår din

til en himmel
af snegle

og det hjerte
du glemte


It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Moonlight / Månelys – haibun


I kid you not! Those freezing stars are hot as hell!” The God of Lesser Winds sits on the memorial stone for the village’s fallen of the latest war and stares into space.
And I have learned to play the harmonica”, says my shadow and blows the first notes of Strangers in the Night.
Well, that’s sort of fitting”, says The God and lights up a cheroot.

I feel sort of left out and the snow looks very blue tonight. The two of them head off to one of the bronze age burial mounds, that one where the Oak King lives.

for all the persistence of man a 51 pcs. card deck

Gosh, I love the way the moonlight goes right through you”, says my shadow to The God of the Lesser Winds and sounds oddly camp.
Thanks. Likewise, darling, likewise”.

from choas to cosmos
I put a cup
around the coffee



Det’ ikke engang løgn! De dér frysende stjerner er helvedes varme!” De Mindre Vindes Gud sidder på mindesmærke-stenen for de lokale, der faldt i den seneste krig og stirrer ud i rummet.
Og jeg har lært at spille på mundharpe”, siger min skygger og blæser de første toner af Strangers in the Night.
Ah, hvor passende”, siger Guden og tænder en cerut.

Jeg føler mig en smule udenfor og sneen ser meget blå ud i nat. De to trasker af mod een af gravhøjene, den dér hvor Egekongen bor.

for al menneskets vedholdenhed en kortspil med 51 kort

Øj, jeg er vild med den måde, som månelyset går lige igennem dig på”, siger min skygge til De Mindre Vindes Gud underligt bøsset.
Tak. Osse mig, skatter, osse mig”.


fra kaos til kosmos
jeg placerer en kop
omkring kaffen

file date 15.01 2016

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

The Girl from Ipanema – haibun

The Girl from Ipanema

[A wood pigeon coos]
Yes, it’s a wood pigeon and so what?”
I’m sure Jobim got the idea for The Girl from Ipanema from listen to a wood pigeon”
[Listening with concentration]
Naw, I can’t hear it”
Yes, just listen. It’s the same structure of notes. Jobim just started his melody one note later than the pigeon starts his … or hers”
[Listening again]
Yes, now I see what you mean, but I’m not convinced. Do they have wood pigeons in Brazil? And if they do, do they sound the same?”
They must have. Where would Jobim get his tune from if they don’t?”
[Listening some more]
How long has that pigeon been there?”
Three days or so”
That doesn’t sound right. Pigeons don’t sit still for that long”
This one does. You can bet on it”
What have you done? Put glue on the branches?”
You’re mad!”
I was lonely”

                     tension headache
                     I ask my shadow
                     to walk softly


The Girl from Ipanema

[Lyden af en skovdue]
Ja, det er en skovdue og hvad så?”
Jeg er sikker på, at Jobim fik ideen til The Girl from Ipanema ved at lytte til en skovdue”
[Lytter koncentreret]
Nej, det kan jeg ikke høre”
Jo, hør nu efter. Det er samme tonestruktur. Jobim begyndte bare sin melodi en tone efter, at skovduen starter sin”
[Lytter igen]
Jo, nu kan jeg godt se, hvad du mener, men jeg er ikke overbevist. Er der overhovedet skovduer i Brasilien? Og hvis der er, lyder de så på samme måde?”
Det de gøre. Hvorfra sku’ Jobim ellers få sin melodi fra?”
[Lytter lidt mere]
Hvor længe har duen været der?”
En tre dages tid deromkring”
Det lyder ikke rigtigt. Duer sidder ikke stille så længe”
Denne her gør. Det kan du være sikker på”
Hvad har du gjort? Puttet lim på grenene?”
Du’ gal!”
Jeg var ensom”

                     jeg beder min skygge
                    gå stille

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

fragments / fragmenter 16.08 2012

my eyes are bound (or dogs)

mine øjne bundne (eller hunde)


takes it off slowly and becomes | I cough

tager det langsomt af og bliver | jeg hoster


revolving again round the blood pressure controller app

drejer rundt igen omkring blodstrykskontrol app’en


not long after the ocean who could have known

ikke længe efter havet hvem ku’ ha’ vidst


this is the fun thing there’s still something beneath beneath

dette er den morsomme ting der er stadig noget under under


a matter of darkness I live in one place and dream of bossa

et spørgsmål om mørke jeg bor eet sted og drømmer om bossa


my father was a boy when he was younger he cast shadows when the sun was out

min far var en dreng da han var yngre han kastede skygger når solen var fremme


why mention dead things’ aggressiveness? I’m a lake

hvorfor nævne døde tings aggressivitet? Jeg er en sø


it’s Monday and I’m expelled from the room of pleasant separateness

det’ mandag og jeg bliver bortvist fra den behagelige adskiltheds værelse


a stick-on kigo and everything’s o.k.

et påklistret kigo og alt er i orden


soup powder and a nightmare about cherry trees what can a bloke do?

suppepulver og et mareridt om kirsebærtræer hvad kan en fyr gøre?


headache today I’m not that ball of yarn

hovedpine i dag jeg er ikke den garnnøgle

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

John – haibun


has blue eyes. He used to be a famous ’actor’ doing parts where he kicked the shit out of brown eyed men (if they were women (not the men, that is) he tried to kiss them) if he didn’t shoot them or blow them up. Now he has Alzheimer’s and only play parts where his name is John. He doesn’t say much but settles for kicking the shit out of brown eyed men (if they are women he gets confused and calls them mama) if he doesn’t shoot them or blow them up.

where the old wind was
a new
in its place



har blå øjne. Han plejede at være en berømt ’skuespiller’ og spillede roller, hvor han sønderbankede brunøjede mænd (hvis de var kvinder (altså ikke mændene) prøvede han at kysse dem), hvis altså han ikke skød dem eller sprængte dem i luften. Nu har han Alzheimers og spiller kun roller, hvor hans navn er John. Han siger ikke meget, men nøjes med at sønderbanke brunøjede mænd (hvis det er kvinder kalder ham dem mor), hvis altså han ikke skyder dem eller sprænger dem i luften.

hvor den gamle vind var
en ny
i dens sted

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone

Zoot – haibun


I – or perhaps we (you never can tell in these situations) – for unknown reason came to be on a raft on an ocean. The raft were made from the usual cartoon-ish debris: boards, barrels, rope, a treasure chest that looked to be from the 16th hundreds and so on, and a sofa. A really comfy sofa of cream coloured silk with golden embroideries. Perhaps we had crashed with the Versailles castle or … as I said: you never know whence you came in situations like these.

new trainers
Issa catches
his first fly

Fortunately only my feet were wet and I vanquished the fear of catching a cold. Anyway, the colds you catch in dreams are rarely strong enough to be able to hold on when you wake up (and the discussion whether or not dreams can be taken as ‘real life’ (‘real life” in itself being a vague concept) I won’t begin here though a lot can be said about this age old topic). Unless, of course, you dream that you’re catching a cold because you are catching one the real life. But that aside: I was sitting comfortably watching the slow roll of the ocean as the giants below walked about doing what underwater giants do: shopping, getting their kids from school, taking them to football training and what have you when a detective from a television series I happen to like very much appeared (likewise) from out of nowhere sorta hovering a meter or so above the raft. He looked quite in a state; quite troubled.

zoot allures!
Basho and Zappa wear
yellow shark skin shoes

“Hey, whatta the troubeling you?”, I said with best the Italian-English dialect I could do (Italian because the actor and the role he plays are Italian, English because I’m writing this so readers that aren’t Danish might have a chance too).

“I’m a bit confuso”, he said. “I don’te know who io sono”, he continued and explained that his real persona and the persona of the imaginary character he plays had merged and now he couldn’t find out what his real self was.

“Relaxa,” me said. “Have a cappuccino and cigar. It’ll stop when I wake up”

“Phew. Nice-a to know”

“Might take a while though. I’m enjoying this, the ocean’s quietude and that”, I said and pointed to the underwater giants making great jumps out of the water in some sort of ballet style.

“it’s like walking on combs!”
Buson sees the doctor
for his gout

so much for the warriors’ dreams
Ozaki’s joint
ignites the grass



Jeg – eller måske vi (i disse situationer véd man aldrig) – befandt mig (eller befandt os, som man nu ta’r det) af uvisse grunde på en tømmerflåde på havet. Flåden var lavet af de sædvanlige tegneserieagtige ting: brædder, tønder, reb og en skattekiste, der så ud til at være fra sekstenhundredetallet o.s.v., og en sofa. En virkelig behagelig sofa af creme-farvet silke med guldbroderier. Måske var vi forulykket med Versaille-slottet eller … som jeg sagde: man véd aldrig hvordan man kan have havnet i disse situationer.

nye gummisko
Issa fanger
sin første flue

Heldig var kun mine fødder blevet våde og jeg lod frygten for at rage en forkølelse til mig fordufte. Trods alt er forkølelser, man pådrager sig i drømme sjældent stærke nok til at klare overgangen til det virkelige liv (og diskussionen om hvorvidt drømme kan tages for ’virkeligt liv’ (’virkeligt liv’ i sig selv værende et vagt koncept) vil jeg ikke påbegynde her, selvom en masse kan siges om dette oldgamle emne). Medmindre, selvfølgelig, man drømmer, at man er ved at få en forkølelse, fordi man er ved at få en forkølelse i det virkelige liv. Men bortset fra det: jeg sad mageligt og betragtede bølgernes langsomme rullen afstedkommet af jætterne under vandet, der gik omkring i deres daglige gøremål: indkøb, hentende deres børn fra skole, få dem til fodboldtræning og hvad véd jeg, da en detektiv fra en tv-serie, som jeg tilfældigvis holder af at se (ligeledes) dukkede op ud af ingenting og svævede en meters penge over tømmerflåden. Han så forvirret og temmelig plaget ud.

zoot allures!
Basho og Zappa har
gule hajskindsko på

”Hej, voffero så preoccupato?”, jeg på sådan halvt dansk og lidt mindre italiensk med den bedste dansk-italienske accent jeg kunne mønstre. (Skuespilleren og den figur han spiller er begge italienske, men det var jo en dansk drøm …)

“Jaj er en smule confuso”, svarede ham. “Jaj vet ikke hvem io sono”, fortsatte han og sagde, at hans virkelige persona og den imaginære persona han spillede var begyndt at smelte sammen, og nu kunne han ikke finde ud af, hvad hans virkelige jeg var.

“Relaxa”, sagde jeg. “Tag en cappuccino og en cigar. Det forsvinder når jeg vågner”

“Puha. Det gotta vide”

“Det vil nok tage lidt tid. Jeg nyder det her. Havets stilhed og det dér”, sagde jeg og pegede mod undervandsjætterne, der lave store balletagtige spring op af vandet i en slag dans.

“det’s som at træde på kamme!”
Buson konsulter lægen
for sin podagra

så meget for krigernes drømme
Ozakis joint
antænder græsset

file date 29.06 2017

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone