poem / digt 24.10 2017

in cities of glass
birds fester in our heads

no one worships the softneedled cactus
as it births an eye

the bell of the dopaminetrap rings out of tune
as we loose our shadows
in cold paleblue light

you’re an eel for once
but I’m not even a coworker
on your skin
where you lie
where you live
where you lie

and with a stroke of a pen
every train becomes a cocoon

.

i byer af glas
rådner fugle i vore hoveder

ingen tilbeder den blødnålede kaktus
da den føder et øje

klokken på dopaminfælden ringer falskt
mens vi mister vore skygger
i blegt lyseblåt lys

for en gangs skyld er du en ål
men jeg er ikke engang medarbejder
på din hud
hvor du ligger
hvor du lever
hvor du lyver

og med et pennestrøg
bliver ethvert tog til en kokon

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrEmail this to someone